H.H. Koch

H.H. Koch, Hans Henrik Koch, 17.4.1905-22.12.1987, departementschef. Født i Kbh. (Skt. Jakobs). K. blev student fra Østre borgerdydskole 1923, cand.jur. og sekretær i socialministeriet 1930 og fuldmægtig 1937. Efter ministeriets omdannelse til arbejds- og socialministerium 1940 blev han leder af dets beskæftigelsescentral 1941 og udnævntes 1942, kun 37 år gammel, til departementschef. I sin sekretærtid havde han været medarbejder ved landsnævnet for børneforsorg, overinspektionen for børneforsorgen og direktoratet for sygekassevæsnet samt siddet i en række udvalg og kommissioner. Under krigstidens vanskelige beskæftigelsesforhold var han formand for arbejdsfordelingsnævnet 1942–46. – Da departementschefstyret oprettedes efter 29.8.1943 blev K. et af dets mest aktive og indflydelsesrige medlemmer og et af de medlemmer der stærkest modsatte sig indrømmelser over for tyske krav og tillige den der klarest så ønskeligheden af kontakt til modstandsbevægelsen. April 1944 førte han hemmelige drøftelser med frihedsrådet gennem Mogens Fog og opretholdt fra da af kontakt med ham og Frode Jakobsen hvorved han opnåede øget forståelse for departementschefstyrets dispositioner i frihedsrådet og øget gehør for modstandsbevægelsens synspunkter blandt departementscheferne. Han kunne derfor under folkestrejken i Kbh. sommeren 1944 formidle den kontakt mellem frihedsråd og departementschefstyre der i væsentlig grad bidrog til at bringe strejken til ophør.

Som chef for socialministeriet tog K. ledende del i det mangestrengede arbejde fra 1943 for at bringe hjælp til danske der blev deporteret til tyske kz-lejre. Efter aktionen mod de danske jøder greb han ind for at sikre jødisk ejendom, men hovedopgaven blev at bringe hjælp til de jøder og kommunister der var deporteret til Theresienstadt og Stutthof og senere til alle der deporteredes til tyske fængsler og kz-lejre. Det blev K.s indsats i samarbejde med ministerier og en lang række institutioner, bl.a. Røde kors og private komiteer, at samle kræfterne under socialministeriets ledelse så alle ressourcer blev mobiliseret og alle muligheder udnyttet. Arbejdet blev under tysk obstruktion og utallige forsynings- og transportvanskeligheder uhyre omfattende, men K. samlede om det en stab af hjælpere på mange niveauer der evnede at finde løsninger i selv de mest umulige situationer. Fra dec. 1944 stod socialministeriet som samordnende organ i spidsen for hjemtransporter af danske fra kz-lejre, og K. fik i samarbejde med sine hjælpere i og uden for ministeriet den danske hjælpeindsats koordineret med den svenske Bernadotte-aktion. Derved øgedes dens tekniske og organisatoriske muligheder i så høj grad at der blev tale om en fælles dansk-svensk aktion mht. materiel, personel og infiltrationsmuligheder i det tyske hierarki. -Allerede efteråret 1943 var K. klar over nødvendigheden af at skaffe midler til disse mange hjælpeaktiviteter. Gennem aftale med finansministeriets departementschef E. Dige og samarbejde med arbejdsgiverforeningens formand T. K. Thomsen, Vilhelm Buhl, H. C. Hansen og Privatbanken lykkedes det fra sommeren 1944 at frigøre betydelige statsmidler uden om al tysk kontrol til de mange former for hjælpearbejde og til illegale formål. I første omgang frigjordes gennem et indviklet arrangement 10 mio. kr., senere 30 mio. kr. og senere igen yderligere beløb. Gennem sit virke 1943–45 spillede K. en betydelig politisk rolle og ydede en uvurderlig humanitær indsats. Hans rige organisatoriske evner, sikre overblik i en kaotisk situation og nationale og humanitære holdning gjorde ham til en af besættelsestidens mest indflydelsesrige og vidtskuende personligheder.

Efter besættelsen påtog K. sig en række opgaver i forbindelse med genopbygningen efter krigen og den sociale og økonomiske nyordning der nationalt og internationalt prægede efterkrigstiden. Han var formand for samarbejdsudvalget for internationalt hjælpearbejde 1945–53 i direkte fortsættelse af det humanitære arbejde under krigen, medvirkede ved oprettelsen af Frihedsmuseet og Fjerde maj-kollegiet i Kbh. og sad som formand for fondet for dansk-norsk samarbejde 1946–63 og som medlem af udvalget om fællesnordisk arbejdsmarked. Som regeringsdelegeret deltog han i ILO-konferencer og var formand for Europarådets sociale komité en periode. Som formand for folkeforsikringskommissionen 1948–55 ledede han arbejdet med den betænkning der lå bag folkepensionen og som formand for Grønlandsudvalget 1949–50 forberedte han nyordningen i Grønland og var formand for Grønlandsrådet 1964–74 og for udvalget om den kgl. grønlandske handel 1974–77. Endvidere var han formand for udvalget vedr. kildeskat 1966–67 og medlem af teknikerkommissionen 1957–59.

K.s virke som departementschef i social- og arbejdsministerierne ophørte 1957 og resten af sin embedsperiode var han knyttet til udvikling af atomenergien til fredelige formål. Som medlem af atomenergikommissionen 1956–75 og som formand for dens forretningsudvalg havde han administrationen af atomforsøgsstationen Risø og dens virke og udvidelser. Det medførte at han ledede den danske delegation til den internationale atomenergiorganisations årlige moder i Wien af hvis styrelsesråd han var medlem adskillige år. Desuden var han medlem at styrelseskomiteen for den europæiske atomenergikommission under OECD fra 1958 og dens formand fra 1967. Han nød international anseelse og den indsigt han erhvervede gennem sit internationale arbejde gjorde det naturligt at han 1961 blev medlem af regeringens nedrustningsudvalg, dets formand fra 1968, og at han tilknyttedes det sagkyndige udvalg der 1968–70 bistod regeringsudvalget vedr. problemer omkring dansk sikkerhedspolitik. Det store, mange områder omfattende arbejde K. udøvede gennem sin 45-årige embedsperiode havde som forudsætning hans viden, overblik, flid og energi. Han var den korrekte embedsmand, kunne virke køligt tilbageholdende, men var altid engageret i de opgaver han tog op eller fik pålagt, men hvor engageret han end var lod han ikke følelserne løbe af med sig under en forhandling. Smidig og diplomatisk nåede han sine resultater der ofte var præget af en forudseenhed og et fremsyn der fulgte af hans indsigt og frigjorthed af forældet tankegang. -Efter sin afgang fra sine mange hverv har det glædet ham som københavner fra fødslen at være formand i bestyrelsen for Tivoli.