Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ulysses Dirckinck-Holmfeld

Oprindelig forfatter FdeFon
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Ulysses Dirckinck-Holmfeld, Johan Daniel Carl Ulysses Dirckinck-Holmfeld, friherre, 26.1.1801-22.7.1877, diplomat. Født i Osnabrück, død på Marienhöhe, Düsternbrook ved Kiel, begravet i Kiel. D.-H., hvis far 1806 var blevet optaget i den danske adel og 1828 fik navn og titel af Dirckinck, friherre af Holmfeld, blev 1819 sekondløjtnant i marinen, gik i fransk tjeneste 1823 for at uddanne sig yderligere og blev 1826 premierløjtnant. 1829–30 var han på ny i fremmed tjeneste, denne gang i Rusland hvor han udmærkede sig i søkrigen mod tyrkerne på Sortehavet. Efter sin hjemkomst blev han sat à la suite 1831 og blev 1837 kar. kaptajnløjtnant. 1838 tog han afsked fra marinen og blev amtsforvalter i Pinneberg, en stilling han officielt beklædte indtil 1853, men faktisk opgav da han aug. 1848 trådte ind i diplomatiet. Fra aug. til okt. 1848 var han chargé d'affaires ad interim i Haag hvor han gennem sit ægteskab havde gode forbindelser. I årene 1849–56 blev D.-H. sendt som gesandt i overordentlig mission til hansestæderne og flere tyske hoffer, ligesom der 1851 overdroges ham en ekstraordinær sendelse til rigsforstanderen, ærkehertug Johan. 1852–54 var han medlem af den holstenske stænderforsamling. 1856–60 var han gesandt i Paris, men blev under baron C. F. Blixen Fineckes kortvarige styre stillet til disposition. I slutningen af 1862 afløste han B. v. Bülow som gesandt i Frankfurt hvor han blev Danmarks sidste repræsentant. Som følge af novemberforfatningens vedtagelse udelukkedes han fra forbundsdagen 28.11.1863, og hermed var hans statstjeneste forbi. Efter at have fået afsked 1864 levede han sine sidste år på Marienhöhe. – Politisk sluttede D.-H. sig til helstatspartiet. Han ansås for en dygtig diplomat, hvorom hans depecher også vidner. Så lidt som de fleste europæiske diplomater forstod han Bismarcks polske politik i foråret 1863 og opfordrede, ligesom andre danske diplomater, sin regering til at søge konflikten med hertugdømmerne løst med det samme (indb. 31.3.1863). Men stillet over for den uløselige opgave i Frankfurt at forsvare den Hallske Ejderpolitik advarede han indstændigt sin regering mod at indlade sig på eventyr: "Vi bør derfor betænke os vel, inden vi giver Anledning til det, som vore Fjender mest af alt ønsker, og det saa meget mere som vi i det mindste for Tiden ingen Udsigt har til materiel Understøttelse" (indb. fra Frankfurt 9.12.1863). – Kammerjunker 1823. Hofjægermester 1839. Kammerherre 1849. Gehejmekonferensråd 1862.

Familie

Forældre: nederlandsk oberst og flådekaptajn, senere friherre Arnold Christian Leopold v. Dirckinck (1763–1828) og Anna Helene Holm (1776–1809). Gift 26.4.1831 i Hannover med baronesse Walrave Robertine Elisabeth Augusta Carolina Adriana Sirtema van Grovestins, født 12.1.1810 i Demerara i Guyana, død 17.2.1880 i Wiesbaden, d. af baron Carl August S. van G. (1776–1841) og Adriana Martina van Heeckeren van Brandsenburg (1781–1816). – Bror til Constant D.-H.

Udnævnelser

R. 1845. K. 1850. DM. 1854. S.K. 1856.

Annonce

Ikonografi

Litografi af Lecler, 1829.

Bibliografi

Fr. Bajer: Nordens særlig Danm.s neutralitet under Krimkrigen, 1914. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916. Viggo Sjøqvist: Peter Vedel I, 1957. Den danske udenrigstjeneste 1770–1970 I, 1970. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. de Fontenay: Ulysses Dirckinck-Holmfeld i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288864