W. Ussing, Werner Jaspar Andreas Ussing, 4.3.1818-2.12.1887, jurist, politiker, nationalbankdirektør. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Matth.), begravet på Frbg. U. blev student fra Metropolitanskolen 1834, cand.jur. 1838 og var volontør i danske kancelli fra 1841, kancellist 1846. Han fortsatte sine juridiske studier, suppleret med statsvidenskab, og foretog en rejse med støtte af det Reiersenske fond for at studere fremmede erhvervsforhold. 1847 blev han assessor i Viborg landsoverret. Hans stærke nationale følelse drev ham til at tage slesvigsk juridisk eksamen 1853. Han indtrådte året efter i appellationsretten i Flensborg, afskedigedes af tyskerne 1864 og udnævntes efter afståelsen af Slesvig til højesteretsassessor, men fratrådte da han 1873 blev nationalbankdirektør. Han vedblev dog at være ekstraordinær assessor, var fra 1871 formand for de faste censorer ved juridisk eksamen og hædredes med juridisk æresdoktorgrad ved universitetets jubilæum 1879. Han var en anset jurist, men udfoldede ikke nogen stor forfattervirksomhed. Ud over nogle afhandlinger skrev han De danske Landboforhold, med fortrinligt Hensyn til den danske Bondes i Lovene grundede Forfatning, 1847, prisbelønnet af landhusholdningsselskabet. – U. begyndte sin politiske virksomhed da han 1848 valgtes til den grundlovgivende rigsforsamling for Løvelkredsen som han repræsenterede i folketinget 1849-53. Efter grundlovsrevisionen 1866 udnævntes han til kongevalgt landstingsmand og sad i tinget til sin død. Ved sit valg til folketinget 1849 sluttede han sig til de nationalliberale, men stod i det slesvigske spørgsmål helstatstanken nærmere end sine partifæller. I landstinget nærmede han sig højre, men tog med sin kritiske og selvstændige natur ofte særstandpunkter. Han anså loven om husmandskredsforeninger for alt for socialistisk og protesterede 1882, 1886 og 1887 mod Kbh.s befæstning og advarede i det hele mod for store forsvarsudgifter. I sine senere år fjernede han sig mere og mere fra J. B. S. Estrup og den Matzenske opfattelse af provisoriernes berettigelse og nødvendighed og stod ikke stærkt i højre. Han var dårligt udrustet som taler, men hans tanker var klare og logiske og hans anseelse som retlinet og samvittighedsfuld personlighed stor. Han var medlem af kommissionerne om processpørgsmål 1868-77 og om møntordningen 1872 (overgangen til kroner og øre).

Familie

Forældre: kontorchef, senere etatsråd i Kbh.s magistrat Johannes Hjort U. (1787-1866) og Esperance Tolerance Balle (1789-1839). Gift 7.10.1854 i Kbh. (Frue) med Adelaide Constance Rosaura Amalie Schrum, født 30.5.1826 på Cathrinelund, Malt sg., død 12.6.1884 på Frbg., d. af herredsfoged i Malt og Gørding herreder, krigsassessor, senere byfoged i Ringkøbing og herredsfoged i Ulfborg og Hind herreder Johan Frederik S. (1784-1830, gift 1. gang 1813 med Lovise Charlotte Byberg, 1785-1819) og Agnete Birgitte Friis (1797-1872). – Far til Carl Ussing. Bror til J. L. Ussing.

Udnævnelser

R. 1862. DM. 1877. K.2 1881. K.1 1886.

Ikonografi

Afbildet på træsnit af rigsretten 1877. Mal. af H. Olrik. Tegn. af Thyra Ussing (Kgl. bibl.). Træsnit 1887. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Levnedsbeskr. af de ved Kbh.s univ.s. 400-årsfest promoverede doktorer, 1879 60f. – H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 495-97. III. tid. 11.12.1887. Carl Ussing i Mit hjem II, 1912 44f. Axel Rubow: Nationalbankens hist. I–II. 1918-20. A. F. Krieger: Dagbøger IV-VIII, 1921-43. Højesteret 1661-1961 II, 1961. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig