Otto Rantzau (rigsgreve)

Otto Rantzau, Otto Carl Josias Rantzau, 1.6.1809-3.5.1864, rigsgreve, diplomat. Født på Ziegenhain, død i Dresden, begravet sst. R. blev student 1826 og studerede jura ved universitetet i Kiel, men måtte som følge af øjensvaghed opgive studiet; han opholdt sig derpå tre år i Paris for at dyrke sproget. 1833 ansattes han som attaché ved det danske gesandtskab i Paris, blev 1836 legationssekretær i St. Petersborg, 1840 fungerende chargé d'affaires og 1841-46 gesandt sst. R. var således det danske monarkis diplomatiske repræsentant ved det russiske hof da den offentlige mening i hele Tyskland kom i så stærk ophidselse i anledning af Christian VIIIs åbne brev af 8.7.1846 angående arvefølgen i monarkiets lande. På sin regerings vegne overrakte han den russiske udenrigsminister, grev C. R. Nesselrode, det nævnte aktstykke og indledte med ham de underhandlinger der førte til den russiske depeche af 3.8.1846 hvori det russiske kabinet i realiteten tiltrådte det åbne brevs indhold, men udtrykte sin tvivl om betimeligheden af dets offentliggørelse. Da han også selv som andre af det danske monarkis i Holsten fødte diplomater begyndte at tvivle om rigtigheden af den danske regerings politik over for hertugdømmerne trådte han tilbage fra diplomatiets tjeneste nov. 1846. Han udnævntes derpå 1847 af kongen til provst for det adelige frøkenkloster i Uetersen, fratrådte denne stilling 1857 og levede i henved tre år som privatmand i Kiel. 1860 gik han i preussisk statstjeneste og blev gesandt i Dresden. – Kammerherre 1840.