Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Matthias Worm

Oprindelige forfattere ers og RPaulli
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Matthias Worm, 19. el. 29.4.1636-14.2.1707, førsteborgmester i Ribe, forfatter. Født i Kbh, død i Ribe, begravet sst. W. blev student 1654 fra Vor Frue skole i Kbh. og tog teologisk eksamen 1657 hvorefter han 1657-67 var på studierejse til Nederlandene, England, Frankrig, Italien og Tyskland. 1667 udnævntes han til præsident (kongevalgt førsteborgmester) i Ribe; til embedet hørte ingen egentlig løn, men 1669 fik W. på livstid tillagt et kanonikat i Ribe kapitel, og 1690 bevilgede kongen ham 200 rdl. årlig. Hans styre var præget af myndighed og klogskab, men de sidste embedsår forbitredes af magistratsintriger, og 1700 nedlagde han præsidentværdigheden til fordel for sin søn. W. skrev både latinske og danske vers. Blandt hans digte til kongehuset kan nævnes De fire Elementer, et (utrykt) festspil til Frederik IIIs fødselsdag 1670; det er ilden, luften, vandet og jorden der som allegoriske personifikationer gør deres entré og aflægger deres hyldest til monarken. Det lille stykke der ender med chorus kan opfattes som et forsøg i hofballetgenren; det nåede ikke at blive opført da kongens død indtraf forinden. Også andre begivenheder inden for den kongelige familie har W. besunget, og at denne side af hans digteriske virksomhed ikke var uden praktisk betydning ses af den egenhændige påtegning som Christian V 8.4.1673 gav en ansøgning af 14.1.1673 fra ham om lettelse i eksportafgiften på stude: "For Wormii gode wers skyl maa dett nock were saaledis denne gang." Foruden lejlighedsdigtene er et par større versificerede satirer tillagt W. Ris til hver Mands Rumpe er en moraliserende allegori. En slags fortsættelse heraf er Hofmands Spejl hvor det demoraliserende ved hoflivet fremhæves. Begyndelsen til Hofmands Spejl er ligesom W.s lejlighedspoesi i barokstil, men ellers peger de to digte trods deres aleksandrinermetrum tilbage til den gammeldags allegoriske satire fra 1500-tallet. Da kritisk behandling af emner som gejstlighed og hof kunne være meget farlig for en forfatter forstår man at intet af disse digte blev trykt i samtiden (begge er nu trykt i Dansk barokdigtning I, ved Erik Sønderholm, 1969). I de fleste af de håndskrifter hvor de optræder anføres de ikke under W.s navn, men kun under pseudonymet Alethophilus og er, formodentlig i kraft af deres skrappe satire, indrangeret blandt Jacob Worms produkter. Til gengæld har man, vistnok med urette, tillagt W. et bindebrev "Barselstuen" som i et par håndskrifter er optaget blandt hans vers uden forfatterangivelse. Enkelte af hans lejlighedsdigte blev trykt, men størstedelen foreligger kun i håndskrifter (blandt adressaterne er Frederik III, Christian V, Christoffer Gabel,Griffenfeld, Henrik Bielke). I manuskripterne findes tillige en del salmer. W. indtager en mellemstilling mellem gammelt og nyt. På den ene side er han ligesom H. H. Skonning forankret i ældre tids kunstform, på den anden side har han tilegnet sig den moderne stil som den anden schlesiske skole havde skabt. – Assessor i højesteret 1681. Kancelliråd 1687. Justitsråd 1694.

Familie

Forældre: professor Ole W. (1588-1654) og Susanne Madsdatter (1613-37). Gift 18.11.1668 (bevilling 21.10.) med Margrethe Ingeborg de Hemmer, født 22.9.1643 i Ålborg, død 10.12.1723 i Ribe (gift 1. gang 1660 med borgmester i Ribe Carsten Tønnesen, 1616-67, gift 1. gang med N. N., død 1659), d. af borgmester i Ålborg Christopher de H. (død 1658, gift 1. gang med Johanne Jørgens-datter) og Karen Larsdatter Suur (død 1671). – Far til Carsten W. Bror til Willum W. (1633-1704).

Ikonografi

Afbildet på faderens epitafium fra 1650erne (Nat.mus.). Mal. 1679 (på epitafium i Ribe domk.), efter dette tegn. af Carl Thomsen (Kgl. bibl.).

Annonce

Bibliografi

[Ole Worm:] Progr. fun. univ. Hafn. over M. W., 1707 (da. overs. s.å.). Caspar P. Rothe: Brave da. mænds og qvinders berømmelige eftermæle I, 1753 447-67. R. Nyerup og K. L. Rahbek: Bidrag til den da. digtekunsts hist. III, 1805 161-69. J. Paludan: Fremmed indflydelse på den da. nationallit. I–II, 1887-1913. A. D. Jørgensen: Hist. afhandl. III, 1898 25. Hist. medd. om Kbh. IV, 1913-15 545-53 (Barselstuen). Otto Smith i Fra Ribe amt VII, 1928-31 354f. Hugo Matthiessen m.fl.: Ribe bys hist., 1929. Dansk barokdigtn., ved Erik Sønderholm I–II, 1969-71. Jacob Worm: Skr., udg. samme III, 1971 352f 366.

Referér til denne tekst ved at skrive:
E Sørensen, R. Paulli: Matthias Worm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299510