K. Glahn, Kai Glahn, døbt Cai, 26.2.1875-11.6.1925, departementschef. Født i Kbh. (Cit.), død i Klampenborg, begravet i Kbh. (Garn.). G. blev student 1892 fra Borgerdydskolen i Kbh., 1898 cand.jur. og volontør ved Kbh.s amts nordre birk, 1900 volontør i ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet hvor han 1902 blev assistent, 1909 konst. fuldmægtig, 1910 kgl. udnævnt fuldmægtig, 1912 ekspeditionssekretær og 1914 konst. kontorchef. 1916 blev han fung. kontorchef i det da oprettede undervisningsministerium, fik 1917 kgl. udnævnelse, blev 1921 fung. departementschef og fik 1923 kgl. udnævnelse. 1898-1912 var han tillige en søgt manuduktør, 1910-18 ministersekretær. – I de talrige kulturelle og kunstneriske sager der hørte ind under G.s ressort nedlagde han et betydeligt arbejde, således ved en række private gymnasieskolers overgang til det offentlige 1918-19 og ved folkebiblioteksvæsenets reorganisation og omordningen af Nationalmuseets forhold. 1922 var han formand for udvalget om Det kgl. teaters dobbeltscene. Han nærede en varm interesse for at skaffe kunstnere og forfattere en betryggende retlig rådighed over deres åndsarbejder og besad en omfattende viden vedrørende forfatterretten og dens udvikling. Allerede 1908 var han statens delegerede ved konferencen i Berlin angående revisionen af Bernkonventionen, 1910 delegeret ved forfatterrets-kongressen i Luxembourg, 1912 i Paris. Han udgav loven om forfatterret og kunstnerret m.v. samt Bern-konventionen med kommentarer 1912 og en ændret og revideret udgave af L. A. Grundtvigs bog om forfatterretten 1918. Endvidere udgav han håndbogen Lov om højere Almenskoler m.v., 1907, de dertil hørende anordninger, bekendtgørelser m.v. (1908 og 1912) samt retsregler vedrørende det højere skolevæsen (1917 og 1923). Dels alene, dels sammen med A. P. Weis udgav han Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark, 1917-18-1923-24. 1903-14 var han sekretær ved Herlufsholms stiftelse, derefter stiftelsens revisor og konsulent; 1921 blev han medlem af RaskØrsted fondets bestyrelse. – G. var en i sin fremtræden ret reserveret, myndig og energisk embedsmand der inden sin pludselige død nåede at udrette meget til fordel for åndsarbejderne i Danmark. – Broderen Ludvig Glahn, født 16.7.1861, død 19.11.1935, blev student 1878, cand.teol. 1885, studerede semitiske sprog, dels på en udenlandsrejse til Berlin, Halle og Strasbourg, var 1892–1905 sognepræst i Vejstrup ved Kolding, og derefter til 1931 i Snoldelev og Tune. Hans disputats Hjemkomstprofeten som han 1929 forsvarede for den teol. doktorgrad indgik 1934 i bearbejdet form som første del af Der Prophet der Heimkehr som han udgav sammen med professor Køhler i Zürich. Desuden udgav han Sydslesvig 1918-20, en Undersøgelse, 1933. R. 1913

Familie

Forældre: kaptajn i generalstaben, senere generalmajor Henrik G. (1827-86) og Christiane Louise With (1830-1919). Gift 23.1.1904 i Kbh. (Andr.) med Johanne Marie Salicath, født 30.7.1875 i Store Heddinge, død 15.2.1932 i Kbh., d. af borgmester og byfoged, sidst i Næstved, etatsråd Carl S. (1825-99) og Judithe Ulrikke Elise Marckmann (1837-1910).

Udnævnelser

.-(K.G.) R. 1917. DM. 1922.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

P. B. Grandjean: Studenterne fra 1892, 1917 36. Sv. Dahl i Bogens verden VIII, 1926 77. Alfr. Glahn i Glahnsamf. II, 1927 3-6. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig