Axel Juul, 1503-10.8.1577, landsdommer. Død i Viborg, begravet i Astrup k. Tilhørende en lidet kendt midtjysk adelsslægt havde J. en ikke alt for gunstig start. Han fik en lærd opdragelse, blev magister – sandsynligvis ved et udenlandsk universitet – men uden støtte i mægtig slægt måtte han i øvrigt selv bryde sig en bane. I slutningen af 1520erne opnåede han ansættelse i kancelliet. Hans gode forstand, praktiske dygtighed og flid må her hurtigt være blevet værdsat. 1532 sendtes han til Stockholm for at forhandle med Gustav Vasa og var blandt de danske befuldmægtigede der under interregnet (1533–34) sluttede forbundstraktaten af 2.2.1534 med Sverige. Selv om denne traktat ikke nåede at blive ratificeret fra dansk side inden grevefejdens udbrud blev den dog ikke uden betydning for Gustav Vasas holdning under denne. Under grevefejden kom J. til at indtage en fremskudt plads på Christian IIIs side. Marts 1535 fik han således i opdrag sammen med Peder Ebbesen Galt at drage rundt i de oprørske jyske herreder og tinge med bønderne om halsløsning. Det var sikkert ikke uden forbindelse hermed når de som meddommere deltog i den store jyske rettertings-rejse 1537. Videre oppebar J. en stor del af skatterne i Jylland i disse år. Og han fik allerede 1536 betroet den vigtige stilling som lensmand på Ålborghus. Han blev en dygtig og nidkær administrator af det store regnskabsien. Ikke uden selvfølelse skriver han i nov. 1539 til kansler Johan Friis, at skønt han havde haft store udgifter til bygningen på Ålborghus, havde det dog ikke influeret på hans leverance af penge og fetalje (Scandia VII). Bygningen af det nye Ålborghus må da anses for først og fremmest at være J.s værk, selv om det ikke var ganske fuldendt ved hans fratræden som lensmand dec. 1550. Regeringen havde en ny og vigtig opgave at betro ham. 5.3.1551 udnævntes han til landsdommer i Jylland, hvortil hans store retskyndighed i sjælden grad kvalificerede ham (de andre jyske landsdommere var Jens Thomesen Sehested og den lidet heldige Erik Skram). S.å. sendtes han i øvrigt sammen med Christoffer Rustung og Otte Stigsen til Island for at gennemtvinge den endelige gennemførelse af reformationen her.

J. forblev i virksomhed som landsdommer lige til sin død. Mærkeligt nok blev han aldrig medlem af rigsrådet; men hans anseelse og magt i Jylland var ikke mindre end de jyske råders. Fra sin udnævnelse til landsdommer til sin død havde han Asmild kloster i fri forlening. 1557 blev han tillige kantor ved Viborg domkirke. Han havde dertil andre større og mindre forleninger; således i 1540erne Essenbæk kloster i pant for 3–4000 daler, og under syvårskrigen fik han sikkerhed for sine lån til kronen i en række mindre len. Umiddelbart før sin død 1577 fik han Viborg byskat bevilget for livstid og alle sine forleninger bekræftet for livstid. – For sine mange offentlige hverv glemte J. ikke sit eget tarv. Tidligt begyndte han at samle på jordegods. Bl.a. skænkede Frederik I ham 1533 Mikkel Blicks forbrudte gods. Skønt i jordtilliggende ikke større end en almindelig bondegård gjorde han alligevel det i Himmerland, nord for Mariager beliggende Villestrup, som han 1535 havde fået udlagt som sin fædrene arv, til sin hovedgård. Ved køb, mageskifte etc. fik han den snart udvidet til en anselig ejendom. De veje han gik for at nå sit mål var just ikke alle tiltalende. Han holdt sig således ikke for god til at få kongen til at skænke sig to gårde i Villestrups umiddelbare nærhed, efter at disse var inddraget som forbrudt gods fordi deres ejere, som egnens øvrige bønder, havde sluttet sig til Skipper Clement – en brutal og enestående fremgangsmåde (Gl. danske domme II; Scandia VII). 1538–42 opførte han en helt ny hovedbygning på Villestrup, et stort firfløjet kompleks i sengotisk stil med kamtakkede gavle, omgivet af voldgrave. Hans hustru må have medbragt en betydelig medgift; ægteparret var da også allerede 1542 i stand til at opbygge deres sognekirke, den smukke Astrup kirke (til hvilket formål han dog også oppebar tienden heraf). Af andet gods han erhvervede må særlig nævnes Mejlgård som hans barnløse fætter Niels Markvardsen Skjernov (død 1560) tilskødede ham, mens han endnu levede. Det kostede ham dog adskillige processer inden besiddelsen af gården var ham sikret, og han måtte lade Niels Markvardsens enke blive siddende på gården til hun døde. Også her opførte han nye bygninger (1573).

Familie

Forældre: Søren J. til Hedegård, Glæsborg sg., og Østergård, Fjellerup sg. (død 1535) og Dorte Iversdatter (Skjernov) til Mejlgård. Gift 30.7.1542 i Essenbæk med Kirsten Lunge (Dyre), født 1524, død 28.11.1588 på Villestrup, begr. i Astrup k., d. af rigsråd Ove L. (død 1540) og Anne Henriksdatter Friis (død 1542).

Ikonografi

Relief på Villestrup 1542, Mejlgård 1573 og på ligsten fra Gert van Groningens værksted før 1577 (Astrup k.). Mal. af Otto Bache efter reliefferne (Ravnholt). Yderligere et relief (Villestrup) kan muligvis forestille J.

Bibliografi

Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen I, 1907 172 176f 186–89 191. Reynold Junges møntmesterregnskaber, udg. G. Galster, 1934. Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger, udg. Troels Dahlerup I–II, 1959–69. -Th. Thaulow: Lillie-Juulernes slægtebog, 1925 55–82. Mag. til den da. adels hist. I, 1824 71–76. F. Richardt og T. A. Becker: Prospecter af da. herregårde VI, 1853 (ny udg. I–II, 1976). Danske mag. 4.r.III, 1871 209 note. J. Kinch i Saml. til jydsk hist. og top. V, 1874–75 40–62 (m. kilder). Pers.hist. notitser om embedsmænd i Aalborg, ved E. Tauber og A. H. Nielsen, 1879–80 22–25. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé m.fl. III, 1923 11–20. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig