Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.P. Weis

Oprindelig forfatter AnMoel
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

A.P. Weis, Andreas Peter Weis, 30.10.1851-8.9.1935, departementschef. Født i Kbh. (Frbg.), død i Gentofte, begravet sst. W. blev student fra Schneekloths skole 1871 og cand.jur. 1877. Han ansattes 1878 som assistent i kultusministeriet, var fra 1880 tillige assistent i kobberstiksamlingen til 1888 da han blev fuldmægtig. 1892 udnævntes han til kasserer og kontorchef i folkeskolekontoret. Her var han med i alle forarbejderne til skolelovene af 1899 og vandt megen respekt for sin indsats, ikke mindst ved moderniseringen af det gamle og indviklede lønsystem for lærere, men hans forbindelse med kunsten blev stadig opretholdt og 1909 blev han konstitueret chef for Det kgl. teater med Karl Mantzius som kunstnerisk direktør. Navnlig deres første sæson, "gyldenåret", fik et strålende forløb. 1911 afskedigedes W. fra ministeriet og var teaterchef til 1913. Som tidligere' chefer arbejdede han for dobbeltscenedrift ved etablering af en talescene, men det realiseredes langt senere. 1912 var han blevet hentet tilbage til kultusministeriet med ansvar for departementsforretningerne i 3. kontor (højere skoler, højere læreanstalter, videnskab og kunst), reelt, men ikke formelt en departementschefstilling. Også formelt blev han departementschef ved kultusministeriets deling 1916 i et kirkeministerium og et undervisningsministerium idet han overtog undervisningsministeriets departement for de under det tidligere 3. kontor hørende sager med tillæg af arkiver, museer, biblioteker og Det kgl. teater. 1921 tog han sin afsked. En kommission som han havde været formand for havde stillet forslag om en nyordning af kunstakademiets forhold, derunder oprettelse af en administratorstilling ved akademiet. Denne stilling overtog W. og beklædte den til 1933.

W. var selv i udpræget grad kunstnerisk begavet og hans hjem gav ham de bedste muligheder for at pleje og udvikle kunstneriske interesser inden for musikkens og den bildende kunsts verden. I sin embedsgerning fik han gennem årene rig lejlighed til at arbejde for kunsten. Hans virksomhed for folkebibliotekernes udvikling og for læreanstalternes og de studerendes kår var betydelig, men først og fremmest gjorde hans interesse for og indsigt i kunstens forskellige retninger sig gældende. W. var levende interesseret i musik. En tid var han musikanmelder og blev 1910 kultusministeriets repræsentant i Det kgl. danske musikkonservatoriums bestyrelse, og både i og uden for hjemmet bevarede han livet igennem forbindelse med musikken. Tiden som teaterchef stod utvivlsomt for ham selv som en af de særlig interessante perioder i hans liv. Men i ganske særlig grad var han med i arbejdet for den bildende kunst og havde nær tilknytning til en række af de personer der som kunstnere eller kunstelskere prægede denne og den efterfølgende tid. Det gjaldt Julius Lange og især Carl Jacobsen som han arbejdede nært sammen med og rådede og bistod ved forskellige dispositioner. W. var således medlem af komiteen til ordningen af Ny Carlsberg glyptotekets bygnings- og bestyrelsesforhold, medlem, i nogle år formand, for bestyrelsen for glyptoteket og medlem af Ny Carlsbergfondets direktion. Han var medlem af kommissionen om Statens kunstmuseums bygningsforhold, formand for Den Hirschsprungske samlings bestyrelse og virksom for samlingens endelige ordning som et led i statens samlinger og havde også sæde i andre kunstbestyrelser.

W.s liv viser en lykkelig forening af evner og interesser med de områder han kom til at arbejde på. Både i sin virksomhed herhjemme og på rejser fik han lejlighed til at dyrke og uddybe sine interesser. Rejserne foretoges ofte under beskedne ydre former, men på en måde der gav lejlighed til at se både natur og kunst. Han var de skønne kunsters mand, i høj grad sagkyndig, men værnedes mod ensidighed af en indgående orientering i alle kunstens tidsaldre, en vis kølighed i indstilling over for problemerne og sin administrative træning. I en årrække var han den selvskrevne førstemand i statsadministrationen i de afdelinger der omfattede kunsten. I sin administration var han i øvrigt personlig nærmest tilbageholdende, men med betydelig forståelse for særforhold der ikke lader sig indordne under en principfast gennemførelse af en normalregel. Hans tid var først og fremmest tiden omkring århundredskiftet og årene derefter. De nye problemer som udviklingen omkring og efter første verdenskrig førte frem overlod han gerne sine medarbejdere at løse. De lå også delvis uden for hans særlige interesseområde. Kunsten var og blev det, denne særprægede mand inden for dansk administration var nært forbundet med.

Annonce

Familie

Forældre: departementschef, justitsråd, senere etatsråd Carl Mettus W. (1809-72) og Angelica Marie Schønheyder (1829-75). Gift 1.6.1897 i Gentofte med Helga Marie Klein, født 25.3.1877 i Kbh. (Matth.), død 30.7.1946 i Gentofte, d. af overretssagfører Harald Ditlev K. (1843-1908) og Julie Lovisa Dahl (1851-1921).

Udnævnelser

R. 1894. DM. 1901. K.2 1912. KJ 1919. F.M. 1.1927.

Ikonografi

Afbildet s.m. moderen på mal. af Constantin Hansen, 1859 (St.mus.), hertil akvarel. Mal. af samme ca. 1872 og 1875. Afbildet på P. S. Krøyers mal. af selskab på Ny Carlsberg, 1888 (glyptoteket), hertil tegnet forarbejde (Ny Carlsbergfondet). Mal. af samme s.å. (Teatermus.) og afbildet på dobbeltportræt af samme s.å. Afbildet på Jul. Paulsens mal. af komiteen for glyptoteket, 1905 (glyptoteket). Tegn. af Rasmus Christiansen, 1909. Buste af E. Utzon-Frank, 1923 (glyptoteket) og af C. Martin-Hansen, 1926. Mal. af E. Zeuthen, 1927 (glyptoteket). Buste af K. Nellemose, 1929 og af L. Brandstrup, 1930 (glyptoteket). Tegn. af Eilif Petersen (Fr.borg). Selvportr. som mal. og radering. Foto.

Bibliografi

Breve fra Jul. Lange, udg. P. Købke, 1902. – Hans Olrik i III. tid. 7.2.1909. Carl Jacobsen: Ny Carlsberg glyptoteks tilblivelse, 1906. Johs. Steenstrup: Carl Jacobsens liv og gerning, 1922. [Fr. Beckett:] Ny Carlsbergfondet og dets virksomhed 1902-27, 1927. Fr. Poulsen i Tilskueren LII, 1935 II 331-35. Berl. Tid. 9.9.1935. Walter Schwartz i Politiken 25.8.1943. Samme: KWIMS, 1950. Michala Weis Bentzon i Min far, red. Poul Borchsenius, 1948 317-28. Eigil H. Brunniche i Hist. medd. om Kbh. 4.r.II, 1949-52 619-26. Rob. Neiiendam i Den danske rigsdag 1849-1949, red. Kn. Fabricius m.fl. V, 1953 66 lf: – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Andreas Møller: A.P. Weis i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299217