Léon Moltke-Hvitfeldt, Gebhard Léon Moltke-Hvitfeldt, 23.4.1829-28.11.1896, greve, diplomat. Født i Paris, død sst., begravet i kapellet ved Glorup. Efter studentereksamen 1846 fra Roskilde læste M.-H. nogle år jura men opgav studiet for 1849 at indtræde i udenrigstjenesten tilskyndet af A. W. Moltke. 1852 ansattes han som attaché i Bruxelles, 1853-56 var han legationssekretær i Wien og 1856-60 ministerresident i Madrid. På udenrigsminister C. F. A. Blixen-Fineckes foranledning blev han 1860 udnævnt til gesandt på den vigtige post i Paris hvor han forblev til sin død i nov. 1896. Gennem sin slægt og sit ægteskab tilhørte han det øverste lag i den europæiske adel der endnu på dette tidspunkt øvede megen indflydelse i Europas stormagtsregeringer. M.-H. der var en særdeles velhavende mand og ejede flere godser i Danmark, bl.a. herregården Glorup hvor han og familien i regelen tilbragte sommerferien, følte sig i høj grad hjemme i dette specielle miljø. Han tilbragte hovedparten af sit liv her og ønskede ikke at vende hjem skønt han et par gange fik tilbudt posten som udenrigsminister. Den nøje tilknytning til Europa og især til Frankrig, der blev hans andet hjem havde den fordel at han lærte at se Danmarks udenrigspolitiske stilling i et større perspektiv end de hjemlige ministre og embedsmænd. Men ulempen var at han som så mange andre af datidens diplomater der opholdt sig meget i udlandet efterhånden blev påvirket af sit værtslands politiske problemer. Under krisen 1866 da det trak op til den preussisk-østrigske krig rådede han klogt den danske regering til at holde sig udenfor. Men da Frankrig 1870 kom i krig med Preussen og søgte at få Danmark med på sin side, var han ingen virkelig støtte for de personer i den danske regering og i udenrigsministeriet der ønskede at føre en neutral politik. Men ellers må det siges at han gennem sin indberetningsvirksomhed altid holdt de skiftende danske regeringer godt underrettet om begivenhederne i Frankrig og ikke mindst om de ledende franske statsmænds synspunkter. Ved hans død lød der smukke og ikke ufortjente mindeord. Men det kunne ikke skjules at han tilhørte en diplomattype der i sin aristokratiske selvhævdelse og bundet af et internationalt miljø var ved at overleve sig selv i den danske udenrigstjeneste. – Kammerherre 1858.

Familie

Forældre: greve Adam Gottlob M.-H. (1798-1876) og komtesse Eliza Razumowska (1811-92). Gift 15.8.1863 på Unwürde i Sachsen med grevinde Maria Seebach, født 12.4.1843 i Rom, død 11.2.1902 i Paris, d. af sachsisk gesandt i Paris, greve Albin Leo S. (1811-84) og rigsrevinde Marie Nesselrode-Ereshofen (1820-88).

Udnævnelser

R. 1856. DM. 1860. K. 1862. S.K. 1869. S.K. i diamanter 1876.

Ikonografi

Buste af Aksel Hansen udst. 1885. Afbildet på træsnit af prins Valdemars vielse efter tegn. af E. Tilly, 1885. Træsnit af F. W. Waldor, 1889. Akvarel af J. B. Guth, 1899, formentlig forestillende M.-H. (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Det nordslesv. spørgsmål, udg. Aage Friis I-VI, 1921-48. Europa, Danm. og Nordslesv. Aktstykker og breve, udg. Aage Friis og Povl Bagge I–IV, 1939-59 (også fransk udg. m. titlen: L'Europe, le Danemark et le Slesvig du Nord, s.å.). – Danm.s adels årbog XXXVIII, 1921 535. Dannebrog 8.10.1894. Berl. tid. 28.11.1896. Nationaltid. s.d. Fr. v. Jessen i 111. tid. 13.12.1896. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 (reproudg. 1973). A. F. Krieger: Dagbøger III-V, 1921-23. Aage Friis: Den danske regering og Nordslesvigs genforen, med Danm. I-IV, 1921-59. Viggo Sjøqvist: Peter Vedel I–II. 1957-62. Erik Møller: Helstatens fald I–II, 1958 (reproudg. 1974). Danske slotte og herregårde, red. Aage Roussell, 2. udg. VII, 1965 351. Den danske udenrigstjeneste 1770-1970 I, 1970. – Papirer på Glorup.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig