Peder Hedebol, Peder Nielsen Hedebol, 7.11.1874-20.1.1959, borgmester. Født i Skolding, Givskud sg, død i Kbh., begravet sst. (Bispebjerg). Da H. var seks år flyttede forældrene til Vejle hvor faderen blev arbejdsmand, mens moderen havde en rulleforretning. H. måtte hjælpe til med rulletøjet og tjente lidt ved at løbe byærinder. I det hele lærte han at stå på egne ben. I skolen var han dygtig, men afslog et tilbud om at fortsætte til præliminæreksamen. Efter skoletiden kom han i gartnerlære. 1894 rejste han til USA hvor han opholdt sig i tre et halvt år og arbejdede ved landbrug og gartneri samt som herskabskusk. Derefter vendte han tilbage til Danmark og arbejdede ved gartneri i København til 1900, hvorefter han et års tid "gik på valsen" i Tyskland. Efter at være vendt tilbage til København arbejdede han et par år som gartner og i et støberi. Derefter blev han måleraflæser for kommunen. Under sine udenlandsrejser tilegnede han sig fremmede sprog, og han fulgte op ved at deltage i sprogkurser, således at han efterhånden i kraft af flid og fortræffelig sprogsans kom til at beherske hovedsprogene. Han var stærkt politisk interesseret og gled hurtigt ind i både politisk og fagorganisatorisk arbejde. At han hørte hjemme i socialdemokratiet var han ikke i tvivl om, men han interesserede sig meget lidt for teoretisk marxisme. Han blev snart tillidsmand for kollegerne. 1908 blev han sekretær i Kommunalt arbejderforbund, og fra 1913 fik han heldagsbeskæftigelse som sekretær i De samvirkende fagforbund. I sin fritid ledede han i disse år en ligbrændingsforening. 1915 var han initiativtager til stiftelsen af Foreningen mod kirkelig konfirmation (senere: Foreningen for borgerlig konfirmation).

1914 blev han medlem af Københavns borgerrepræsentation og 1917 formand for dennes socialdemokratiske gruppe. 1918 blev han valgt ind i folketinget (for Hillerød). Her var han medlem til 1920, hvorefter han sad i landstinget 1920–24. På rigsdagen havde han flere betydningsfulde ordførerskaber (arbejds- og skatteforhold samt forhold vedrørende hovedstaden), men han følte sig aldrig rigtig hjemme på Christiansborg. Da Jens Jensen 1924 blev overpræsident, blev H. – i skarp konkurrence med partifællen P. J. Pedersen – valgt til borgmester for magistratens 2. afdeling (finanser og hospitaler). Senere på året blev P. J. Pedersen valgt til borgmester for den tekniske afdeling (4. afd.). Men både han og adskillige andre københavnske kommunalpolitikere mente og blev ved med at mene, at konstellationen burde have været omvendt: den praktiske H. kunne være blevet en god teknisk borgmester, mens P. J. Pedersen havde mere forstand på økonomi. Selv om det aldrig helt lykkedes H. at overbevise sine kritikere om at han var en god finansiel administrator, opnåede han dog på det alvorligste tidspunkt under den store krise (ved nytårstid 1932) at bringe kommunens stærkt rystede økonomi på ret køl ved håndfaste indskrænkninger i de kommunale aktiviteter og ved at få tegnet det såkaldte "borgerlån" der gav brede kredse blandt byens borgere mulighed for at vise deres solidaritet ved at tegne sig for et lån, stort eller lille. De fik iøvrigt pæne renter. H.s sparsommelighed bevirkede at kommunen var noget tilbageholdende med at sætte beskæftigelsesarbejder i gang til afhjælpning af den store arbejdsløshed under krisen. Til gengæld betænkte han sig ikke på at lade kommunen købe en mængde gårde op i omegnskommunerne. Han regnede formentlig med at det kunne fremme hans indlemmelsespolitik. Først og fremmest ville han gerne have haft Frederiksberg indlemmet, men det eneste han opnåede på disse områder var at få indført en ordning der gav en vis økonomisk udligning mellem København, Frederiksberg og Gentofte.

H. havde gennemgående ikke noget godt forhold til sine borgmesterkolleger, især var forholdet til partifællen P. J. Pedersen yderst spændt, og det dårlige forhold mellem de to borgmestre skabte vanskelige samarbejdsforhold mellem deres afdelinger. I borgerrepræsentationen blev H. udsat for hårde angreb både fra konservativ og radikal side, og han måtte ofte konstatere at opbakningen fra hans egne partifæller var mere end lunken. De stadige rivninger inden for magistraten var med til at understrege den gældende kommunalordnings svagheder, og da man 1938 kunne lade en ny københavnsk kommunalforfatning træde i kraft, blev H.s kandidatur til det nyoprettede overborgmesterembede nedstemt i hans egen gruppe. Som en dybt skuffet mand trak han sig ud af politik. I 1956 udsendte han erindringsværket Spurv i Iranedans der rummede bitre angreb på gamle partifæller. Da han kort tid efter også begyndte at angribe socialdemokratiets aktuelle politik, oven i købet i modstanderpressen, fik han en henstilling om at melde sig ud af partiet, og da han ikke reagerede herpå blev han ekskluderet. H. elskede at skrive. 1918–24 var han medarbejder ved Social-Demokraten og efter sin afgang som borgmester skrev han en tid om kulturelle emner i dette blad. I tidens løb publicerede han artikler og småskrifter om politiske, økonomiske og almenmenneskelige forhold; også novelleformen forsøgte han sig med. –

Familie

Forældre: husmand Niels Jensen Nielsen (1838–1901) og Anne Cathrine Ulrichsen (1841–99). Navneforandring 7.6.1909. -18.12.1903 i Kbh. (b.v.) med Agnes Emilie Christine Alexandra Poulsen, født 17.11.1878 på Frbg., død 1.9.1948 i Kbh. (gift 1. gang med tilskærer Harald Henrik Hansen), d. af smed ved DSB Anders P. (1834–1923) og Inger Pedersen (1847–1921).

Ikonografi

Flere tegn. af Carl Jensen, bl.a. udst. 1928. Mal af Olaf Rude, 1929 (Kbh.s rådhus). Afbildet på Edv. Saltofts mal. af socialdem. førere, 1934 (forhen Folkets hus, Enghavevej, Kbh.). Foto.

Bibliografi

P.H.: Min løbebane i Gads da. mag. XXV, 1931 337–44. Samme: Spurv i tranedans, 1956 (erindr.). – En bygning vi rejser I–III, ved Oluf Bertolt m.fl. 1954–55, Fr. borg amts avis 16.1.1957. Kbh.s bystyre gennem 300 år II, ved Poul Møller, 1967 367 o.fl.st. Sigurd Jensen i Hist. medd. om Kbh., 1979 110–48. – Papirer i Kbh.s stadsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig