Matthias Worm

Matthias Worm, 19. el. 29.4.1636-14.2.1707, førsteborgmester i Ribe, forfatter. Født i Kbh, død i Ribe, begravet sst. W. blev student 1654 fra Vor Frue skole i Kbh. og tog teologisk eksamen 1657 hvorefter han 1657-67 var på studierejse til Nederlandene, England, Frankrig, Italien og Tyskland. 1667 udnævntes han til præsident (kongevalgt førsteborgmester) i Ribe; til embedet hørte ingen egentlig løn, men 1669 fik W. på livstid tillagt et kanonikat i Ribe kapitel, og 1690 bevilgede kongen ham 200 rdl. årlig. Hans styre var præget af myndighed og klogskab, men de sidste embedsår forbitredes af magistratsintriger, og 1700 nedlagde han præsidentværdigheden til fordel for sin søn. W. skrev både latinske og danske vers. Blandt hans digte til kongehuset kan nævnes De fire Elementer, et (utrykt) festspil til Frederik IIIs fødselsdag 1670; det er ilden, luften, vandet og jorden der som allegoriske personifikationer gør deres entré og aflægger deres hyldest til monarken. Det lille stykke der ender med chorus kan opfattes som et forsøg i hofballetgenren; det nåede ikke at blive opført da kongens død indtraf forinden. Også andre begivenheder inden for den kongelige familie har W. besunget, og at denne side af hans digteriske virksomhed ikke var uden praktisk betydning ses af den egenhændige påtegning som Christian V 8.4.1673 gav en ansøgning af 14.1.1673 fra ham om lettelse i eksportafgiften på stude: "For Wormii gode wers skyl maa dett nock were saaledis denne gang." Foruden lejlighedsdigtene er et par større versificerede satirer tillagt W. Ris til hver Mands Rumpe er en moraliserende allegori. En slags fortsættelse heraf er Hofmands Spejl hvor det demoraliserende ved hoflivet fremhæves. Begyndelsen til Hofmands Spejl er ligesom W.s lejlighedspoesi i barokstil, men ellers peger de to digte trods deres aleksandrinermetrum tilbage til den gammeldags allegoriske satire fra 1500-tallet. Da kritisk behandling af emner som gejstlighed og hof kunne være meget farlig for en forfatter forstår man at intet af disse digte blev trykt i samtiden (begge er nu trykt i Dansk barokdigtning I, ved Erik Sønderholm, 1969). I de fleste af de håndskrifter hvor de optræder anføres de ikke under W.s navn, men kun under pseudonymet Alethophilus og er, formodentlig i kraft af deres skrappe satire, indrangeret blandt Jacob Worms produkter. Til gengæld har man, vistnok med urette, tillagt W. et bindebrev "Barselstuen" som i et par håndskrifter er optaget blandt hans vers uden forfatterangivelse. Enkelte af hans lejlighedsdigte blev trykt, men størstedelen foreligger kun i håndskrifter (blandt adressaterne er Frederik III, Christian V, Christoffer Gabel,Griffenfeld, Henrik Bielke). I manuskripterne findes tillige en del salmer. W. indtager en mellemstilling mellem gammelt og nyt. På den ene side er han ligesom H. H. Skonning forankret i ældre tids kunstform, på den anden side har han tilegnet sig den moderne stil som den anden schlesiske skole havde skabt. – Assessor i højesteret 1681. Kancelliråd 1687. Justitsråd 1694.