Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Ib Schmidt

Oprindelige forfattere MeHa og NBanke
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Erik Ib Schmidt, 5.3.1911-5.12.1998, departementschef. Født på Frbg. S. blev student 1929 fra Henrik Madsens skole (Skt. Jørgens gymnasium) og studerede filosofi og psykologi. 1932–33 studerede han i Berlin, og da han året før havde tilsluttet sig kommunismen blev han i Berlin medlem af den kommunistiske ungdomsorganisation. Dagen efter rigsdagsbranden blev han arresteret, men hurtigt løsladt på grund af manglende bevis. Kort tid efter kom han til Moskva og virkede nogle måneder i en forlagsvirksomhed. Tilbage i Kbh. påbegyndte han det statsvidenskabelige studium, men var i de følgende år stærkt optaget af politisk arbejde som leder af Danmarks kommunistiske partis (DKPs) studenterarbejde. Han anså Sovjet og de kommunistiske partier for et bolværk mod nazismen og arbejdede for, at socialistiske studenter tilsluttede sig DKP. 1934 var han på en illegal rejse til Berlin og 1935 var han i Leningrad og Moskva. 1936–37 var han i Frankrig og deltog som dansk repræsentant i studenternes verdenskomité mod krig og fascisme. Udviklingen i den europæiske politik i slutningen af 30erne svækkede hans interesse for det politiske arbejde og efter ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjet 1939 udmeldte både han og hans kone sig af DKP. 1941 blev S. cand.polit. og sekretær i direktoratet for vareforsyning. 1944 blev han fuldmægtig. 1946 fik finansminister Thorkil Kristensen ham gjort til fuldmægtig i finansministeriet (udnævnt 1947); 1950 blev han her økonomisk statistisk konsulent. 1947–51 var han tillige formand for nationalbudgetudvalget. 1953(-64) var han chef for det økonomiske sekretariat og til 1962 sekretær for regeringens økonomiske udvalg. 1958 blev han departementschef i finansernes centralstyrelse, 1962–72 var han chef for 1. finansdepartement, 1972–75 chef for budgetdepartementet. 1976 blev han formand for bestyrelsen for forsøgsanlægget Risø.

Med stillingen som ledende embedsmand i finansministeriet fulgte en række hverv der viser spændvidden i den løbende administration. 1954 var S. formand for udvalget om værdifaste obligationer, 1957–60 medlem af rådet for kraft og varmeforsyning, 1963–68 formand for regeringens anlægsudvalg, 1965 formand for et udvalg om inflationens årsager, 1965–75 formand for hypotekbankens bestyrelse, 1967–74 medlem af administrationsrådet. Han var desuden medlem af atomenergikommissionen og formand for dens forretningsudvalg 1975–76. I en årrække var han medlem af bestyrelsen for Det danske Stålvalseværk og af det økonomiske råd. I statens budgetlægning fik S. fra 1966 indført at der ud over finanslovsforslaget for det kommende år blev angivet budgetoverslag for de følgende tre år. Han gjorde en afgørende indsats som formand for den styringsgruppe der udarbejdede perspektivplanerne P.I 1970–85 og P.II 1972–87 for landets økonomi. Herved blev skabt et bedre grundlag for de politiske beslutninger. Han arbejdede også meget for en rationalisering af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne bl.a. ved overgang til bloktilskud. Inden for uddannelsesområdet gjorde han også en væsentlig indsats. 1960–62 var han næstformand i Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd, 1975–78 formand for det centrale uddannelsesråd der 1978 udsendte U. 90 I-II, et debatgrundlag for udbygning af det samlede uddannelsessystem til 1990. Reel ligestilling for alles adgang til systemet har været udgangspunktet for rådets flertal der bl.a. er blevet kritiseret for at begrænse den enkeltes valgmuligheder. S. virkede i uddannelsessystemet som censor ved statsvidenskabelig eksamen 1949–61 og siden som censorformand ved det ny studium statskundskab i Århus. I en lang årrække var han medlem af planlægningsrådet for de højere uddannelser. 1945–51 var S. medlem af bestyrelsen for Nationaløkonomisk forening, fra 1960 medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber, fra 1979 formand for det da stiftede Rosalie Petersens fond. – Ved siden af sit omfattende administrative arbejde skrev S. gennem årene artikler i Nationaløkonomisk tidsskrift, kronikker i dagblade, holdt en række foredrag samt udgivet flere bøger. Allerede 1935 udsendte han Landbruget i krise. Under besættelsen kom 1942 Prisdannelsen under socialistisk Økonomi (duplikeret) hvor han for andre økonomer diskuterede planøkonomi og det frie forbrugs- og beskæftigelsesvalg. 1948 gjorde han op med sit tidligere politiske ståsted i 30 Aars kommunistisk Politik. 1959 udsendte han Dansk økonomisk politik der anvendtes ved den højere undervisning (nye udg. 1965 og 1971). 1968 kom Offentlig administration og planlægning, 1981 Energi og samfund. Dansk energipolitik i 80erne der er blevet karakteriseret som det mest betydende indlæg i debatten om energiforsyning. I Red velfærdsstaten - et debatoplæg, 1997, stilles spørgsmålet, hvad vi vil med den moderne velfærdsstat.

S. var en ganske usædvanlig begavelse der med stor flid og idérigdom belyste og søgte at løse væsentlige økonomiske problemer. Han var en meget respekteret og afholdt chef, kritisk både over for medarbejdere og ministre. Undertiden førte kritikken til skarpe bemærkninger der blev misforstået. Under sin administrative karriere afholdt han sig fra partipolitik, men hans ungdoms stærke sociale engagement fastholdt han i det væsentligste. 1984 blev han udnævnt til æresdoktor ved Århus univ.

Annonce

Familie

F: direktør Carl Holger S. (1866–1924) og Ellen Thomsen (1879–1916). Gift 25.11.1936 i Kbh. (b.v.) med tandlæge, programredaktør Inga Dahlsgaard, født 19.9.1909 i Nykøbing M., d. af lærer, forfatter Christen Severin Marius Dahlsgaard (1879–1941) og Dagmar Jensen (1878–1948).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

E. I. S.s erindringer: Fra psykopatklubben, 1993. E. I. S.: 30 års kommunistisk politik, 1948 9–14. – Kn. Meister i Berl. aften 1.9.1962. Peter P. Rohde: Midt i en ismetid, 1970. Berl. tid. 5.3.1971 og 4.3.1981. Jyllandsposten 1.8.1975. Politiken 4.3.1981.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Niels Banke: Erik Ib Schmidt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297090