Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.N. Hansen

Oprindelig forfatter AugNie
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

H.N. Hansen, Hans Nicolai Hansen, 12.3.1835-11.1.1910, borgmester, politiker. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Ass.). H. blev student 1854 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og juridisk kandidat 1857 og var derefter fuldmægtig hos højesteretsadvokat C. Liebe og samtidig sekretær for Grosserer-Societetets Komité og efter Fr.borg slots brand for komiteen til dets genopbyggelse. Som ledende senior i Studenterforeningen var han virksom for opførelsen af dens nye bygning ved Holmens Kanal. 1863 blev han højesteretsadvokat og fik hurtigt; en betydelig praksis, særlig med administration af boer og formuer. Den interesse for Kbh.s kommunestyre han allerede havde fra sit hjem drog ham imidlertid bort fra sagførervejen, og 1873 indtrådte han som borgmester for magistratens 1. afdeling hvis store område netop strakte sig over hans specielle interesser: næringsvæsen, formuesager, værgemål og legatvæsen og desuden omfattede administration af skolevæsen, kirkegårde, politiets økonomiske forhold m.m. Hans borgmestergerning faldt inden for den periode da Kbh. fordoblede sit indbyggertal og voksede op til en storstad, og H. havde en meget betydelig indflydelse på det store arbejde der som følge heraf kom til at hvile på administrationen. At man nu vil kunne rette adskillig bebrejdelse for kortsynethed og kniberi mod dem der dengang havde udviklingen i deres hånd, er utvivlsomt, men man må ikke glemme de forudsætninger man dengang arbejdede under, og de efter nutidens forhold overmåde små midler man havde til rådighed.

En af de sager H. arvede efter sin forgænger, og som det efter seks års forhandlinger lykkedes at føre til! ende, var ordningen af kirkegårdsvæsenet. For skolevæsenets vedkommende kunne han allerede 1876 få gennemført en nyordning der forbedrede undervisningen betydeligt, en deling mellem betalings- og friskoler indførtes, benyttelse af straffemidler indskrænkedes, og tilsynet med de mange dårlige små privatskoler blev skærpet så en stor del af dem efterhånden forsvandt.: H.s interesse for at fremme befolkningens trang til åndelig beskæftigelse fremkaldte hans forslag om oprettelse af offentlige biblioteker, ogi 1885 blev grunden lagt til de nuværende kommunebiblioteker. Hans store indsigt i næringsspørgsmål gjorde ham til næstformand i næringslovskommissionen af 1890, og han arbejdede ivrigt for at nedbringe antallet af byens talrige små beværtninger. 1882 fik han gennemført at man ikke mere frit kunne få borgerskab på værtshushold. H. der var dybt religiøs var stærkt interesseret i kirkelige forhold og medvirkede til at der blev opført nye kirker i Kbh., ligesom han sørgede for at Helligånds og Vor Frelsers kirker der hørte under byens patronat blev hovedrepareret. Han havde stor indflydelse på at byen kom i besiddelse af Ny Carlsberg glyptotek, og han var medlem af dets første bestyrelse. Omsorgen for gamle og syge lå ham stærkt på sinde, og det var på hans initiativ at Abel Cathrines gamle stiftelse flyttede fra Dronningens Tværgade til den bygning på Vesterbro der rummede den til 1949. Opfostringshuset blev flyttet til en bedre bygning på Østerbro hvor det havde til huse til 1953. Han sørgede for at kommunens betydelige legatkapitaler kom under betryggende administration. 1883 fik han oprettet kommunens statistiske kontor under ledelse af Marcus Rubin der siden 1875 havde været kommunal statistiker. Fra nytår 1887 foretoges borgerlige vielser af borgmesteren for magistratens 1. afd. I borgerrepræsentationen havde H. stor indflydelse, skønt han ingenlunde var veltalende, men havde en springende og impulsiv udtryksmåde. Bag ordene lå en levende overbevisning, og han lagde sjæl og evner ind i den sag han anså for den rette. Han havde dog dybe skuffelser, og ikke mindst var forholdet til hans kollega i magistratens 2. afdeling, borgmester L. C. Borup vanskeligt, og da efter valget 1893 oppositionen i borgerrepræsentationen begyndte at fremtræde på en måde der var ham, som holdt tradition og præcedens højt i ære, utiltalende, foretrak han skønt han personlig kom godt ud af det med de nye medlemmer, at gå af, og 1897 nedlagde han sit embede.

