• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend Auken

Oprindelige forfattere MeHa og VDyb

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Svend Auken, Svend Gunnarsen Auken, 24.5.1943-4.8.2009, arbejdsminister. Født i Århus (Lukas), død i København, begravet på Holmens kirkeård, København. Auken blev student 1961 (Østersøgades Gymnasium.) efter at være vokset op i en familie med stærke politiske og almene interesser, og selv var han allerede fra studenterårene engageret i politisk arbejde som en af lederne af den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum (formand 1964–65); efter embedseksamen 1969 som cand.scient.pol. og studieår i USA og Frankrig fortsatte han det organisatoriske arbejde inden for socialdemokratiet med tillidshverv i de lokale organisationer i Århus. Tidligt samlede hans interesser sig om to områder: arbejdsmarkedspolitik og forskningspolitik (han udarbejdede hovedparten af partiets forskningspolitiske program En demokratisk forskningspolitik). Auken blev 1969 amanuensis (1973-89 lektor) i statskundskab ved Århus Universitet.

1971 blev han opstillet til folketinget og valgt i Århus hvor han siden blev genvalgt med stadig større tilslutning således at han på landsplan blev blandt de største "stemmeslugere". Hans første år i tinget var præget af EF-afstemningen 1972 hvor han var blandt de ledende inden for de socialdemokratiske modstandere – i god overensstemmelse med sin kreds. I folketinget blev hans brede faglige indsigt taget i brug på en række områder; men i stigende grad blev det arbejdsmarkedsanliggender der optog ham mest (formand for arbejdsmarkedsudvalget 1975–77); han gjorde hurtigt karriere i gruppen, var næstformand 1975–77 og blev 1977 politisk ordfører. Samtidig hørte han til kredsen af statsminister Anker Jørgensens daglige rådgivere. 1977-82 var han arbejdsminister og fik i 1979 gennemført loven om efterløn. Uanset Aukens rent akademiske uddannelse evnede han i særlig grad at komme i kontakt med fagforeningskredse. Mere end sædvanligt bevarede han også en snæver kontakt til sin kreds. Det politiske arbejde begrænsede Aukens videnskabelige indsats som navnlig drejede sig om arbejdsmarkedsforhold hvorom han skrev flere afhandlinger. Han bidrog til flere dagsaktuelle politiske bøger, bl. a. om LO, forsvarsspørgsmål og EF.

1982 trådte regeringen Anker Jørgensen tilbage, og Auken fortsatte som politisk ordfører 1983-92. 1985 blev Auken valgt til næstformand for socialdemokratiet, og to år efter, da partiet havde lidt et valgnederlag, blev han formand. Han blev en markant leder og skrev bl.a. partiets nye principprogram Det ny århundrede, 1991. Men han var også en kontroversiel politiker, hvilket resulterede i politiske spændinger, bl.a. til arbejderbevægelsen. På trods af at Socialdemokratiet under hans ledelse havde opnået en væsentlig fremgang ved valget 1990, der dog ikke gav regeringsmagten, opstod der en intern opposition mod ham, og ved en ekstraordinær partikongres blev Auken væltet, og Poul Nyrup Rasmussen valgt til ny formand, det såkaldte formandsopgør. Da Nyrup Rasmussen januar 1993 dannede en flertalsregering blev Auken miljøminister, fra 1994 miljø- og energiminister. Disse ministerposter, som han bestred frem til regeringens afgang 2001, beklædte Auken med stort engagement, og miljø og energi blev centrale emner på den politiske dagsorden. Også internationalt gjorde Auken sig gældende som miljøfortaler, bl.a. i forbindelse med Kyotoprotokollen 1997. Han var endvidere formand for FN-konferencen Miljø for Europa 1998. Efter sin ministerperiode fortsatte Auken som medlem af folketingets præsidium frem til sin død; desuden var han formand for Europaudvalget 2007-09. Auken betragtes som en af sin tids største politiske begavelser med betydelige retoriske evner.

Annonce

Familie

F: læge Niels Gunnar Jensen Auken (1913-2002) og læge Kirsten Auken, født Lomholt (1913–68). Gift 1. gang 28.3.1966 i Greve med forfatter, cand.scient.pol. Bettina Heltberg, født 28. 9.1942 på Frbg., datter af lektor Niels Johannes H. (1909–68) og forfatter Astrid Grethe Grouleff Agerskov (1911-96). Ægteskabet opløst 1993. Gift 2. gang 1996 med tandlæge Eva Kofoed-Jensen. Ægteskabet opløst 2002. Gift 3. gang 2007 med filminstruktør Anne Regitze Wivel, født 18.6.1945 i København, datter af forlagsdirektør Ole Wivel (1921-2004).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bettina Heltberg: Hvor der handles : erindringsbilleder, 1996. Jacob Buksti: Ånden fra Finderup : formandsopgøret i Socialdemokratiet 1992, 2005. Mikael Børsting og Andreas Karker: Svend : en biografi, 2006. Hans Mortensen: Dét, Svend mener, er, 2009. Anne Wivels film Svend, 2011.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Vagn Dybdahl: Svend Auken i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286296