Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jean Henri Desmerciéres

Oprindelig forfatter PBag
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jean Henri Desmerciéres, 8.5.1687-15.3.1778, deputeret i kommercekollegiet. Født i Paris, død i Kbh. (Fransk ref.), begravet i Flemhude k. D. der var født uden for ægteskab blev uddannet i handelsfaget i Paris, opholdt sig en tid i Berlin og blev kammerherre hos Frederik Wilhelm I, kom derefter til Kbh. hvor faderen 1736 skaffede ham plads som deputeret i kommercekollegiet. I dette kollegium forblev han til 1768 og fungerede jan.-marts 1767 som præses. Ved forretningsdelingen 1753 blev fiskerisagerne underlagt ham, men i øvrigt interesserede han sig særligt for bankvæsenet og kompagnierne, var virksom ved oprettelsen af Kurantbanken i Kbh., storaktionær i Det asiatiske Kompagni og præses i det afrikanske fra dettes stiftelse 1755. Han hørte til den ældre Bernstorffs omgangskreds, men Bernstorff synes i øvrigt ikke at have sat særlig pris på ham; efter sigende var han modstander af Bernstorffs understøttelsespolitik over for industrien. - D. var storgodsejer i Holsten og besad bl. a. 1743-64 Emkendorf. Han var et ivrigt medlem af den fransk-reformerte menighed i Kbh., som han på forskellige måder støttede. -Naturaliseret som dansk adelsmand 1776. -Konferensråd 1727. Gehejmeråd 1745. Gehejmekonferensråd 1755.

Familie

Forældre: Jean Henri Huguetan, senere greve af Gyldensteen (1665-1749). -25.6.1751 på Frijsenborg med komtesse Elisabeth Sophie Friis, født 1.5.1714 i Kbh. (Slotsk.), død 18.6.1799 sst. (Holmens), d. af oberst, senere generalløjtnant grev Christian F. (1691-1763) og Øllegaard Gersdorff (1687-1734).

Udnævnelser

Hv. R. 1736 Bl.R. 1768.

Annonce

Ikonografi

Mal. af P. Als (Fr.borg), gengivet i min. (Frijsenborg). Silhouet (Fr.borg.)

Bibliografi

Danm.s adels årbog XXXIX, 1922 477f. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 II-III, 1894-98. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. III, 1903-19. A. W. Gierkens: Graf Desmerciéres, Flensborg 1960.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Bagge: Jean Henri Desmerciéres i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288815