Sigurd Wechselmann

Sigurd Wechselmann, 3.5.1904-3.12.1990, amtmand, forligsmand. W. blev student fra Skt. Jørgens gymnasium 1922 og cand.jur. 1928. Via Kbh.s byret og et år som sagførerfuldmægtig blev han 1930 ansat som sekretær i socialministeriet hvor han fulgte systemet til en kontorchefpost 1941. Under besættelsens sidste to år, 1943-45, ledede han den danske flygtningeadministration i Sverige, og hjemkommet herfra blev han departmentschef i ministeriet for særlige anliggender. 1947 blev han chef for forvaltningsnævnets sekretariat og endelig 1949 amtmand over Præstø amt til amtets nedlæggelse 1971.

W. var formand for erstatningsrådet vedrørende erstatning til besættelsestidens ofre 1945-80 og har desuden haft forskellige tillidsposter dels inden for erhvervslivet: Sparekassen Bikuben og A/S Jacob Holm og Sønner, dels i forbindelse med sin embedsvirksomhed, centralt og lokalt. 1954 blev han formand for arbejdsrådet, og det var nok her man fik øje på ham som kandidat til forligsmandsinstitutionen som han indtrådte i fire år senere. 1960 efterfulgte han Erik Dreyer som formand, og det var i denne egenskab han blev kendt af offentligheden. W. ledede de centrale forhandlinger på arbejdsmarkedet til 1979, fra 1961 også som formand for overenskomstnævnet af 1939 der fortolker mæglingsforslag, og hvis formand samtidig i tilfælde af uenighed er opmand for nævnet. Som forligsmand var W. højt respekteret. Han var en effektiv leder af de ofte langvarige møder – rekorden skal være 36 timer – han var stædig, elskværdig, diplomatisk, utrættelig og loyal. Han diskuterede aldrig udadtil sin institutions rolle over for parterne og statsmagten. Hans tilkendegivelser var få og korte, afgivet af et ansigt i en dør, som det er sagt, og uden at spejle det drama og langvarige slid der ofte lå bag. Han opnåede den tillid som var afgørende for at resultater kunne tilvejebringes. Kun en enkelt gang brød han på en måde den upersonlige form, nemlig da han 1973 efter en udtalelse af LO-formanden Thomas Nielsen om størrelsen på krav og tilbud udsatte en konflikt af "hensyn til de familier, der ville blive ramt af arbejdsstandsningen". At begrundelsen netop ville medføre strejker og protester havde han næppe forudset; men der kom faktisk nogle, uden at den generelle tillid til forligsmanden dog af den årsag blev brudt. Privat har W. levet tilbagetrukket.