Johan Pedersen

Johan Pedersen, 17.11.1859-13.1.1920, overretssagfører, valgtekniker. Født på Odder Bisgård, død i Århus, begravet sst. Oprindelig bestemt for landbruget fik P. under et højskoleophold i 18-års alderen lyst til at læse, blev student 1881, privat dimitteret, og 1887 cand.jur. 1891 nedsatte han sig som sagfører i Nykøbing F. og 1894 som overretssagfører i Århus. Her oparbejdede han en betydelig forretning og varetog forskellige tillidshverv. Han blev medlem af byrådet 1900-06, var en tid konstitueret borgmester, tiendekommissær, formand for Aarhus grundejerforening, formand for Fællesforeningen af jyske grundejere og kasserer og sekretær i Aarhus amts landøkonomiske selskab. 1911 overgik der ham en dom for hans forhold ved en bobehandling hvorefter han måtte nedlægge sin sagførerforretning. – Af stor værdi var P.s interesse for bedre valgmåder og afstemningsmetoder som han i udstrakt omfang ofrede tid og arbejde. 1903-04 udgav han en række mindre skrifter og et enkelt større arbejde Selvstyre. Om Valg og Valgret. I en artikel i Dansk Tidsskrift april 1905, Selvstyre fra Neden, gav han linjerne i det repræsentationssystem som i særlig grad vil være knyttet til hans navn, og som nu i almindelighed går under betegnelsen "fri valgret". Det kan kortest karakteriseres som generalforsamlingsprincippet anvendt ved politiske forsamlingers tilblivelse og virkemåde. Enhver som kan og vil møder for sig selv og med fuldmagt for så mange som har villet betro ham eller hende deres stemme. Vælgerne bliver i stand til at lade sig repræsentere uden valgkredsinddeling og uden hjælp af partiorganisationer; de opnår politisk "sognebandsløsning". P. forstod at samle interesserede medarbejdere. Hans ideer udvikledes videre ved drøftelsen med disse, navnlig gennem det fælles bindeled tidsskriftet Sam-Styre som han udgav 1906-20, og som bl.a. fik betydning for udformningen af den konsekvente afstemningsmetode. P. havde i sine første skrifter lagt for med en afstemningsmâde som han kaldte kvalitetsmetoden. Samarbejdet med andre interesserede resulterede i at han fandt frem til eller, om man vil, tilbage til Antoine Nicolas de Condorcets metode berørt i Probabilité des décisions, 1785, se også Condorcets samlede værker XV, 1804 s. 28. Denne metode blev nærmere udformet, specielt hvad optællingsmåden angår så den er anvendelig ved alle afstemninger over forslag og ved valg af en blandt flere foreslåede og nu står som den anerkendt rigtige fremgangsmåde på dette område, jfr. Tidsskrift for Retsvidenskap ny r.XIII, 1934 171-201.