Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Nobel

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Nobel, Hans Hansen Nobel, 1657-26.8.1732, amtmand, godsejer. Født i Kristianopel i Blekinge, død på Sandholt, Fyn, begravet i Sandholts-Lyndelse k. N. dimitteredes 1677 fra Kristianstad skole, men må kort efter være kommet til Norge hvor han ved ægteskab erhvervede sædegården Holden i Hevne (Trondhjem stift). En tid synes han at have været tolder på Nordmøre, blev 1702 bergråd, forpagtede tolden nordenfjelds og udnævntes 1703 til amtmand i Romsdals amt. I denne stilling skal han navnlig have haft indflydelse på oprettelsen af Reknæs hospital. Samtidig med at han bevarede sit amtmandskab fungerede han som medlem af slotsloven 1713-19. N.å. forlod han Norge, men vendte 1722 tilbage for i fællesskab med biskop B. Deichman at gennemføre en gennemgribende ændring i Norges matrikulering. N. havde allerede stillet forslag herom 1713 og lokale embedsmænd havde udført et betydeligt forarbejde. Det store arbejde blev dog ikke til noget. 1724 henlagdes sagen ved kgl. reskript, idet der var stor utilfredshed i Norge hvor man hævdede, at de offentlige afgifter ville stige ved reformens gennemførelse. Omtrent samtidig solgtes på forslag af N. de norske kirker, hvorimod han frarådede salget af de norske præstegårde og deres bygninger. – Efter at have forladt Norge tog N. ophold på Fyn hvor han erhvervede Sandholt 1723. Senere købte han Sollerup, og af de to gårde oprettedes 1726 stamhuset Sandholt. 1724-30 ejede han desuden sædegården Damsbo. En stor del af sine midler erhvervede han ved ægteskab med rige og barnløse enker. Således skal hans fjerde hustru have medbragt en formue på 184 000 rdl. N. regnedes for et godt hoved og ikke uden dygtighed såvel i sine private forretninger som i sine offentlige hverv, men han gjorde et lidet sympatisk indtryk på sine omgivelser. Andreas Hojer kalder ham en intrigant og en egennyttig person. Der er bevaret breve fra ham til Arni Magnusson og Frederik Rostgaard (i Det kgl. bibliotek). – Kammerråd. Justitsråd 1717. Etatsråd 1722.

Familie

Forældre: købmand i Kristianopel, senere skipper i Kbh. Hans Mortensen (død 1698) og Sophie Casparsdatter Eggers (død 1693). Gift 1. gang antagelig 1679 med N. N. Andersdatter Riiber, d. af borger på Hitteren Anders R. Gift 2. gang 1681 i Hevne med Margrethe Tønder, død 1687 på Holden (gift 1. gang ca. 1660 med tolder i Trondhjem Johan Garmann, ca. 1637-ca. 73), d. af tolder på Nordmøre Christopher Nielsen T. og Karen Olufsdatter Skriver. Gift 3. gang 22.8.1689 i Hevne med Isabella Dorothea Jessen, født i Kristiania, død ca. 1715 (gift 1. gang 1684 med major Johan Christopher Testmann, død 1686), d. af møntskriver i Norge Peter J. (død ca. 1677) og Antonette Petersdatter Wibe (ca. 1624-1727). Gift 4. gang 1717 i Brevik med Dorothea Hansdatter, død 26.10.1740 på Sandholt (gift 1. gang med købmand i Brevik Anders Nielsen), d. af købmand i Larvik Hans Simonsen (død senest 1719) og Maren Jesdatter (død tidligst 1719).

Ikonografi

Flere mal. (Sandholt; Norge).

Annonce

Bibliografi

Poul Bredo Grandjean: Nobelske slægtebager, 1913. G. P. Blom: Forklaring over hovedmatrikulerings-kommissionens arbeide, Kria. 1826. Chr. Bruun: Fr. Rostgaard og hans samtid MI, 1870-71. Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 I, 1891. S. H. Finne-Grønn i Norsk slektshist. t. V, Oslo 1935-36 215-19.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Hans Nobel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295095