Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Madsen

Oprindelig forfatter OKra

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Carl Madsen, Carl Marius Madsen, 29.5.1903-8.6.1978, landsretssagfører. Carl Madsen blev student 1922 fra Vestre Borgerdydskole, cand. jur. 1928: fra 1929 var han ansat i hovedrevisoraterne under finansministeriet, 1935 fik han beskikkelse som landsretssagfører, 1941 blev han interneret i Vestre fængsel og i Horserødlejren i medfør af kommunistloven.

Carl Madsen deltog i illegalt arbejde i København 1943-45 og var medlem af de af Danmarks frihedsråd nedsatte straffelovs- og arrestationsudvalg. Efter krigens afslutning var han konstitueret som ekstraordinær statsadvokat i værnemager- og landsforræderisager. Efter 1948 drev han selvstændig sagførerforretning i København med møderet for højesteret. Jævnsides med sin advokatvirksomhed har han virket som skribent og bidraget med talrige indlæg i tidsskrifter og aviser og skrevet en række bøger.

Fra slutningen af 1920erne og til sin død var Carl Madsen aktiv kommunist. Han ydede i skrift og tale en stor og original indsats i den socialistiske debat og agitation, i 1930erne særlig i tidsskrifterne Monde og Plan, efter anden verdenskrig i forskellige andre tidsskrifter, bl.a. Frit Danmark.

Annonce

Bedst kendt var Carl Madsen som beskikket forsvarsadvokat i straffesager. I 1950erne og 1960erne procederede han langt flere sager i Østre landsret end nogen anden advokat. Hans indsats var markant og enestående; ikke blot var han en usædvanlig omhyggelig sagfører; han var først og fremmest en fremragende taler og procedor hvis eminente afhøringsteknik var kendt og frygtet. - I modsætning til næsten alle sine kolleger formulerede Carl Madsen gennem hele sin juridiske karriere en uophørlig kritik af retssystemet, specielt strafferetsplejen og anklagemyndighedens og retsvæsenets funktionærer.

Typisk er hans ofte citerede aforisme: Anklagemyndigheden har vi til at frifinde de store (i hemmelighed og bag lukkede døre). Domstolene har vi til at dømme de små (i fuldeste offentlighed). Carl Madsens kritik af den danske dommerstand - som indbragte ham adskillige rettergangsbøder og misbilligelser og boder fra advokatrådet ("salærneurotiske lommeprokuratorer af bemærkelsesværdig stupiditet") - er eksemplificeret og uddybet i flere bøger, først og fremmest Proces mod politiet, 1969. Kritikken har ikke alene en konkret forankring i enkeltstående erfaringer, men er teoretisk funderet i den dialektiske materialisme som udviklet af Marx og Lenin. I flere skrifter har Carl Madsen analyseret rettens klasseafhængighed i denne bredere teoretiske sammenhæng, således i artiklen 3 professorer - 3 dommere (Tiden nr. 4, 1955) og pjecen Stat og magt (Clarté Marxistiske Hæfter nr. 22, 1974).

Udover Carl Madsens - for danske jurister usædvanlige - evne til at indigneres over uretfærdigheder og overgreb har hans politiske og retspolitiske kritik et vægtigt erfaringsgrundlag i den adfærd fra myndighedernes side han oplevede under den tyske okkupation af Danmark 1940-45 samt i det efterfølgende retsopgør. Dette har han særlig beskrevet i bogen Vi skrev loven, 1968. Interneringen af Carl Madsen og et stort antal andre kommunister fandt sted på grundlag af det danske politis aktive medvirken. Dette - og andre - overgreb mod de danske statsborgere under besættelsen blev dengang og siden forsvaret med samarbejdspolitikkens nødvendighed, men efter Carl Madsens opfattelse gik myndighedernes aktiviteter bl.a. over for kommunisterne langt ud over hvad selv de forsigtigste hensyn til samarbejdspolitikken måtte tilsige.

Som medlem af frihedsrådets straffelovsudvalg deltog han i udarbejdelsen af de første udkast til straffelovstillæg, og som ekstraordinær statsadvokat i København fungerede han som anklager under retsopgøret. Men hverken lovens endelige udformning eller den praksis anklagemyndigheden fulgte tilfredsstillede ham, særlig fordi rigspolitichefen og justitsministeriet nægtede at følge hans indstillinger om tiltale mod de efter hans opfattelse hovedansvarlige, særlig de store erhvervsfolk. Den kritik Carl Madsen i de følgende årtier vedholdende fremsatte mod retsopgøret måtte han i vidt omfang se sig afskåret fra at underbygge og fuldføre eftersom justitsministeriet til stadighed har holdt arkiverne lukkede for andre end enkelte håndplukkede jurister og historikere med det nødvendige veludviklede "underdanighedsinstinkt for magten". En række taler og indlæg i retten samt en række afsnit i bogen Vi skrev loven udformede Carl Madsen bevidst groft injurierende for under en straffesag at kunne få lejlighed til at dokumentere sin kritik. Trods advokatrådets officielle anmodning til justitsministeriet om at rejse injuriesag bestemte ministeriet at sagen ikke skulle rejses.

Carl Madsens virksomhed som advokat gjorde ham - særlig i 1960'erne og 1970'erne - til hovedaktør i politiske processer som han gennemførte med en optimal udnyttelse af processens muligheder som politisk aktion vendt imod dommere og andre repræsentanter for retsvæsenet. Bedst kendt er Christianiasagen og hans forsvar for en række Vietnamdemonstranter der var tiltalt for vold mod politiet ved en domsmandsret 1968-69. Denne sag er hovedtemaet i bogen Proces mod politiet, 1969.

Fra 1928 var Carl Madsen medlem af Danmarks kommunistiske parti. I begyndelsen af 1970erne påbegyndte han en ganske omfattende kritik af partiledelsen fremsat i taler og pjecer (Når bladene falder, DKP's programudkast. En kommentar, 63 randbemærkninger om diskussionsgrundlag til partiprogram for Danmarks Kommunistiske Parti, alle 1975). Carl Madsens kritik resulterede i at han 1975 blev ekskluderet af partiet.

Familie

Carl Madsen blev født i Vejerslev på Mors, døde i Højby og blev begravet i Kisserup.

Forældre: lærer Frederik Marius Madsen (1876-1977) og gymnastiklærer Hulda Eline Louise Christoffersen (1873-1955). Gift 1. gang 23.11.1929 med bibliotekar Eva Soltoft-Jensen, født 8.1.1908 i Kbh., d. af rigsdagsstenograf, cand. mag. Hans Christian S.-J. (1866-1928) og Ingeborg Petersen Hummelgaard. Ægteskabet opløst 1939. Gift 2. gang 30.6.1939 på Frbg. (b.v.) med Helene London, født 25.6.1914 i Kbh., d. af bogholder Leo L. (1878-1962) og Ida Lichtenstein (1880-1962).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bente Host-Madsen: Carl Madsen. En bibliografi, udg. Danm.s biblioteksskole, 1977. - Carl Madsen: Fortids møre mur, 1973 (erindr.). - Mit livs eventyr. 5 radioforedrag, 1973. - Papirer og båndmateriale i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Krarup: Carl Madsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293974