Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Christopher Hersleb

Oprindelig forfatter FDahl

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Christopher Hersleb, 11.6.1722-22.2.1788, borgmester i Kbh. Hans Christopher Hersleb blev student 1739 fra pædagogiet i Halle, 1740 indskrevet ved Kbh.s univ. hvor han 1741 tog baccalaurgraden og derefter studerede først teologi, senere jura. 1743 blev han sekretær i Danske kancelli og 1745 landsdommer på Sjælland, hvad han forblev indtil 1763, skønt han allerede 1754 var kaldet til viceborgmester i Kbh. Afskediget under J.F. Struensee udnævntes han 1772 til borgmester hvad han forblev til sin død. Også som medlem af direktionen for Bistrup gods 1772–76 indlagde han sig stor fortjeneste, og 1758–88 forestod han med lignende dygtighed det Harboeske enkefruekloster; under hans administration afsluttedes 1760 den større, 1773 den mindre ombygning af klosteret. Kun ugerne repræsenterede han 1760–66 magistraten i teaterdirektionen, hvorimod han, der var en elsker af fædrelandets historie, siden 1747 som medlem af Det kgl. danske selskab stedse – skønt selv samler – med iver arbejdede for at forøge selskabets samlinger; selv forfattede han en beskrivelse af dronning Dorotheas brudesmykke (fra 1557) og andre antikviteter der var skænket til Kbh.s kommune. Sammen med rådmand Morten Munck førte Hans Christopher Hersleb tilsyn med den gennemgribende overleveringsregistrering af Kbh.s rådstuearkiv der afsluttedes 22.11.1787. Den 1786 af Hersleb og Munck udgivne folioregistrant Fortegnelse over de udi Kbh.s Raadstues Archiv bevarede gamle og vigtigste Documenter er endnu af en vis værdi for privilegiesamlingens vedkommende. En Historisk Beretning om Kbh.s Opkomst og Tilvæxt til Aaret 1773 der først offentliggjordes 1826 i Nyeste Skilderie af Kbh. er af nogen betydning for samtidens københavnske historie. - Justitsråd 1747. Virkelig justitsråd 1754. Etatsråd 1766. Konferensråd 1776.

Familie

Hans Christopher Hersleb blev født i Frederiksborg sogn, døde i København (Holmens) og er begravet sst. (Holmens k.s kapel). Forældre: slotspræst, senere biskop Peder Hersleb (1689–1757) og Bodild Hiort (1690–1767). Gift 23.4.1755 i Kbh. (Frue) med Catharina Magdalene Munck, født ca. 1728 i Kbh., død 30.4.1804 sst. (Holmens), datter af højesteretsassessor, etatsråd Lauritz Munck (ca. 1697– 1758) og Sara Ørslev (ca. 1701–81).

Ikonografi

Malet med hustru og børn af A. Brünniche.

Annonce

Bibliografi

C. Giessing: Jubellærere, II, 2, 1783 (fot. optr. 1979) 260 (slægten). B. C. Sandvig: Beskrivelse over Møen, 1776 68. E. C. Werlauff: Det kgl. da. selsk., 1847 29 34 58 88 92 95 124. Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856. Oluf Nielsen i Danske saml. IV, 1868–69 234–49 (Kbh.s rådstueark.s hist.; også som særtryk). Axel Linvald: Bistrup 1661–1931, 1932 138 152f. F. E. Tvermoes i Hist. medd. om Kbh. III, 1911–12 153f. H. Weitemeyer sst. 200. Villads Christensen sst. IV, 1913–15 378–84. L. Bobé sst. 527. Villads Christensen sst. VI, 1917–18 416. Samme sst. VIII, 1921–22 432. H. P. Langkilde sst. 2.r.I, 1923–24 83. Axel Linvald sst. 431 434. Samme sst. III, 1927–28 4 6–9 66f. H. U. Ramsing sst. IV, 1929–30 325 332. C. Behrend sst. 384. Erik Rode sst. 3.r.II, 1938 Ulf. Fl. Dahl sst. V, 1942–43 26–29. H. og L. Ehrencron-Müller sst. 4.r.II, 1949–52 190. Egil Skall sst. Årbog 1971 101–05. Sig. Jensen sst. Årbog 1973 48. Sst. Årbog 1974 tillæg 10f (Kbh.s stadsark.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Dahl: Hans Christopher Hersleb i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291213