Carl Emil Moltke

Carl Emil Moltke, 9.1.1773-19.3.1858, diplomat. Født på Bregentved, død på Nørager, begravet i Karise. M. blev søkadet 1786 og sekondløjtnant 1789. 1791-92 deltog han i kaptajn P. Løvenørns sendelse til Marokko, og var 1793 i engelsk tjeneste for uddannelsens skyld. 1797 blev han udnævnt til premierløjtnant, men tog sin afsked fra marinens tjeneste 1803. Han var da 1798 indtrådt i den diplomatiske tjeneste som legationssekretær i Lissabon, 1801 forflyttet til Madrid hvor han en tid fungerede som chargé d'affaires. 1804 udnævntes han til gesandt i Stockholm, men blev først tre år senere akkrediteret i denne stilling som han n.å. måtte forlade på grund af krigsforholdene. 1808 blev han derpå udnævnt til gesandt i Haag, men først 1815 tiltrådte han definitivt denne post. I de mellemliggende år blev han anvendt i forskellige diplomatiske sendelser, således 1813 til det russiske hovedkvarter i Schlesien hvor han skulle søge at opnå zar Alexander Is mægling over for England. Efter fem års ophold i Haag blev M. forflyttet til London hvor han forblev til 1832, da han forlod den diplomatiske karriere og trak sig tilbage til sit gods Ågård som han havde købt 1804. Hans virksomhed i statens tjeneste var dog ikke forbi hermed, idet han var medlem af stænderforsamlingen i Roskilde 1835-46 og 1840 udnævntes til ordenssekretær. Sine senere år tilbragte han på Nørager, hans anden ejendom som var tilkøbt 1837. – Kammerherre 1804. Gehejmekonferensråd 1820.