Hugo Lützow

Hugo Lützow, 1.3.1617-21.3.1693, amtmand. Født i Dömitz, død på Antvorskov, begravet i Gimlinge. Efter sin fars død 1630 blev L. af hertug Adolf Friedrich af Mecklenburg anbefalet til enkedronning Sophie på Nykøbing slot hos hvem han gjorde pagetjeneste til hendes død (1631) hvorefter han 1632-34 var i Christian IVs tjeneste som edelknabe og 1637 udddannedes i ridning af staldmesteren Arent v.d. Kuhla. 1640 gjorde kongen ham væragtig, og s.å. deltog han i Hannibal Sehesteds ambassade til Spanien. Hjemvejen lagde han over England og Holland. 1641 var han deltager i et gesandtskab til Regensburg hvorefter han besøgte Wien, Venezia og Padua ved hvis universitet han tilbragte vinteren 1642, berejste derpå Italien (Rom 1643) og Frankrig indtil krigen 1644 kaldte ham hjem for at være hos kongen der udnævnte ham til hof-junker i hvilken bestilling han 1648 gik over i Frederik IIIs tjeneste, uagtet der gjordes ham tilbud fra fremmede fyrster om ansættelse som staldmester og kammerjunker. Kongen gav ham selv disse udnævnelser ved sit hof 1649. 1650 fulgte han grev Christian Rantzau (1614-63) til Wien og benyttede lejligheden til at besøge Ungarn. 1651 naturaliseredes han som dansk adelsmand. 1655 fik han Antvorskov og Korsør len -hvortil henlagdes Saltø som han dog kvitterede 1664 - og boede herefter som lensmand, fra 1662 som amtmand, på Antvorskov slot hvor han også i svenskekrigen forblev til største nytte for lenene under fjendens nærværelse; også de ham underlagte stutterier lykkedes det ham nogenlunde at holde ved magt. Over for lenets bønder synes hans indstilling gennemgående at have været præget af humanitet. Han deltog i stændermødet 1660 og underskrev erklæringen om håndfæstningens kasssation. Som lens- og amtmand på den almindelige rejserute - 1671-80 havde han yderligere Ringsted amt - faldt det flere gange i hans lod at modtage og ledsage fyrstelige personer gennem landet. Efter 1671 blev han etatsråd, og 1684 fik han rang med overchargerne.

L. erhvervede betydeligt jordegods dels fra Sjælland, dels i Jylland; sit fædrenegods Bakendorf i Mecklenburg afhændede han. Med sin anden hustru fik han Lundsgård og Jershave (Bjerge hrd.) hvortil han købte Revninge og Drigstrup kirker samt Vorgård (Helium hrd., solgt 1675). Fra kronen erhvervede han Dyrehavegård (Tårnborg, Slagelse hrd.) og Agersø (V. Flakkebjerg hrd.). Han stiftede et fattighospital i Gimlinge (nedlagt 1895).