Hans de Hofman, Hans Dreyer de Hofman, 10.7.1713-3.2.1793, historisk samler, amtmand. Født på Skerrildgård, død i Fredericia, begravet i Nebsager k. H. blev fra sit fjerde år opdraget hos sin mormor i Kbh. og dimitteredes 1731 privat til universitetet hvor han valgte Hans Gram til privatpræceptor. Han studerede sprog og jura og lod sig 1734 eksaminere i det sidste fag. 1734 og -35 havde han det Lassonske stipendium, stiftet af hans oldefars bror, for hvilket han selv senere blev efor. Straks efter sin hjemkomst fra en studierejse hvor han havde besøgt Leipzig, Leiden, Frankrig og Belgien, blev han 1737 volontør i generallandets økonomi- og kommercekollegium, n.å. blev han kommercesekretær og havde ved sit arbejde i kollegiet lejlighed til at lære landets økonomiske forhold grundigt at kende. Samtidig begyndte han sine genealogiske samlinger ved at afskrive alle de oplysninger han kunne overkomme, ligesom han beskæftigede sig en del med poesi. Han udgav 1732 Vilh. Helts digte og forfattede 1740 en Optegnelse paa alle de danske Vers, som ere af Betydning (Kgl. bibl.). S.å. blev han assessor i borgretten, men da han 1743 gjorde et rigt parti tog han afsked fra sine embeder og bosatte sig på Skerrildgård som han købte af faderen. Han var, som han selv siger, sin egen foged og forpagter og satte sig indgående ind i landvæsenet. Han var tillige regeringens kommissarius ved landevejsanlæg og seks år om sommeren på rejser i alheden for at tilse landmålinger. I Oeconomisk Journal fremsatte han forslag til hedernes opdyrkning og fabrikkernes istandsættelse og skrev om hoveriets afskaffelse, den jyske oksehandels forfald og forslag til dens oprejsning m.m. Ligeledes udgav han Kort Register over Forordninger og Reskripter, der kom i otte oplag. Uden at have præsteret noget på det genealogiske område var han 1749 på grund af sine interesser blevet medlem af Danske selskab. Ved sin bror Tychos død 1754 arvede han hans forarbejder til legatfundationerne, og 1755–65 udgav han de såkaldte Hofmans Fundatser I-X hvortil 1780 sluttede sig et supplementsbind, et værdifuldt arbejde med originale aktstykker. Værket bragte tillige adskillige stamtavler over adelige og borgerlige familier som han i årenes løb havde samlet af en "utrolig Mængde" manuskripter og ligprædikener, konfereret med Frederik Rostgaards og bogholder Michael Mikkelsens genealogiske værker. I manuskript efterlod han sig Beskrivelse over de Adelige, som ere nobiliterede og naturaliserede i Danmark fra Aar 1430 til Aar 1750 etc. tillige med en beskrivelse af deres våben og med fortegnelse over elefant- og Dannebrogsriddere (Kgl. bibl.) og Lexicon over Et Tusinde Danske Familier meest af Adel (Genealogiskheraldisk selskabs arkiv i Rigsark.), et værk på 1100 foliosider hvis forord er dateret 1.1.1752.

Ved sin svoger Erik Pontoppidans død 1764 efter færdiggørelsen af tredje bind af Danske Atlas påtog H. sig at fuldføre værket, hvilket i høj grad blev til dets fordel. Ikke alene var han en grundigere forsker end Pontoppidan, men fra sin embedsgerning og fra sine mange rejser – han kunne "Danmark udenad, hvilken Rubrik man saa peger paa" (Aug. Hennings) – var han bekendt med de forskellige egnes natur, befolkning og næringsliv. Ikke mindst kendte han Jylland som blev beskrevet i fjerde og femte bind, hvorefter hele sjette bind indeholdt et supplement til det af Pontoppidan udgivne om øerne som H. meget rigtigt i et brev betegner som "noget overilende samlet". H. var 1760 blevet præsident i Fredericia hvilket vanskeliggjorde udgiverarbejdet, men hertil fik han god hjælp af Jacob Langebek (der alene samlede stoffet til bind syv) og studenten B. C. Sandvig. 1769 blev H. landkommissær og 1773 amtmand i Koldinghus amt. Både som embedsmand og som godsejer var han overordentlig kompetent, almindelig vellidt og med humane synspunkter. – Kancelliråd 1743. Justitsråd 1758. Etatsråd 1766. Konferensråd 1774.

Familie

Forældre: godsejer, senere justitsråd Søren de H. (1688–1771) og Karen Elisabeth Dreyer (1689–1727). Gift 1. gang 22.10.1743 i Horsens med Bodil Bierin (Bering), født 6.8.1726 i Horsens, død 27.5.1769 i Fredericia, d. af købmand Peter B. (1700–39) og Elisabeth Cathrine Hofgaard (1707–31). Gift 2. gang 9.2.1770 på Ølstedgård med Marie Elisabeth Beenfeldt, døbt 6.4.1737 i Ringe, død 10.5.1816 i Fredericia (gift 1. gang 1762 med oberst Johan Sigismund Bahlman v. Ehrenfeld til Ølstedgård, 1692–1768), d. af oberst, senere generalløjtnant Herman Frederik B. til Lammehave (1687–1761, gift 1. gang 1721 med Maria Elisabeth v. Pogrell, ca. 1687–1734) og baronesse Ide Dorthea Guldencrone (1713–46). – Bror til Niels de H. og Tycho de H.

Udnævnelser

Hv.R. 1782.

Ikonografi

Maleri (tidl. Hindsgavl). Beslægtet stik af J. C. Sysang, 1743, pladen to gange ændret, sidst 1755. Maleri (Fredericia rådhus). Beslægtet stik af J. M. Haas, 1778. Pastel, muligvis af J. Horner. Mal. af A. Brunniche. – Epitafium (Nebsager k.).

Bibliografi

Kilder. Breve fra Jacob Langebek, 1895 42 19. Vejle amts årbøger, 1908 248–54 (breve fra H. 1769); sst. 1911 171–80 (tale af H. 1760); sst. 1946 95–114 (breve fra H. og hans virksomhed i Fredericia, ved J. Hvidtfeldt). Danske mag. 6.r.III, 1918–23 98–100 (breve fra H.). Lit. Laur. Hasse: Ligtale over H., 1793. C. Paludan-Müller i Hist. t.S.r.IV, 1883–84 Ulf. Aug. Hennings i Museum, 1894 1 336f. P. Eliassen i Vejle amts årbøger, 1906 76–110. H. Zachariassen sst. 1940 141–59. P. Eliassen: Hist. strejftog i Kolding, 1923 239–69 o.fl.st. Sv. Cedergreen Bech: Den danske atlas, 1969 29–40. Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig