Christian August v. Johnn

Christian August v. Johnn, 7.9.1688-22.2.1764, diplomat. Død i Hamburg. v.J. fik delvis sin uddannelse i udlandet, bl.a. i Leiden, og betrådte derefter den militære løbebane. Han deltog 1708 i stormen på Lille hvor han blev såret, avancerede 1709 til fænrik, 1710 til løjtnant, men udtrådte 1715 som ritmester. 1728 gik han i diplomatisk tjeneste som legationssekretær i Berlin, blev 1731 resident sst., men akkrediteredes 1733 som resident ved det engelske hof. Han viste sig både virksom og intelligent på denne vanskelige post, men han manglede den fornødne smidighed til at forhandle med de ofte ret upålidelige engelske ministre. Det kom til et sammenstød mellem ham og premierministeren R. Walpole i anledning af et spørgsmål om engelsk subsidiebetaling til Danmark i henhold til traktaten af 1734, og regeringen blev nødt til 1736 at trække ham tilbage. For dog at vise ham at regeringen aldeles ikke misbilligede hans optræden, udnævntes han umiddelbart før sin bortrejse fra London til overordentlig gesandt. 1737 udpegedes han til gesandt i den nedersachsiske kreds og beholdt denne stilling til sin død. I denne egenskab fik han den vanskelige sag angående godset Steinhorst til behandling. Godset var blevet et stridens æble mellem Christian VI og Hannover, og da v.J. frygtede, at det skulle blive besat af fremmede tropper, lod han i overensstemmelse med sine instrukser danske dragoner rykke ind i det. I Hannover fremkaldte denne handling voldsom ophidselse, og J. H. E. Bernstorff havde de alvorligste vanskeligheder med den hannoveranske minister A. Münchausen. Under den preussiske syvårskrig var det v.J.s hverv at holde øje med Preussen, at det ikke forgreb sig på Hamburg eller på Holsten. De rustninger som de spændte ydre forhold medførte, især 1762 da Peter III havde besteget tronen i Rusland, kunne alene betales ved lån der måtte skaffes i Hamburg, og det var v.J.s hverv at gennemføre de to lånetraktater af 6.7.1759 og 30.6.1762 der kun lod sig bringe frelst i land ved rig anvendelse af bestikkelser og ved at opbyde en betydelig militær magt. Under disse forhandlinger med de hamburgske pengemænd var H. Schimmelmann stillet til v.J.s disposition. – Justitsråd 1732. Etatsråd 1734. Konferensråd 1742. Gehejmeråd 1751.