Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henrik Thott

Oprindelig forfatter SHei

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Henrik Thott, født 1606 og levede endnu 5.7.1676, amtmand. Henrik Thott studerede i udlandet og var imm. i Leiden 1621–23. 1625 var han i Angers og 1627 i Paris. 1628 blev han sekretær i danske kancelli. 1633 fik han ekspektancebrev på det første ledige kanonikat. 1635 forlod han imidlertid kancelliet for at blive lensmand over Stavanger len m.m. som han havde til 1641. 1641–48 havde han det store Bergenhus len og 1648–60 det jyske Dronningborg i forlening.

I tidens løb havde han en række særlige hverv. 1629 var han medlem af en kommission der skulle besigtige de jyske len og slotte efter kejserkrigens ødelæggelser. Som lensmand kommanderede han to fænnikker knægte i Stavanger og Agdesidens len. 1649 var han skænk ved prinsesse Frederikke Amalies dåb. Noget stort jordegods ejede han aldrig; 1647 takseredes han til blot 532 tdr. hartkorn. Han synes dog endnu på dette tidspunkt at have været relativt velhavende og udlånte penge både til staten og private, formentlig på grund af sine store indtægter af Bergenhus. Siden gik det ned ad bakke og han måtte afhænde alle sine godser vest for Øresund (Faarup og Keldkær i Tørring h. samt Boltinggård i Gudme h.). Sine to skånske godser Gladsax og Svabesholm i Albo h. afstod han 1660 til kronen som led i Bornholms vederlag og fik i stedet tilskødet Holbæk ladegård m.m.

S.å. blev han stiftslensmand over Århus stift og amtmand over Århusgård amt, som han allerede næste år ombyttede med Holbæk amt. Mageskiftet med kronen ruinerede ham da det gods han modtog var ruineret. 1662 fratrådte han Holbæk amt og i de følgende år måtte han afstå stadig mere gods til sine kreditorer. Fattig og forarmet tog han ophold i Sorø hvor hans søster Birgitte boede. 1672 ansøgte han kongen om hjælp til livets underhold og henholdt sig til, at det gods i Skåne han havde overladt kronen var fuldt besat med bønder, mens en stor del af Holbæk slot med tilliggende gods havde været øde. Efter nogle skriverier frem og tilbage fik han 100 tdr. hartkorn i Nestelsø by og hosliggende landsbyer og tre års skattefrihed. Også dette gods var ruineret og sandsynligvis har hans kreditorer snart skilt ham af med det. Det sidste man hører til ham, er da han 5.6.1676 bortskøder et hus i Kisserup. Med ham døde den sidste direkte ætling af de berømte Axelsønner. Hans familieforhold var triste; fire børn døde tidligt og han overlevedes kun af en sindssyg datter.

Annonce

Familie

Forældre: Christen Thott til Boltinggård (1568–1617) og Sophie Below (1590–1650). Gift 1. gang 12.4.1635 i København. med Lisbeth Huitfeldt, født 12.12.1615 på Berritsgård, død 22.1.1638 i Landskrona, datter af lensmand Henrik Huitfeldt (1583–1652) og Margrete Rosenkrantz (1593–1644). Gift 2. gang 31.1.1642 i Viborg med Beate Rosenkrantz, født 15.10.1608, død 20.2.1647, begr. i Ringe k., datter af rigsråd Holger Rosenkrantz (1574–1642) og Sophie Brahe (1578–1646). Gift 3. gang 21.7.1650 i Odense med Birgitte Friis, født ca. 1633, levede 1682, begr. i Ringe k., datter af Jesper Friis til Ørbæklunde (1593–1643) og Elsebet Ulfeldt (1609–76). - Bror til Birgitte Thott.

Ikonografi

Mal. tilskrevet Johan Thim, 1642 (Fr.borg), Efter dette kopi fra 1700-tallet (Gavnø) og tegn. af Chr. Hetsch (Fr.boig).

Bibliografi

Alb. Thomsen i Festskr. til Kn. Fabricius, 1945 170–82. Sv. Larsen: Studier over det fynske rådsaristokrati i det 17. årh., 1965.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg: Henrik Thott i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298383