Hans Mikkelsen (kongelig embedsmand)

Hans Mikkelsen, d. 20.12.1532, borgmester, Christian II's rådgiver. Død i Harderwijk i Geldern. M. nævnes 1502 som købmand og rådmand i Malmø, som borgmester 1507. 1522 blev han efter udstedelsen af Christian IIs nye købstadlov byens skultus (overborgmester). Tidligt inddroges han i regeringen og blev utvivlsomt efter Sigbrit Villoms den vigtigste af kongens rådgivere. Han førte opsyn med mønten, forhandlede med hansestæderne og repræsenterede kongen på Skånemarkedet. Særligt var han sjælen i Christian IIs købstadsvenlige politik. Nov. 1520 forhandlede han i Stockholm om oprettelsen af det store nordiske handelskompagni, og også i udarbejdelsen af rigslovgivningen 1521-22 deltog han. 1521 kaldes han i et pavebrev kongens råd. - I landflygtigheden efter 1523 blev M. den der bestyrede alle Christian IIs anliggender og ledede det lille hof under kongens omflakken. Han havde kongens breve og segl i forvaring og foretog en effektiv ordning af hans store arkiv. Hans nidkære og strengt husholderiske varetagelse af kongens pengesager skaffede ham dog bitre fjender blandt de øvrige landflygtige. Om ærkebisp Gustav Trolle siger han selv 1527 at denne nærede "dødelig avind" mod ham. I Nederlandene ansås M. for den hovedskyldige i Christian IIs fordrivelse. Det anførtes at dronningen "på sine knæ og med grædende øjne" skulle have hævdet dette og henvist til de nye love M. havde forfattet. Også hans afgjort lutherske standpunkt bragte ham i miskredit hos regeringen og førte 1528 til hans fængsling. Andre vanskeligheder beredte kødets lyster ham. 1527 blev han rådet til at lade sin hustru i Danmark komme til sig hvis han ikke kunne leve uden "horeri", og i samme anledning modtog han en skarp reprimande af kongen. Angerfyldt kalder han sig i sit udtryksfulde sprog "den gamle, slemme, fule jordsæk", men forsvarede ellers frejdigt sin færd. I det hele levner M.s talrige breve et levende indtryk af hans personlighed. Udover at være en dygtig forretningsmand - ene af Christian IIs tilhængere kunne han føre egen husholdning i Lier - var han en begavet humanist, bibelstærk og historisk kyndig. Han bidrog til udgaven af Det nye testamente 1524 og agiterede i forskellige skrifter for kongens sag. Over for Christian II opretholdt han et urokkeligt optimistisk syn på mulighederne for hans restitution. 1531 fulgte han kongen til Norge og havde befalingen i Oslo under vinterfelttoget jan.-feb. 1532. Da Christian II i juli blev ført til Kbh. vendte M. tilbage til Nederlandene med lejdebrevet der senere blev brugt imod den danske regering.