J. v. Koss

J. v. Koss, Joseph Albrecht Friederich Christoph v. Koss, 4.3.1787-18.1.1858, diplomat. Født i Kristiania, død i Hamburg, begravet sst. v. K., der blev student 1804 fra Herlufsholm og juridisk kandidat 1807, begyndte 1812 sin diplomatiske løbebane: 1812–14 legationssekretær i Kassel, 1814–16 dels anvendt til flere kurérsendelser, dels attacheret de danske befuldmægtigede på wienerkongressen, 1816–28 legationssekretær i Wien og derefter i Paris hvor han (efter i flere perioder at have fungeret som chargé d'affaires, bl.a. også i Wien 1829–31) 1836 udnævntes til kgl. gesandt. Hans betydeligste indsats som diplomat var forberedelserne til prins Christian Frederiks (Chr. VIII) modtagelse i Paris 1821 (da v. K. en tid var chargé d'affaires her) og afslutningen på sin regerings vegne af en handels- og skibsfarts-konvention med Frankrig 1842 samt en lignende med Sardinien 1843.

v. K. var i flere henseender en dygtig diplomat med et klart blik for politiske forhold, altid godt underrettet om den store politik og politiske intriger. Hans ikke ringe akkomodationsevne lod ham med lethed i årene efter wienerkongressen slutte sig til dennes ultrakonservative og ultralegitimistiske principper og senere under julikongedømmet kaste alt "ultra" over bord. Han havde en vis evne til at komme i intim forbindelse med tidens indflydelsesrigeste personer, bl.a. med Ludvig Philip og dennes familie der behandlede ham som "un enfant gâté" – forbindelser han i stor udstrækning benyttede til fordel for sit fædreland og ikke mindst for sig selv. Yndet af sin samtid var han langtfra. Hertil bidrog både hans ydre fremtræden – et "bukkende Væsen" – og hans personlige egenskaber. Han stillede ofte sig selv i et fordelagtigt lys på andres bekostning, således forgængeren i Paris, K. Juels. Også hans bestandige pengeforlegenhed skadede ham der aldrig havde haft nævneværdig personlig formue. Slet økonomi og ringe indtægt af de godser i Spanien som hans smukke, tyrkisk fødte hustru ejede førte ham ind på spekulationer og hasarderede projekter der tillige med uheldige forbindelser bragte ham i stadig dybere gæld. Tiltagende rygter om v. K.s gældsforhold tvang i sommeren 1845 regeringen til at opfordre ham til at søge orlov og overdrage undersøgelsen og afviklingen af sine pekuniære forhold til to regeringskommissærer. Han blev i dec. 1845 rappelleret samtidig med at statskassen overtog hans forpligtelser. I begyndelsen af 1847 ordnedes K.-affæren endeligt: af hans gæld på 300 000 fr. måtte staten betale ca. 100 000 mens en tredjedel af hans pension på 3000 rdl. årlig skulle tilbageholdes indtil hans gæld til statskassen var dækket. Efter sin afskedigelse opholdt v. K. sig i udlandet. – Kammerherre 1821. R. 1815. DM. 1828. K. 1836.