Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edvard Collin

Oprindelig forfatter HTopJ

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Edvard Collin, 2.11.1808-10.4.1886, departementschef, litterær samler. Collin dimitteredes 1825 fra Borgerdydskolen i København og tog juridisk embedseksamen 1831, blev 1832 auscultant i finansdeputationen, 1835 assessor auscultans, 1840 virkelig assessor, 1842 kommitteret og 1848 direktør i finansministeriets departement for assignations- og møntvæsen samt skattesager. Ved hertugdømmernes tab afskedigedes han 28.11.1864. Overgangen fra det kollegiale til det ministerielle regeringssystem falder nær sammen med hans udnævnelse til departementschef; ikke længe efter Treårskrigen gennemførtes den vanskelige operation at erstatte kurantmønten i hertugdømmerne med en for hele monarkiet fælles møntfod; om dette sidste spørgsmål udgav han 1855 på dansk og tysk skriftet Om Rigsmønt og Courant. 1832 afløste han sin far som sekretær ved Fonden ad usus publicos og beklædte denne stilling, indtil institutionen ophævedes 1842.

Som embedsmand udmærkede Collin sig ved en høj grad af orden, pligtfølelse og samvittighedsfuldhed. 1851 var han blevet medlem af direktionen for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn; efter sin afsked fra statstjenesten virkede han 1864-86 som administrerende direktør. Han betragtede sparekassen som en filantropisk institution, og hans ledelse var præget af forsigtig konservatisme. Collin var medstifter af Musikforeningen, i næsten 40 år medlem af dens administration og stod J.P.E. Hartmann personligt nær. Men hans største interesse var dansk sprog og litteratur. Hans 25.000 bind store bogsamling var anlagt som et nationalt universalbibliotek; den splittedes ved to auktioner efter hans død, men den af Collin grundlagte og af hans søn Johan stærkt udbyggede manuskript- og brevsamling, hvis fineste navne er H.C. Andersen, Poul Møller, Holger Drachmann, Henrik Ibsen og Alexander Kielland, testamenteredes 1905 til Det kgl. bibliotek og indtager den ubestridte hædersplads mellem samlingerne fra 1800-tallet.

Frugter af hans litterære syslen er skriftet Anonymer og Pseudonymer i den danske Litteratur indtil 1860, 1869 samt samlinger til en ny udgave af C. Molbechs ordbog. Længst vil Collin dog huskes som H.C. Andersens ven og utrættelige støtte gennem et langt liv, rådgiveren i alle praktiske anliggender. I H.C. Andersen og det Collinske Huus, 1882 har han skildret sit hjem og dets forhold til den store digter. Som brevudgave er bogen forlængst forældet. Den varige værdi skyldes Collins indgående personlige karakteristik af Andersen, mens han i øvrigt savnede virkelig forståelse for hans digtning. Smukkest og mest positivt viser deres store brevveksling, der spænder over årene 1828-75, forholdet mellem de "to Jevnaldrende, forenede ved et solidt Venskab, adskilte ved Gemytternes Uoverensstemmelse" (Paul V. Rubow). Selv var Collin en elskværdig lejlighedsdigter til glæde for en snævrere familiekreds. Uden at kunne sammenlignes med sin beundrede far som offentlig personlighed var Collin i alle forhold en praktisk, tjenstvillig og uegennyttig mand, jævn og nøgtern, men et lyst hoved, i besiddelse af en aldrig svigtende sindsligevægt og et jovialt, studentikost lune. Collin og hans betydelige hustru hviler i samme grav som Andersen, men gravstenen er 1914 flyttet til Frederiksberg kirkegård.

Annonce

Justitsråd 1843. Etatsråd 1852.

Familie

Født i København (Helligg.), død sammesteds (Trin.), begravet sammesteds (Ass.).

Forældre: fuldmægtig i finanskollegiets sekretariat, senere finansdeputeret Jonas Collin (1776-1861) og Henriette C. Birckner, f. Hornemann (1772-1845). Gift 10.8.1836 i Søllerød (Trin.) med Henriette Oline Thyberg, født 22.10.1813 i København (Trin.), død 20.11.1894 sammesteds (Trin.), d. af tømrermester Henrik Thyberg (1776-1844) og Birgitte Oline Cathrine Falenkam (1781-1853). Far til Jonas Collin (1840-1905).

Udnævnelser

R. 1850. DM. 1860. K.2 1870.

Ikonografi

Tegn. af Constantin Hansen og mal. af samme 1833. Tegn. af J. Roed, 1833 (Skandinavisk foren, i Rom). Tegn. af W. Marstrand ca. 1835 (Kgl. bibl.) og mal. sammen med hustruen af samme, endvidere mal. af samme 1842 og 1853. Mal. af F. Vermehren, 1876 (Sparekassen SDS). Træsnit af bl.a. H.P. Hansen, 1886.

Bibliografi

Kilder. Selvbiografi (brudstykke) i Gads da. mag. 1927 658-64. H.C. Andersens brevveksl, med Collin og Henriette Collin, udg. C. Behrend og H. Topsøe-Jensen I-VI, 1933-37, se især VI 19-28.

Lit. III. tid. 18.4.1886. P. Hansen i Danmark, ill. kalender for 1887 150-53. Rigmor Stampe: H.C. Andersen og hans nærmeste omgang, 1918 193-263. Paul V. Rubow i nyudg. af E.C.: H.C. Andersen og det Collinske hus, 1929 V-IX. Carl S. Petersen i Bogvennen, 1930 1-36 (den Collinske manuskriptsaml.). Papirer Rigsark. Manuskripter og breve i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Topsøe-Jensen: Edvard Collin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288518