Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bodil Gertrud Begtrup

Oprindelige forfattere MeHa og ESei

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Bodil Gertrud Begtrup, 12.11.1903-12.12.1987, ambassadør. Bodil Gertrud Begtrup blev student i 1921 fra Ålborg katedralskole og begyndte at studere kunsthistorie, gik dog hurtigt over til statsvidenskab og blev cand. polit. 1929. I studieårene var hun aktivt engageret i kvindesagen og internationalt studentersamarbejde, og som repræsentant for den midt i tyverne dannede Studenternes Folkeforbunds Union kom hun til Geneve, hvor hun blev en slags sekretær for Henni Forchhammer der på det tidspunkt var vicepræsident for Det internationale kvinderåd og medlem af den danske delegation til Folkeforbundet. Bodil Gertrud Begtrup indførtes således tidligt i det dobbelte virke for fredssag og kvindesag på både nationalt og internationalt plan der skulle vare livet igennem og bringe hende frem til ledende poster.

Allerede samtidig med sin statsvidenskabelige eksamen i 1929 kom Bodil Gertrud Begtrup ind i styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd for to år senere at blive næstformand og siden formand 1946–49. Indenfor denne organisation, der siden århundredskiftet har samlet alle danske kvindeorganisationer, ydede Bodil Gertrud Begtrup et betydeligt bidrag til fremme af kvindernes placering i det danske samfund, det være sig i Mødrehjælpen, i udvalget for Vore børns sundhed, i Danske husmødres forbrugerråd, i Red Barnet og i Danske kvinders samfundstjeneste under den anden verdenskrig. Men det blev i stigende grad som dansk repræsentant i de internationale organisationer og i udenrigstjenesten Bodil Gertrud Begtrups evner og energi kom til udfoldelse. Før den anden verdenskrigs udbrud og i fortsættelse af mange studieophold i Geneve havde hun netop nået at være medlem af den danske delegation i Folkeforbundets sidste afmattede år, og da den nye verdensorganisation Forenede Nationer i 1946 genopstod med nyvakte håb, blev Bodil Gertrud Begtrup fra begyndelsen de danske kvinders repræsentant i den nationale delegation, og hun deltog den følgende halve snes år i næsten alle FN-samlingerne. Hun havde her i 1946 formandskabet i FNs forberedende kommission til planlægning af FNs arbejde for kvinders og mænds ligestilling og denne plan kom fortsat til at danne grundlaget for FNs arbejde på dette område. I 1948 havde hun under FNs generalforsamling i Paris næstformandskabet i den komité der udarbejdede menneskerettighedsdeklarationen som blev vedtaget det følgende år.

1949 gjorde regeringen hende til Danmarks gesandt i Reykjavik, i 1956 til Danmarks faste repræsentant ved Det europæiske råd i Strasbourg, i 1959 til ambassadør i Bern og endelig fra 1968–73 til ambassadør i Lissabon. Denne naturlige karriere i den officielle udenrigstjeneste i forlængelse af en mangeårig diplomatisk indsats havde i samtiden en lignende symbolsk betydning for kvindernes ligeberettigelse som den omtrent samtidige indvielse af de første kvindelige præster, idet Bodil Gertrud Begtrup blev den første danske kvinde der fik rang af gesandt eller ambassadør. Det var i pagt med udviklingen i tiden, men fremmet både af Bodil Gertrud Begtrup almindelige indsats for kvindesagen og hendes anlæg for kontakter på et. bredt mellemfolkeligt plan, hendes energiske kundskabstilegnelse på ethvert af de fagområder, der meldte sig for hende, og hendes betydelige forhandlingsevne. Efter at have afsluttet karrieren som ambassadør deltog hun 1975, 1980 og 1985 i planlægningen af FNs verdenskvindekonferencer.

Annonce

Familie

Bodil Gertrud Begtrup er født i Nyborg og døde i København; begravet på Skálholt kirkegård, Island.

Forældre: dommerfuldmægtig, senere civildommer Christian Adolph Andreasen (1867–1941) og matematiklærer Carla Sigrid Locher (1876–1938). Gift 1. gang 21.2.1929 i Kbh. (b.v.) med læge Erik Worm B., født 2.1.1888 i Askov, død 13.7.1976 i Varde (gift 1. gang 2.9.1913 med Lotty Anna Kristina (Stina) Emerentia Roslund, 1889–1925; gift 3. gang 11.4.1936 med Bodil Høffding, f. Holm, født 1902), s. af højskoleforstander Holger B. (1859–1937) og Johanne Lange (1860–1950). Ægteskabet opløst 1936. Gift 2. gang 14.5.1948 i Kbh. (Esaias) med gesandt, fhv. kaptajn i ingeniørkorpset Laurits Bolt Bolt-Jørgensen, født 6.3.1882 i Roskilde, død 6.1.1967 i Bern, Schweiz (gift 1. gang 1909 med Anna Margrethe Schlederman, ægteskab opløst 1918; gift 2. gang 1919 med Parthinia (Romona) Pasano, født 1889), s. af stadsingeniør i Roskilde Harald Jørgen J. (1850–1928) og Bertha Christine Jørgensen (1857–1905).

Udnævnelser

R. 1951. R.1 1955. K. 1962. K.1 1973.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet. Erindr. i Min skoletid, udg. Aage Heinberg, 1954 26-37. Kvinde i et verdenssamfund, 1986.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Erik Seidenfaden: Bodil Gertrud Begtrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286677