H.s politiske standpunkt lå inden for højre, men han var ingenlunde enig med partiet i dettes opfattelse af de provisoriske loves grundlovsmæssige berettigelse, og så i det hele pessimistisk på partiets fremfærd. "Højre er et døende Parti", kunne han således sige. Han blev indvalgt i folketinget 1876 i Kbh.s 6. kreds, men allerede 1879 trak han sig tilbage, misfornøjet med de golde partistridigheder. 1895 blev han kongevalgt landstingsmand, og 1899 var han med ved dannelsen af partiet de otte som ønskede nye veje for politikken. Da ministeriet Sehested tiltrådte 1900 var han stemt for ikke at støtte dets politik, men faldt dog til føje indtil ministeriet foranledigede en officiel artikel i Berlingske Tidende hvori fremhævedes at det havde hele højres støtte. H. besvarede dette ved at udmelde sig af partiet. De ottes gruppe fulgte efter, og ved denne opposition blev vejen banet for systemskiftet. Fra 1902 tilhørte H. det frikonservative parti, og 1902-07 var han formand for landstinget, en stilling han varetog med myndighed og repræsentativ dygtighed. – Da arbejderforsikringsrådet blev oprettet i henhold til loven om ulykkesforsikring af 7.1.1898, blev H. dets selvskrevne formand.

Annonce

Han forstod med klarhed at lægge dette arbejde til rette og lagde ved afgørelserne vægten på det der i det foreliggende tilfælde syntes ham at stemme med ret og billighed. H. kunne tilsyneladende vise en barsk og stejl optræden, men i virkeligheden havde han et barnligt blødt sind med dybtfølt hjertelighed og med en sjælden medfølelse for andres sorger og bekymringer. Han havde en evne til at sprede glæde om sig og til at vinde hengivenhed og kærlighed som det kun er få beskåret. Til at blive en stor politisk fører manglede han den nødvendige ensidighed og taktiske evne. – Etatsråd 1876. Konferensråd 1892. – Sønnen Hans Peter Hansen, født 26.5.1867, død 22.12.1942, blev student 1884 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, cand.teol. 1891, underviste derpå ved sin gamle skole hvor han 1895 blev inspektør. 1908-36 var han rektor ved Efterslægtsselskabets skole. Han var et virksomt medlem af studenterforeningen, af Akademisk skyttekorps og stærkt optaget af det sønderjyske spørgsmål. 1887 var han medstifter af studentersammenslutningen To løver og var 1915-26 dens formand, hvorefter han blev formand for Grænseforeningen som han 1920 havde været med til at oprette. Han udgav bl.a. Sønderjylland. En kort historisk Oversigt, 1915. R. 1911. DM. 1920.

Familie

Forældre: vinhandler, senere nationalbankdirektør H. P. H. (1797-1861) og Clara M. M. Schmidt (1804-65). Gift 4.5.1866 i Kbh. (Frue) med Ovidia Elise Catharina Bolette Jacobine Rode, født 2.4.1841 på Vallø, død 29.10.1924 i Kbh., d. af stiftsforvalter Jørgen Reimer Gottfried R. (1794-1876) og Barbara Jacobine Bartholdy (1800-69). – Far til Godfred

Udnævnelser

R. 1878. DM. 1880. K.2 1887. K.1 1897. S.K. 1906.

Ikonografi

Mal. af J. Exner, 1856 (Fr.borg). Afbildet på tegn. "Studenterforeningen flytter", 1863.Tegn. af Chr. Krohg. Karikatur af K. Gamborg, 1890 (Fr.borg). Mal. af A. Jerndorff, 1901 (Kbh.s rådhus). Afbildet på Paul Fischers mal. af stortingsdeputationens audiens 1905 (Varde mus., slottet i Oslo, Fr.borg), på Jul. Paulsens mal. af komiteen for glyptoteket ca. 1905 (Carlsbergmus.) og på L. Tuxens mal. af middag hos Moresco, 1906. Skitse, s.m. C. Goos, af Tuxen 1906 (folketinget). Mal. af J. C. Schlichtkrull udst. 1910 (sst.). Buste af H. Wederkinck udst. 1910. Foto.

Bibliografi

Brev i Hist. medd. om Kbh. II, 1910 617. – Vilh. Topsøe: Politiske portrætstudier, 1878 173-79. III. tid. 20.10.1895. Sst. 12.10.1902. Sst. 19.3.1905. N. P. Bransager og P. Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901-03 521-26. Aage Sørensen i Tidsskr. Tor arbejderforsikring V, 1909-10 267-69. Harald Bing i Tilskueren, 1910 I 112-21. Marcus Rubin: Nogle erindringer, 1914 120-32. Festskr. i anledn. af Vestre kirkegårds 50-års beståen, 1920 81-97. Emil Hjort i Hist. medd. om Kbh. 2.r.III, 1927-28 408f. Aug. Nielsen sst. 3.r.III, 1939 138. Sig. Thorsen sst. 4.r.I, 1947-49 617. Sig. Jensen sst. 4.r.V, 1957-59 406. J. Aarsbo: Bibliotekerne og samf., 1935 59-67. Kbh.s bystyre II, ved Poul Moller, 1967. -Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
August Nielsen: H.N. Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290672