Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Severin de Junge

Oprindelig forfatter SNy
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Severin de Junge, 28.11.1680-14.10.1757, deputeret i landetatens generalkommissariat. Død i Kbh., begravet i Frue k. J. blev 1701 hofjunker, studerede n.å. i Oxford, blev 1710 stabssekretær hos den kommanderende general og udnævntes 1720 til den vigtige post som deputeret i landetatens general kommissariat, i hvilken stilling han forblev til sin død. 1715–35 voterede han i højesteret og 1731–34 som surnumerært medlem af højesteretskommissionerne, valgtes 1723 til hovedparticipant i det vestindisk-guineiske kompagni og 1727 til direktør i samme. J. der 1731 efter ansøgning var blevet adlet med navnet de J., ejede efter sin mor hovedgården Sonnerup i Voldborg hrd. og købte 1711 Skullerupholm sst., men afhændede dem begge før sin død, muligvis på grund af de pekuniære vanskeligheder han ses stadig at have kæmpet med. – Kancelliråd 1710. Justitsråd 1713. Virkelig etatsråd 1724. Konferensråd 1731.

Familie

Forældre: krigskommissær, kammerråd Emanuel J. (1644–92, gift 1. gang med Anne Voigt) og Bodil Sørensdatter Hiort (ca. 1650–1724, gift 1. gang med Hans Haagensen, død 1677, gift 3. gang med kommitteret i rentekammeret, justitsråd Hieronymus Klothack, død 1703). Gift 1. gang 24.5.1714 i Kbh. (Frue) med Catharine Wissing, født 1693, begr. 18.9.1724 i Kbh. (Frue k.), d. af kancelliråd Jens W. (ca. 1656–97, gift 2. gang 1696 med Ingeborg Foss, ca. 1661–1737, gift 1. gang 1691 med Hans Thøgersen Lassen til Hvidstedgård) og Elisabet Meulengracht (1659–94). Gift 2. gang 30.5.1727 i Kbh. (Frue) med Else Bartholin, født 26.5.1701, død 22.4.1757 i Kbh., begr. i Frue k., d. af professor Hans B. (1665–1738) og Anna Maria Reitzer (1668–1733).

Bibliografi

Pers.hist.t. 10.r.II,1935 157. – Danm.s adels årbog XL, 1923 476. K. C. Rockstroh: Udvikl. af den nationale hær i Danm. III, 1926 159f.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
S. Nygård: Severin de Junge i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288760