Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mogens Skeel

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Mogens Skeel, 15.7.1650-5.8.1694, diplomat, stiftamtmand, forfatter. Født på Tryggevælde, død i Lingen ved Ems, begravet i Ålum. Efter moderens død blev S. 1653–57 opdraget hos sin moster fru Sidsel Lunge på Gavnø, var derpå hos faderen og efter dennes død 1659 hos professor Rasmus Vinding hvor han synes at have fået en alsidig og grundig uddannelse. 1668 blev han hofjunker hos kronprinsen, men tiltrådte sept. s.å. en udenlandsrejse som førte ham til Italien hvor han 1669 studerede i Siena og Padova og en tid var medlem af prins Jørgens hofstab, Østrig, Tyskland, Schweiz, Frankrig (1670–72), England og Nederlandene. Juli 1672 kom han tilbage til Kbh. og sit hofjunkerembede. 1673 var han i Sverige og blev derpå kammerjunker hos dronning Charlotte Amalie. 1674 deltog han i prins Vilhelm III af Oraniens tjeneste i krigen mod Frankrig (slaget ved Seneffe, belejringen af Oudenaarde m.m.). 1675–78 var han ekstraordinær dansk gesandt hos kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg som han ledsagede under kampene i Pommern. 1680 fulgte han sammen med baron Jens Juel dronning Ulrikke Eleonora til Sverige og var til maj 1682 dansk gesandt i Stockholm. Hans hjemkaldelse skyldtes sagen mod hans svigerfar i anledning af skriftet Apologia nobilitatis Danicæ som S. i flere breve havde forsvaret. 1683 sendtes han dog i prins Jørgens følge til England, men hjemkaldtes s.å. fordi han i et brev til Conrad Reventlow havde betegnet sin stilling som en sinecure og udtalt sig noget frit om prinsesse Anne. Christian V tog ham dog snart til nåde igen. Maj 1684 blev han virkelig etatsråd, 1686 stiftsbefalingsmand over Århus stift og amtmand over Århusgård og Stjernholm amter, embeder som han 1688 ombyttede med Viborg stift og Hald amt. Marts 1692 toges hans diplomatiske evner og erfaring atter i brug idet han blev gesandt i England. Her fik han den opgave at skride ind imod Robert Molesworth's An Account of Denmark, 1694, hvis kritik af danske forhold han dog næppe på ethvert punkt misbilligede. Han følte sig i mange henseender stærkt tiltalt af livet i England, men hans altid svage helbred led under Londonklimaet, og han fandt udgifterne til bestridelse af gesandtposten for store. Han blev derfor efter egen begæring hjemkaldt og forlod maj 1694 London efter april s.å. at have nedlagt grundstenen til den dansk-norske menigheds kirke på Wellclose Square. På hjemturen døde han.

S.s depecher viser en klar tankegang med vid og sikker sprogfornemmelse. Som ganske ung havde han 1666 udgivet en fordanskning af Martin Opitz' sangspil Judith. Fra senere tid kendes nogle danske og latinske lejlighedsdigte af ham. Efter al sandsynlighed er han tillige forfatter af det anonyme satiriske skuespil Grevens og Friherrens Komedie (Herrestandskomedie, Peders og Mettes Komedie) der er skrevet senest 1675, og som i afskrift vandt en betydelig udbredelse. Stykket er en vittig, visse steder ret grovkornet satire over den 1671 oprettede greve- og friherrestand og dens hoffærdighed og efteraben af udenlandske, især tyske, mønstre for liv og omgangsformer. Det er tydeligt påvirket af Molières komedier og er det første forsøg på dansk i det moderne lystspils genre, en forløber for Ludvig Holbergs komedier. Svagt i handling og komposition har det sin styrke i replikskiftet og i personskildringen. Vellykket er især den snilde og rapmundede kammerpige Mette, en ældre søster til Holbergs Pernille. Hans litterære interesser fandt tillige udtryk i det betydelige bibliotek han samlede.

S. arvede efter sin far godserne Fussingø, Odden, Stenbæk og Bodumbisgård. 1684 overtog han fra svigerfaderen sammen med dennes gæld Egholm og Krabbesholm med ladegården Vellerup, men afhændede 1686 disse godser til sin bror Otte Skeel. Juli 1688 fik han Fussingø oprettet som stamhus.

Annonce

Familie

Forældre: rigsråd Christen S. (1603–59) og Margrete Lunge (Dyre) (1616–53). Gift 4.6.1679 på Egholm med baronesse Helle Helene Rosenkrantz, født 8.6.1658, død 27.5.1698 i Kbh., d. af forfatter baron Oluf R. (1623–85) og Birgitte Krabbe (1634–85). – Halvbror til Berte S.

Udnævnelser

Hv. R. 1688.

Ikonografi

Afbildet s.m. faderen på ligprædikenstik af H. A. Greys, 1654. Mal. (Fr.borg), efter dette gengivet i hel figur på stik af C. Fritzsch, 1753. Mal. (Roskilde adelige jomfrukloster). Mal. (Fr.borg) efter ligprædikenstik af H. Schaten, 1696, efter forlæg af O. de Willarst.

Bibliografi

Kilder. Handlingar rörande Sveriges hist., udg. A. Fryxell I, Sth. 1836 386–483; II, s.å. 120–54. Danske saml. 2.r.III, 1873–74 190–92 (brev til Conrad Reventlow). Pers. hist. t. 4.r.III, 1900 66; 9.r.I, 1928 109. Danm.-No.s traktater 1523–1750, udg. L. Laursen VII, 1926.

Lit. Vilh. S. Skeel: Optegn, om familien Skeel, 1871 253–57; suppl., 1882 72–75. Henrik Gerner: Ligprædiken over M. S., 1697 (delvis optr. i C. P. Rothe: Brave da. mænds og qvinders berømmelige eftermæle I, 1753 409–28). Chr. H. Brasch: Om Rob. Molesworths skrift "An account of Denmark", 1879 35–59 140–66 204–17. J. Paludan i Hist. t. 5-r.II, 1880–81 70–77. S. Birket Smith: Studier på det gamle da. skuespils område I, 1883 265–84. O. Malmström: Anteckningar rörande drottning Ulrika Eleonora d.ä., Sth. 1898 48f. Harald Faber: Danske og norske i London og deres kirker, 1915. Fr. v. Jessen: En slesvigsk statsmand I, 1930. Laur. Nielsen: Danske privatbibl. gennem tiderne I, 1946 149. Danske slotte og herregårde, 2. udg. ved Aage Roussell I, 1963 362 368; IX, 1965 292f; X, 1966 284 353; XIV, 1967 15–18.

Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Mogens Skeel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297482