Iver Rosenkrantz, Iver Holger Rosenkrantz, 1.3.1813-25.1.1873, baron, diplomat, politiker. Født i Århus, død i Vedbæk, begravet i Søllerød. R.s forældre ejede gården Vedø ved Grenå og senere herregården Sophiendal ved Skanderborg, men under den store landbrugskrise formåede faderen ikke at få noget ud af disse besiddelser. Efter hans død måtte enken sælge herregården for et ringe beløb til sine to stedsønner, og R.s barndom og ungdom blev præget af fattigdom. Han gik en tid på Herlufsholm, men blev bortvist fordi han havde slået en lærer der forfulgte ham. 1833 tog han privat studentereksamen og 1840 juridisk embedseksamen. I de følgende 25 år vandrede han fra stilling til tilling, ikke fordi han var ubegavet, men fordi han stadig lagde sig ud med sine medmennesker. Først blev han fuldmægtig i admiralitetet, fra 1845 assessor og auditør sst. 1848 meldte han sig til hæren og anvendtes som en slags intendant indtil nov.s.å. 1853 tog han slesvigsk juridisk embedseksamen i et forsøg på at blive amtmand i Slesvig hvilket mislykkedes. I stedet udnævntes han til byfoged i Lemvig indtil han 1858 selv søgte bort for at blive udskrivningschef i Korsør. 1861 prøvede han forgæves at blive valgt i Skælskørkredsen til folketinget som bondeven. Han søgte atter forgæves et amtmandsembede i Slesvig da udenrigsminister C. C. Hall foreslog ham at søge den netop oprettede post som chargé d'affaires, senere ministerresident i Turin, hovedstaden i det nye kongerige Italien.

R. fik stillingen og tiltrådte i aug. 1863, men hjemkaldtes allerede to år efter. Udnævnelsen var en af Halls mere uforståelige dispositioner thi R. var ganske uegnet til stillingen. Mangelen på diplomatisk erfaring var ikke det værste derimod en tilsyneladende medfødt svigtende evne til at jugere. Det viste sig både i 1863 og 1864 da forskellige udenlandske projektmagere og eventyrere mødte op hos R. og tilbød at stille et korps af ungarske eller italienske frivillige der skulle kæmpe på dansk side mod at den danske stat finansierede foretagendet. I stedet for kategorisk at afvise disse folk, som han i øvrigt betragtede med en vis skepsis, indberettede han hjem for det tilfælde at de frivillige alligevel kunne bruges. Derved opnåede han blot at gøre sig selv umulig og styrke regeringens beslutning om at fjerne ham fra posten. Det skete i 1865 hvorefter han i marts 1866 blev afskediget med ventepenge. Efter hjemkomsten forsøgte R. der følte sig dybt forurettet at komme ind i dansk politik og denne gang med kortvarigt held idet han 1868 ved et suppleringsvalg i Skanderborg blevvalgt som venstremand støttet af Bjørnbakkerne. Men han faldt ved folketingsvalget året efter og dermed var hans offentlige karriere slut. Hans forsøg på at få oprejsning for den efter hans mening uretfærdige afskedigelse mislykkedes også. Kort før sin død fik han afsluttet sit forsvarsskrift: Nogle efterladte Optegnelser som hans hustru udsendte 1876 i en forkortet og revideret form. Som kilde er dette skrift ikke meget bevendt, men det er et menneskeligt gribende dokument hvori han søger at bevise at "hverken uduelighed eller mangelfuld opfyldelse af embedspligt, hverken magelighed eller lyst til lediggang havde foranlediget min afskedigelse". Sønnen, forfatteren Palle R. har karakteriseret faderens liv som dybt tragisk. I sit andet ægteskab synes han dog at have fundet nogen lykke. - Kammerjunker 1841. Kammerherre 1863. - Sønnen Arild Rosenkrantz, født 9.4.1870, død 28.9.1964, uddannedes som maler i Rom og Paris, var i USA hvor han malede portrætter og udførte glasmalerier til kirken i Wickhambeaux (i Kent), for lord Windsor og til Tiffany i New York. Han boede derefter i London til han o.1914 var elev hos Rudolf Steiner og medvirkede til udsmykningen af hans Goetheanum i Dornach. Hans kunst var af filosofisk-religiøs art og er for den altovervejende del skabt i England, bl.a. tolv loftsmalerier til Claridge hotel i London. Han udgav The Goetheanum as a new impulse in art.

Familie

Forældre: ritmester, senere oberst baron Jørgen R. (1774–1831, gift 1. gang 1797 med Christiane Marie Sophie Friederike Marqvard, 1779–1849; ægteskabet opløst 1810) og baronesse Birgitte Charlotte Reedtz-Thott (1788–1868). Gift 1. gang 6.10.1854 i Kbh. (Slotsk.) med Caroline Vilhelmine Elisabeth (Betzy) Rosenkrantz, født 3.6.1824 i Kbh. (Frue), død 1.3.1855 i Lemvig, d. af amtmand i Skanderborg amt, kammerjunker Niels Preben R. (1795–1825) og Karen Elisabeth Klingberg (1797–1863). Gift 2. gang 22.11.1864 i Torino med Julia Louise Mackenzie of Tarbat, født 18.10.1840 på Mount Gerald ved Inverness, Skotland, død 10.4.1911 i Rom, d. af godsejer Lewis M. of T. (død 1853) og Nancy Bancroft (1799–1870). – Far til Palle R. (1867–1941). Halvbror til Gottlob R.

Udnævnelser

R. 1848. DM. 1866.

Ikonografi

Ungdomsbillede af Achilles. Afbildet på karikaturtegn, og på akvarel af P. Klæstrup (begge Fr.borg). Mal. af J. Roed udst. 1875 (sst.). Foto.

Bibliografi

I. R.: Nogle efterl. optegn., udg. Julia L. Rosenkrantz, 1876. – III. tid. 23.2.1873. Zodiacus: Parlamentariske stjernebilleder, 1875 26–34. Palle Rosenkrantz: Billeder fra min barndom, 1917. Hans Jensen: Lars Bjørnbak og den bjørnbakske bevægelse, 1919 104f. A. F. Krieger: Dagbøger II–VI, 1921–25. Kj. Jensen i Østjydsk hjemstavn I, 1936 38f. Danske gesandter og gesandtskabs-personale indtil 1914, udg. E. Marquard, 1952. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig