J.L. Nathansen

J.L. Nathansen, Johan Ludvig Nathansen, 5.4.1870-24.4.1922, overretssagfører, formand for Dansk idræts-forbund. Født i Kbh. (Mos.), død på Frbg., begravet sst. N. blev student 1887 fra Metropolitanskolen, tog juridisk embedseksamen 1892 og blev 1897 overretssagfører; han drev derefter en omfattende sagførervirksomhed til sin død. Om end hans daglige gerning således kom til at ligge inden for juraen er der dog ingen tvivl om, at hans væsentligste interesse var og blev idrætten, ligesom det også er hans indsats på dette felt der bevarer hans navn for eftertiden. Han var personlig en ivrig idrætsmand, og da han i nogle år var medarbejder ved Berlingske Tidende beskæftigede han sig bl.a. med idrætsjournalistik. Senere virkede han navnlig som organisator og leder af forskellige idrætsvirksomheder og -foreninger, inden for hvilke han tid efter anden overtog utallige tillidshverv; således var han 1901-07 bestyrelsesmedlem i Dansk gymnastik-forbund, 1903-05 formand for Dansk athletik-forbund, 1902-08 for Amatør- og ordensudvalget. 1907 oprettede han Dansk svømme- og livrednings-forbund og var s.å. medstifter af Dansk fægte-forbund; 1909-22 var han formand for Dansk idræts-forbund, 1911-22 for Kbh.s idrætspark, 1921 medstifter af idrætsmærket. Hans virksomhed var således overordentlig omfattende, og når det erindres at dansk idræt og navnlig dens organisation i begyndelsen af århundredet var i sin vorden, hvorfor de fleste stod vaklende og usikre over for betydelige spørgsmål vedrørende idrættens organisation og kurs, træder N.s betydning så meget des tydeligere frem. Han havde ualmindelige organisatoriske evner, betydelig økonomisk indsigt, et klart overblik over og en glødende interesse for idrætssagen i troen på dens betydning for ungdommens legemlige og sjælelige udvikling. Væsentligst ved hans indsats blev de retningslinjer fastsat der blev gældende for ordens- og amatørvæsenet i de kommende år. Også ved indførelsen af et lægeligt tilsyn med idrætsmænd var hans indsats betydelig, og oprettelsen af den for hovedstadens idræt så betydningsfulde Kbh.s idrætspark, herunder bygningen af Idrætshuset, alt med en anlægskapital på mere end en halv mio. kr., skyldes for en væsentlig del hans initiativ. Som formand for Dansk idræts-forbund – hans betydeligste idrætslige hverv – stod han som det samlende mærke i en tid hvor mange meninger brødes. Han forstod at udskille politik af idrætssagen samt andre interesser der ville skade sammenholdet og modvirke formålet: gennem idrætten at bygge bro mellem samfundsklasserne til gavn for hele samfundet. Under hans ledelse voksede forbundet i omfang og styrke, og dets økonomi sikredes, således at så at sige al dansk idræt med undtagelse af skytte- og gymnastikforeningerne, ved hans død var tilsluttet Dansk idræts-forbund.