Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.F. Ricard

Oprindelig forfatter SIuul
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

C.F. Ricard, Christian Frederik Ricard, 7.11.1830-10.1.1908, departementschef. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Vestre). R. blev student 1848 fra Metropolitanskolen og juridisk kandidat 1853. Han virkede derefter som en anset manuduktør til juridisk embedseksamen samtidig med at han fra 1854 arbejdede som volontør i justitsministeriet. 1856 udnævntes han til kancellist, 1860 til fuldmægtig, 1864 til kontorchef og departementssekretær, og 1865 konstitueredes han som chef for ministeriets 1. departement da den daværende departementschef Carl Leuning udnævntes til justitsminister. Som konstitueret departementschef viste R. sig trods sin ungdom i så høj grad den byrdefulde stilling voksen at han, da embedet et år efter skulle endelig besættes, var selvskreven til det. 1885 fik han tillige overdraget departements-chefsforretningerne fra det hidtidige 2. departement som samtidig nedlagdes. Blandt 1800-tallets embedsmænd inden for centraladministrationen står R. i første række. Måske kunne hans evner have fundet afløb i et videnskabeligt juridisk forfatterskab; nu blev det i stedet afgørelsen af utallige enkeltspørgsmål som lagde beslag på dem. Hans store teoretiske viden suppleredes her af en – i betragtning af at han havde fået hele sin uddannelse i centraladministrationen – ualmindeligt alsidig administrativ indsigt og støttedes af en sikker hukommelse og en betydelig formel evne. I kraft heraf var han ikke blot en uvurderlig støtte for de vekslende ministre; men i hvert fald i hans senere år identificerede man uden for ministeriet jævnlig justitsministeriet med dets myndige departementschef. Af sine modstandere betegnedes han som udpræget bureaukrat, og den gennemførte sparsommelighed som karakteriserede hans administration kunne undertiden falde noget for brystet, men hans iver, nidkærhed og pligtopfyldelse forblev usvækket lige indtil han næsten 74 år gammel trak sig tilbage fra sin stilling. Som påskønnelse af sin lange tjeneste fik han ved sin afgang tildelt ekscellencetitlen. – At R. fik afgørende indflydelse på de i justitsministeriet i hans lange embedstid udarbejdede love er en selvfølge; men desuden var han medlem af flere lovkommissioner, bl.a. proceskommissionerne af 1868 og 1892 og af sø- og handelslovkommissionen af 1870, og i sin høje alderdom beskikkedes han som formand for den 1905 nedsatte straffelovskommission. 1877 udnævntes han til ekstraordinær assessor i højesteret. – Kancellisekretær 1860. Virkelig kancelliråd 1864. Virkelig justitsråd 1866. Virkelig etatsråd 1868. Gehejmekonferensråd 1904. – En søn Frederik Cecil Jean Ricard, født 26.4.1870, død 16.12.1931, blev student 1887, cand.jur. 1895 og var 1896–99 assistent i forsikringsselskabet Danmark, derefter til 1909 kontorchef i Landbygningernes alm. Brandforsikring, blev 1910 overretssagfører, 1913 birkedommer på Læsø, 1915 assessor i landsoverretten i Viborg og 1919 dommer i vestre landsret. Under mærket "Rik" skrev R. op mod et halvt hundrede lette revy- og teaterstykker, s.m. bl.a. Aksel Breidahl og Anton Melbye. 1905 udgav han Danmarks Visebog I–II, og af sine egne op mod fem hundrede viser udgav han 1931 et udvalg Spredte Viser. R. var medstifter af Danske dramatikeres forbund 1906 og medlem af bestyrelsen.

Familie

Forældre: modehandler, indvandret fra Frankrig, Aure R. (1796–1879) og Cathrine Møller (1798–1876). Gift 1. gang 1.5.1857 i Spjellerup med Cecilia Charlotte Louise Plum, født 16.9.1830 i Kbh. (Helligg.), død 8.5.1858 i Kbh. (Spjellerup), d. af adjunkt, senere sognepræst i Spjellerup og Smerup, provst Peter Andreas P. (1797–1880) og Anne (Ane) Louise (Lovise) Heger (1799–1833). Gift 2. gang 21.10.1865 i Bariøse med Signe Sophie Vilhelmine Møller, født 10.1.1844 i Verst, død 21.10.1901 i Kbh. (Garn.), d. af sognepræst, sidst i Bariøse, Hans Hartvig M. (1801–80, gift 1. gang med Andresine Karense Muller, 1805–30) og Sophie Jacobine Janssen (1810–60). – Far til Olfert R.

Udnævnelser

R. 1869. DM. 1872. K2–1875. K1. 1878. S.K. 1891.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på tegn. Studenterforeningen flytter, 1863. Mal. Buste af Th. Oppermann (Fr.borg). Mal. af G. Achen, 1905 (justitsministeriet) og 1908. Foto.

Bibliografi

III. tid. 11.11.1900 og 19.1.1908. Berl. tid. 10.1.1908. M. P. Friis sst. 7.11.1930. Olfert Ricard i Mit hjem I, 1911 69–71. Samme: Arbejde og fest III, 1922 19–28. Niels Lassen: Erindr. I, 1918 244–46.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stig Iuul: C.F. Ricard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296364