Andreas Schumacher

Andreas Schumacher, 26.8.1726-2.1.1790, diplomat, kabinetssekretær, amtmand. Født i Kbh, død i Segeberg, begravet sst. Som student gjorde S. opmærksom på sig med et tysk hyldestdigt til dronning Juliane Maries indtog i Kbh. 1752 og s.å. til hendes bryllup med Frederik V. 1757 udgav han Efterretning om ... Snøde Præstegaard paa Langeland..., der indeholdt oplysninger om nogle utroligt svinske forhold, afsløret af en kommissionsdomstol 1711. Men bogen blev konfiskeret og S. fik en advarsel. Hans næste litterære forsøg Gelehrter Männer Briefe an die Könige in Dännemark vom Jahr 1522 bis 1663, I-III fik en bedre skæbne, men forinden var han blevet opdaget af J. H. E. Bernstorff, 1757 ansat i tyske kancelli og sendt til St. Petersborg som legationssekretær. Her synes han hurtigt at være kommet i et modsætningsforhold til gesandten A. S. von der Osten. Muligvis fordi denne mistænkte S. for at have fået hemmelige opdrag af Bernstorff. Kort efter forflyttedes v.d. Osten til Warszawa, og først efter at denne 1763 påny havde overtaget posten i den russiske hovedstad foreligger der beviser for at Bernstorff korresponderede med S. der bag om gesandten havde direkte forbindelse til den vigtige mellemmand C. von Saldern ved forberedelsen af den forbundstraktat der afsluttedes 11.3.1765. Kort efter blev S. hjemkaldt og i august s.å. udnævnt til kabinetssekretær. Da E.S.F. Reverdil i nov. 1767 faldt i unåde overtog S. hans stilling som kongens kabinetssekretær. Som sådan deltog han n.å. i de dansk-russiske mageskifteforhandlinger der førtes med von Saldern og ledsagede derefter Christian VIl på den store udenlandsrejse hvor også J. F. Struensee deltog. S. synes at have været en duelig embedsmand med betydelige diplomatiske evner der tillod ham at bevare sin position nær magtens centrum i nogle vanskelige år. Skønt han forblev i tjenesten under Struensee bevarede han den ældre Bernstorffs velvilje. Som moderat tilhænger af landboreformer sad han både i den første landvæsenskommission, i generallandvæsenskollegiet af 1768 og i landkommissionen af 1770. Stillingen som kabinetssekretær bevarede han til den ophævedes 20.3.1771, og han overgik til danske kancelli for hvis 2. danske afdeling han blev chef. Som en dygtighed af borgerlig herkomst passede han ind i Struensees program, men han kom ikke i nærmere forbindelse med denne. Han blev efter omvæltningen 1772 atter kabinetssekretær. Jan. 1773 blev han imidlertid, formentlig på grund af A. P. Bernstorffs uvilje, sendt som amtmand til Segeberg. Under opholdet i Rusland var det faldet i hans lod at overbringe den danske regering meddelelsen om zar Peters fald 1762. Begivenhederne skildrede han i Geschichte der Thronentsetzung und des Todes Peter des Dritten. Den udkom først 1858. Dr. jur. h.c. i England 1768. Æresmedlem af kunstakademiet 1772.