Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frants Hvass

Oprindelig forfatter VSj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frants Hvass, 29.4.1896-21.12.1982, diplomat. Født i Kbh. (Matth.), døbt i Randers (Skt. Morten), død i Kbh. (Helligånds), begravet på Bispebjerg kgd. H. blev student fra Henrik Madsens skole 1914 og cand.jur. fra Kbh.s univ. 1921. Efter en kort tid som sagførerfuldmægtig og efter aftjent værnepligt ansattes han i jan. 1922 i udenrigsministeriet som sekretær. 1925–27 var han ministersekretær, derefter vicekonsul i Hamburg, 1930–33 påny ministersekretær og fra 1933–36 legationssekretær i London. I de følgende 12 år faldt hans karriere i udenrigsministeriet: 1936 blev han fuldmægtig, 1939 kontorchef, 1940 chef for administrationskontoret, 1941–45 chef for den politiskjuridiske afd., 1945–48 direktør, derefter til rådighed for udenrigsministeriet. 1949 blev han med titel af generalmajor chef for den danske militærmission i Berlin og den diplomatiske i Bonn, 1951–66 var han ambassadør i Bonn. Under besættelsen blev det fra juni 1941 H.s opgave at bistå udenrigsminister Erik Scavenius og direktør Nils Svenningsen i arbejdet med at gennemføre forhandlingspolitikken. Han ledsagede Scavenius på rejserne til Berlin 1941 og 1942 i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af antikominternpagten og afviklingen af "telegramkrisen". Efter 29.8.1943 kom han ind i et omfattende arbejde med at hjælpe de deporterede i tyske fængsler og koncentrationslejre. Han havde en betydelig andel i oprettelsen af den hjælpeorganisation der i foråret 1945 bragte danske og norske foruden andre fanger fra Tyskland til Danmark og Sverige. Hans anden store indsats kom i årene 1949–66 da han dels skulle opbygge Danmarks diplomatiske relationer med den nye forbundsrepublik i Tyskland, dels knytte båndene mellem forbundsrepublikken og Danmark. Han udførte dette hverv på en måde der vandt almindelig anerkendelse i begge lande. Han var Danmarks 1. delegeret ved FNs forberedende møde i London 1945 og medlem af den danske delegation til FN i Paris og New York 1948. 1962 blev han ærespræsident for Det internationale institut for administrative videnskaber.

Familie

Forældre: overretssagfører Anders H. (1858–1916) og Anna Augusta S. E. Saxild (1864–1955). Gift 1. gang 28.1.1922 i Kbh. (Holmens) med Marina Leonidowna de Wachtine, født 20.8.1902 i Port Arthur, Kina, d. af russisk søofficer Leonid de W. og Nina de W. Ægteskabet opløst 1949. Gift 2. gang 17.9.1949 i Kbh. (b.v.) med baronesse Esther Lerche, født 11.10.1909 på Hagestedgård, Holbæk amt (gift 1. gang 1947 med legationsråd Fritz Emmerich Høegh-Guldberg, 1893–1977; ægteskabet opløst 1948), d. af baron Wilhelm L. (1857–1916) og Addie Catherine Juliane Grevenkop-Castenskjold (1878–1963). – Bror til Jens H. og Hans H.

Bibliografi

Beretn. til folketinget afgivet af den af tinget 1945 nedsatte kommission [Den parlamentariske kommission] IIff, 1946–58. – Jens Rud. Dahl i Berl. aften 28.4.1966. J. Hæstrup: ... til landets bedste – I–II. 1966–71. Den danske udenrigstjeneste 1770–1970 II, 1970. V. Sjøqvist: Erik Scavenius II, 1973. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Annonce

Udnævnelser

R. 1934. DM. 1942. K.2 1947. K.1 1954. S.K. 1966.

Bibliografi

QMal. af Knud Larsen, 1904, og af Daniel Hvidt, 1966 (da. ambassade i Bonn). Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viggo Sjøqvist: Frants Hvass i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291637