• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Kauffmann

Oprindelig forfatter VSj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Henrik Kauffmann, Henrik Louis Hans (von) Kauffmann, 26.8.1888-5.6.1963, diplomat. Født i Frankfurt am M, død på Skodsborg badesanatorium, begravet Vedbæk kgd. K. blev student fra Metropolitanskolen 1906 og cand.jur. fra Kbh.s univ. 1911. S.å. ansattes han i udenrigsministeriet som volontør, fra 1912 som assistent. 1913–15 var han konsulatssekretær i New York, 1916–19 legationssekretær i Berlin, 1920–21 kontorchef i udenrigsministeriet. Maj 1921 udnævntes han til gesandt i Rom, forflyttedes 1924 til Peking med sideakkreditering i Tokio og fra 1928 tillige i Bangkok. 1932–39 var han gesandt i Oslo hvorfra han i august 1939 flyttedes til Washington. Her blev han til han 1958 faldt for aldersgrænsen, fra febr. 1947 med titel af ambassadør. K.s karriere kom med enkelte undtagelser til at forløbe i udlandet. I årene 1911–21 fik han et usædvanlig hurtigt avancement som for en væsentlig del blev fremmet af udenrigsminister Erik Scavenius. Men i de følgende 18 år gik hans karriere nærmest i stå selvom tiden i Oslo under Grønlandsstriden og forsøgene på at fremme det nordiske samarbejde ikke var uvæsentlig. Den afgørende udnævnelse kom i sommeren 1939, da udenrigsminister P. Munch under indtrykket af den truende verdenskrig ønskede at have en erfaren og energisk gesandt i USA da denne stat kunne forventes at få øget betydning for Danmark i tilfælde af krig. K. vandt hurtigt en stærk position i Washington, hvilket kom ham til gode ved Danmarks besættelse 9.4.1940. Allerede dagen efter erklærede K. som den første danske gesandt ikke at kunne modtage ordrer fra den ufrie danske regering. Trods det delvise brud med Kbh. anerkendte den amerikanske regering ham vedblivende som Danmarks officielle repræsentant. Efter Frankrigs kapitulation juni 1940 øgedes dog forbindelsen mellem gesandtskabet og udenrigsministeriet. Munch kaldte 4.7. K. hjem til konference, og da han nægtede at komme lod den nye udenrigsminister Scavenius ham forblive i Washington for at han kunne varetage Danmarks interesser, herunder de grønlandske. Udenrigsministeren sendte i stedet en uofficiel repræsentant, civilingeniør Mogens Harttung, til USA for at K. mundtlig kunne redegøre for sin stilling. Harttungs rapport fulgte K. op med en detaljeret indberetning af 4.9.1940. Derefter var der i det væsentlige ro omkring gesandtskabet og K. indtil udenrigsministeren i løbet af langfredagen 11.4.1941 modtog K.s telegram om at han i kongens navn og som negotiorum gestor (dvs. uanmodet forretningsfører) for den danske regering havde indgået en traktat af 9.4.1941 med USAs regering om anlæg af militærbaser på Grønland. Landsfogederne havde accepteret traktaten, dog uden at de havde fået reel mulighed for at øve nogen indflydelse. Ved denne handling der kom som et chok for regeringen i Kbh. vandt K. utvivlsomt en ikke ringe good-will for det danske folk i den frie verden. Men den bragte samtidig regeringen Stauning-Scavenius i store vanskeligheder over for besættelsesmagten. Scavenius der betragtede traktaten som juridisk ugyldig anså det nu for nødvendigt at hjemkalde og afskedige K. Det sidste skete 16.4.1941 efter at K. påny havde nægtet at rejse hjem. Kort efter indledtes strafferetlig undersøgelse mod ham og hans formue blev beslaglagt. Disse foranstaltninger fik i praksis ikke megen betydning. K. forblev i Washington hvor regeringen stadig anerkendte ham som Danmarks officielle repræsentant, og de danske diplomater der ikke ville følge K. måtte rejse hjem. Hans nærmeste medarbejder blev den unge jurist P. Bang Jensen der var blevet knyttet til gesandtskabet allerede før den 9.4.1940.

Under resten af krigen fortsatte K. arbejdet for at varetage de danske interesser. Den 3.1.1942 tiltrådte han de allierede regeringers erklæring om oprettelse af FN, og i årene 1943–45 deltog han i flere internationale konferencer i USA. Ved Danmarks befrielse 5.5.1945 udnævntes han til minister uden portefølje i samlingsministeriet V. Buhl (maj-nov. 1945), og den 8.5. genansattes han som gesandt. Men han kom ikke til at spille en politisk rolle i regeringen. April-juni 1945 var han delegeret ved konferencen i San Francisco om oprettelsen af FN som Danmark blev stiftende medlem af. Sept. 1946 var han præsident for FAO-konferencen i Kbh. Hans andel i den såkaldte lille påskekrise 1948, da Bang-Jensen kom til Kbh. for at advare regeringen ang. visse amerikanske rygter om et forestående sovjetisk besættelseskup mod Danmark, er aldrig blevet fuldt ud klarlagt. Inden K. gik af som ambassadør lykkedes det ham efter langvarige og vanskelige forhandlinger at skaffe danske rederier en erstatning fra USAs regering for benyttelsen af de danske skibe under krigen. Efter afgangen blev K. medlem af ØKs bestyrelse.

Familie

Forældre: arkitekt, kammerherre Aage Basse Gustav K. (1852–1922) og Mathilde Bertha Louise von Bernus (1866–1922). Gift 18.11.1926 i Portsmouth Naval Base, New Hampshire, USA, med Charlotte MacDougall, født 12.1.1900 i Beaufort, South Carolina, USA, død 5.6.1963 på Skodsborg badesanatorium, d. af kontreadmiral Wm. D. MacD. (1870–1942) og Charlotte Stone (1873–1955).

Annonce

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1923. K.2 1929. K.1 1939. S.K. 1945. S.K. med diamanter 1958.

Ikonografi

Mal. af Aksel Jørgensen, 1952(Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Beretn. til Folketinget afg. af den 1945 nedsatte kommission [Den parlamentariske kommission] II-XIV, 1946–58. – Danm.s adels årbog LXIV, 1947. John Danstrup i Politiken 6.6.1963. Jyllandsposten s.d. Arild Hvidtfeldt i Aktuelt s.d. Niels Nørlund i Berl. tid. s.d. Hans Chr. Sonne i American-Scandinavian review, N.Y. 1963 251–54. Congressional record. Senate, Washington 1963 9687. Aksel Svane og Finn Løkkegaard: Det danske gesandtskab i Washington 1940–42, 1968. Dansk sikkerhedspolitik 1948–66 I–II. 1968. Troels Fink i Historie, ny r. VIII, 1969 316–37. E. Ladewig Petersen i Hist. t. 12.r.IV, 1969–70 253–69. Finn Løkkegaard sst. 524–64. Den danske udenrigstjeneste 1770– 1970 II, 1970. Viggo Sjøqvist: Erik Scavenius II, 1973 130–45. Jens Otto Krag i Weekendavisen 22.3.1978. -Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet. De danske ministerier 1929-53, ved Tage Kaarsted, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viggo Sjøqvist: Henrik Kauffmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292504