Jacob Marstrand (politiker)

Jacob Marstrand, Jacob Nicolaj Marstrand, 10.8.1848-3.6.1935, borgmester. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Vestre). M. tog 1865 præliminæreksamen fra Schnee-kloths skole, men da hans far kort forinden var død, tvang de økonomiske forhold ham til at opgive drømmen om en fremtid som ingeniør. I stedet for kom han i bagerlære, blev n.å. svend og overtog 1874 den gamle bagergård i Købmagergade 19 som han efterhånden ombyggede og udvidede til en stor og indbringende virksomhed, indtil han 1904 overdrog den til sin ældste søn. I overensstemmelse med slægtens frisindede traditioner og med sit eget naturel sluttede M. sig til 80ernes oppositionelle røre, var medstifter af Kbh.s liberale vælgerforening 1883 og i ti år dens næstformand uden dog at føle sig hjemme i nogen bestemt partibås eller bejle til noget rigs-dagsmandat. Derimod førte det til, at han 1893 blev en af de fire liberale der sammen med socialdemokraterne Jens Jensen og K. M. Klausen næsten ved en overrumpling valgtes ind i Kbh.s borgerrepræsentation. Dette blev indledningen til M.s væsentligste livsgerning. 1900 blev han rådmand i magistratens tekniske afd. og fra 1.1.1904 borgmester for samme, efter at han i et par måneder havde været konstitueret finans-borgmester. M.s virksomhed her faldt sammen med en stærk udvikling på alle de områder der hørte under hans embede: bygnings- og vejvæsen, byens renholdelse, brandvæsenet, gas-, elektricitets- og vandforsyning m.m., der blev endnu mere omfattende ved de store indlemmelser 1901-02 som mere end tredoblede kommunens areal. I hans borgmestertid (1904-17) foregik kommunens overtagelse af sporvejene (1911), opførelsen af nye kvarterer, store udvidelser og nybygninger af gas- og elektricitetsværker, nye vandværksanlæg, opførelse af broer og viadukter, anlæg af parker m.m. M. var medlem af kommissionen til omordning af Kbh.s banegårdsforhold (Boulevardbanen) og arbejdede gennem mange år på byggelovens og sundhedsvedtægternes revision som han dog ikke nåede at se gennemført. Under første verdenskrig kom ikke mindst M.s afdeling ud for store vanskeligheder (brændselsmangel, bolignød); M. var medlem af den overordentlige kommission af 8.8.1914, af Kbh.s velfærdsudvalg o.fl. nævn og tog i slutningen af sin borgmestertid initiativet til udarbejdelsen af store planer til Kbh.s havns udvidelse. Efter forfatningsændringen 1917 kunne M. være blevet siddende som borgmester på socialdemokratiske stemmer, men han foretrak under henvisning til sit helbred at gå. Skønt ikke tekniker af fag skabte M. stor respekt om sit arbejde ved den flid og grundighed, hvormed han satte sig ind i dets talløse enkeltheder, ved sin evne til at udskille det væsentlige i en sag og ikke mindst ved sin retlinede og fribårne personlighed, præget af en nonchalant og respektløs, ofte noget bidsk facon og af en undergrund af lune der kunne være næsten drengeagtigt. Hans naturlige hang til mistrøstighed, til at lade sig hæmme af betænkeligheder både af subjektiv og objektiv art, afbalanceredes af hans evne til at begejstres, lade sig gribe af store mål og store personligheder. Nogle af de sidste har han sat et monument i folkelige levnedsskildringer: Benjamin Franklin, højskoleforstander F. F. Falkenstjerne, C. F. Tietgen, George Stephenson, Bjørnstjerne Bjørnson, Herman Trier (fuldent og udgivet af Even Marstrand efter faderens død). Fra sin ungdom havde han nær tilknytning til den grundtvigske bevægelse, var medarbejder ved Falkenstjernes højskole på Frbg., og senere ved hans blad Tidens Strøm. I sit attenårige otium efter afgangen som borgmester havde han endnu adskillige offentlige hverv - var bl.a. medlem af overskyldrådet indtil 1933 - men helligede sig i øvrigt opgaver der lå i forlængelse af hans ungdoms varmeste interesser: han var til sin død formand for Grundtvigs-kirkens komité og for Foreningen for højskolens fremme i Kbh. (Borups højskole). 80 år gammel udgav han Tilbageblik gennem et langt Liv der indeholder afsnit af tids- og kulturhistorisk interesse.