Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Falbe

Oprindelige forfattere FdeFon og VSj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Falbe, Christian Frederik Falbe, 15.9.1828-27.5.1896, diplomat. Født i Kbh. (Holmens), død på Luton Hoo, Bedfordshire, England, begravet sst. 1846 blev F. student fra Borgerdydskolen i Kbh. Ved krigsudbruddet 1848 meldte han sig som frivillig og deltog med hæder i treårskrigen hvor han avancerede til premierløjtnant. Under Isted-slaget i juli 1850 såredes han så alvorligt i det ene ben at han 1853 måtte forlade militærtjenesten. S.å. blev han volontør i udenrigsministeriet og tog året efter den statsvidenskabelige eksamen. Efter at have fungeret som sekretær ved gesandtskabet i Wien 1854-55 ansattes han 1856 som kancellist i udenrigsministeriet. Han gjorde tjeneste som legationssekretær i Wien 1856-58, udnævntes til kaptajn à la suite 1856 og forflyttedes som legationssekretær til London 1858-63. Derefter blev han chargé d'affaires med titel af ministerresident i Madrid og Lissabon indtil han 1865 udnævntes til gesandt i Wien hvorfra han i maj 1880 flyttedes til London. Under hele sin tjenestetid som diplomat udfoldede han megen energi og aktivitet for at tjene Danmarks interesser. Men hans impulsive og undertiden uovervejede handlinger bragte ham efterhånden i vanskeligheder over for udenrigsministeriet og regeringen i Kbh. Hans andet ægteskab der gjorde ham til en velstående mand synes at have øget hans egenrådighed og selvtillid. Disse egenskaber bragte ham i en umulig situation i foråret 1890 da han på egen hånd men efter anmodning af prinsesse Alexandra udarbejdede et memorandum til brug for hende og oppositionen i Parlamentet indeholdende argumenter mod en engelsk afståelse af øen Helgoland til Tyskland. Da en sådan optræden af en dansk gesandt kunne bringe den danske regering i alvorlige vanskeligheder i forholdet til Tyskland, blev F. i juli 1890 tvunget til at tage sin afsked og lade sig pensionere. Han fratrådte straks og døde seks år senere i England.

Familie

Forældre: arkæolog, generalkonsul Christian F. (1791-1849) og Clara A. J. M. Ipsen (1800-77). Gift 1 . gang 8.12.1868 i Kbh. (Holmens) med Clara Rothe, født 1.8.1847 i Christianssted, Vestindien, død 20.2.1882 i Mentone, d. af assessor, kammerjunker, senere viceguvernør og kammerherre Louis R. (1811-71) og Clara Johanne Angelique Falbe (1820-88). Gift 2. gang 4.12.1883 på Luton Hoo med Eleanor Lucy (Louisa) Leigh, født 17.12.1843 på Himley House, Staffordshire, død 16.12.1899 i Bournemouth (gift l. gang med Humble Ward, gift 2. gang 1872 med John Gerard Leigh til Luton Hoo, 1821-75), d. af Thomas Hawkes og hustru f. Ireland-Blackburne.

Udnævnelser

DM. 1848. R. 1860. K2. 1873. K1. 1878. S.K. 1887. Kammerherre 1866.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Aug. Schiøtt, 1871. Foto.

Bibliografi

Det nordslesv. spørgsmål, udg. Aage Friis I-VI, 1921-48. – H. L. Møller i Gads da. mag. XIX, 1925 200-03 (slægten F.). Aage Friis: Den danske regering og Nordslesvigs genforen. med Danm. I-IV, 1921-59. F. Wedel Jarlsberg: Reisen gjennem livet, Oslo 1932 101 103-07. V. Sjøqvist: Peter Vedel II, 1962 244-52. K. Kjølsen i Den danske udenrigstjeneste 1770-1970 I, 1970. – Papirer i udenrigsministeriet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. de Fontenay, Viggo Sjøqvist: Christian Falbe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289335