Carl Andreas Maller, 25.3.1882-27.7.1954, departementschef, teaterchef. Født i Skårup, død i Kbh. (Chr.borg slotssg.), begravet sst. (Vestre). M. blev student fra Odense katedralskole 1901 og cand.jur. 1907. Han virkede nogle år som sagførerfuldmægtig i Kbh. og ansattes 1910 i kultusministeriets kirkedepartement. Ved ministeriets deling 1916 overgik han til undervisningsministeriet, var ministersekretær 1919-25, blev fuldmægtig 1920 og kontorchef 1925 i ministeriets 2. departement hvorunder Det kgl. teater hørte. Han var sekretær i sparekommissionen af 1921 der bl.a. behandlede teatrets forhold og i flere udvalg vedr. kulturelle forhold. Ved direktør Adam Poulsens sammenbrud og kort derpå følgende afskedigelse konstitueredes M. af undervisningsminister F. Borgbjerg 1.2.1931 som leder af Det kgl. teater og udnævntes 1.7.1931 til teatrets chef. Om M.s administrative evner næredes ingen tvivl, men nok om hans teatermæssige forudsætninger. Han tiltrådte under meget vanskelige forhold. Teatret var under skarp kritik. Skuespillerne var utilfredse. Repertoiret betegnedes som akademisk traditionelt med museumsagtige klassikere og uden moderne dramatik. Dets underskud var voksende og det stod over for at skulle begynde dobbeltdrift på den meget kritiserede ny scene i Stærekassen. M. besad en udpræget pligtfølelse og var på teatret tidlig og silde. Bag hans ranke, smalle skikkelse og strenge ydre skjulte sig en smidig forhandlingsevne og i beslutningsøjeblikke en stærk vilje. Nye scene kom i gang eftersommeren 1931, men to år senere måtte dobbeltdriften opgives. M. fik gennem sit medlemskab af teaterkommissionen af 1933 betydelig indflydelse på loven af 1935 om Det kgl. teater og kulturfonden der oprettedes til støtte for det. Som kunstnerisk rådgiver havde han de første par år Einar Christiansen der begik den fejl at afstå Kaj Munks Ordet til Betty Nansenteatret hvor det blev en stor succes. Einar Christiansen afløstes af Thorkild Roose, og der faldt efterhånden ro om teatret. Trods de store udgifter derved fastholdt M. pragtopførelsen af operetten Orfeus i Underverdenen 1934. Den gav store indtægter og mildnede indstillingen hos de bevilgende myndigheder samtidig med at den satte humøret op hos skuespillere og befolkning. Ny dansk dramatik præsenteredes med Kaj Munks Cant 1931, De Udvalgte 1933 og genoptagelsen af En Idealist 1938 der nu blev en succes modsat førsteopførelsen ti år tidligere. Cirkus juris af Svend Borberg opførtes 1934, Eva aftjener sin Barnepligt af Kjeld Abell 1936 og blandt nutidige udenlandske dramatikere præsenteredes Nordahl Grieg og Bertolt Brecht. Harald Lander ansattes 1932 som balletmester og indledte den kgl. ballets renæssance, og Det kgl. teaters turneer begyndte efter 1935-loven. Med sin seje styrke havde M. stået kritikken igennem og ved lære af den og inspiration og tilskyndelse fra sine medarbejdere skabt et nutidigt teater samtidig med at dets forpligtelse over for klassikerne overholdtes. Med udgangen af sæsonen 1938 fratrådte M. som teaterchef og blev departementschef i statsministeriet og statsrådssekretær. Det var en mindre udadvendt stilling, men især under departementschefstyret 29.8.1943-4.5.1945 med tunge opgaver. Statsministeriet havde ikke mange sager i den periode, men M. øvede en formidlende indflydelse mellem departementschefernes eneansvar for deres ressort og nødvendigheden af at den enkelte måtte kunne resignere for at kredsen ikke skulle gå i stykker. Han skrev afsnittet om departementschefstyret i Frit Danmarks Hvidbog 1945 og sammenfattede det i dette billede: "Det havde for dem i omtrent 2 år nærmest været som at løbe på skøjter i mørke på tynd is med mange våger". – Ud over arbejdet som departementschef var M. medlem af lønningskommissionen af 1943, næstformand i lønningsrådet 1939-52 og medlem af forvaltningskommissionen 1946-52. I forfatningskommissionen der forberedte grundloven af 1953 var han tilforordnet dens hovedudvalg. Uden for det egentlige statslige område var han formand for Kbh.s børnehjælpsdag, interesseret i fredningssag og som udløber af hans virke på Det kgl. teater engageret i friluftsscenen i Dyrehaven.

Familie

Forældre: seminarielærer, senere sognepræst, sidst i Nørre Åby, provst Carl Ferdinand M. (1849-1909) og Cecilie Jacobine Lorentzen (1850-1923). Gift 7.4. 1911 i Kbh. (Frue) med Agnete Elisabeth Dreyer, født 30.8.1889 i Kbh. (Frue), død 9.11.1916 sst., d. af cand.polyt., senere driftsbestyrer på Dalum papirfabrik Jørgen Gantzel Blicher D. (1862-1939) og Anne Marguerite Most (1863-1949).

Udnævnelser

R. 1923. DM. 1929. K.2 1935. K.1 1943. SK. 1952.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af H. Bendix udst. 1951. Tegn. af Otto Christensen, bl.a. 1952 (Fr.borg). Karikatur af Carl Jensen. Foto.

Bibliografi

Interviews i Gads da.mag. XXXI, 1937 39-46 og Socialdemokraten 22.3.1942. – C. J. Hedemann: Stamtvl. over familierne Cloos og Lorentzen, 1929 20. Einar Christiansen: Det kgl. teaters skæbneår, 1935. Rob. Neiiendam i Den danske rigsdag 1849-1949 V, 1953. Harald Engberg m.fl. i Politiken 29.7.1954. Sv. Kragh-Jacobsen i Berl.tid. s.d. Jørgen Hæstrup: ... til landets bedste, I–II, 1966-71. – Papirer i Kgl.bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig