Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stig Iuul

Oprindelig forfatter Tamm
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Stig Iuul, Stig Asgerssøn Iuul (Juul), 28.8.1907-28.5.1969, jurist. Født i Kbh. (Frue), død sst. (Aldersro), begravet på Frbg. I. blev student 1926 fra Metropolitanskolen, cand.jur. 1933 og var 1933–35 fung. sekr. i justitsministeriet. 1935–37 var I. på studierejse i udlandet, bl.a. med ophold i München hos den tyske retshistoriker Cl. v. Schwerin. 1937 blev han lektor i retsvidenskab ved Kbh.s univ., 1938 docent og 1944 professor med retshistorie som sit særlige fagområde. Allerede i studietiden var I. stærkt videnskabeligt interesseret. 1932 modtog han universitetets guldmedalje for en afhandling der 1934 udkom i trykt form med titlen Fideikommissarisk Substitution. Allerede dette tidlige arbejde vidnede om udmærkede juridiske og historiske anlæg. I.s forskningsmæssige hovedværk blev den usædvanlig fremragende disputats Fællig og Hovedlod. Studier over Formueforholdet mellem Ægtefæller i Tiden før Christian V.s Danske Lov, 1940. I. fortsatte her inden for privatretten den retning som studiet af vore ældste retskilder havde taget med Poul Johs. Jørgensens påvisning af ældre og yngre lag i landskabslovene, idet han godtgjorde at landskabslovenes bestemmelser om et begrænset formuefællesskab mellem forældre og børn ikke som tidligere antaget var et levn af et ældgammelt fællesskab mellem far og sønner, men at det samtidig med formuefællesskabet mellem ægtefæller først havde udviklet sig i tiden umiddelbart før landskabslovenes nedskrivning. Meget værdifuld var også I.s skildring af udviklingen af formueforholdet mellem ægtefæller indtil Danske lov. I de følgende år udsendte I. oversigter over dansk retsudvikling (Lov og Ret i Danmark, 1942, 2. udg. 1969) og romerretten (Grundrids af den romerske Formueret, 1942) samt en række vægtige retshistoriske afhandlinger. Det gælder således hans afhandlinger om Jyske Lov i Retslitteraturen før 1683. 1941, om Anders Sunesen (1948) og afhandlingen Kodifikation eller kompilation?, 1954, om danske lovs tilblivelse, hvortil kommer en række mindre afhandlinger, anmeldelser og bidrag til større samleværker der alle vidner om I.s store fortrolighed med de danske retskilder, hans omfattende kendskab til kanonisk ret og europæisk retsudvikling, hans meget store historiske og almene viden og om hans stærke kritiske og analytiske sans. Ikke mindst i afhandlingen om Danske lov fremtræder dette hovedværk efter I.s analyse som langt mindre imponerende end hidtil ofte antaget, hvorved der måske ikke helt er ydet loven retfærdighed. En stor og højt værdsat del af sin videnskabelige indsats ydede I. i disse år tillige som tilsynsførende ved en række vigtige historiske kildeudgivelser, og 1945–48 udgav han sammen med Erik Kroman en kommenteret oversættelse af landskabslovene som Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk. 1944 ramtes I. af et alvorligt tilfælde af polio der for en tid lammede ham fuldstændigt, og hvis eftervirkninger blev en varig fysisk belastning. Dette i forening med hans varetagelse af en lang række vigtige administrative hverv var formentlig forklaringen på, at der ikke levnedes ham tid til helt at fortsætte sit forfatterskab efter de stort anlagte linjer, man kunne have forventet efter den imponerende indsats i de tidlige år. Fremhæves fra de senere år bør dog også den instruktive afhandling fra 1961 om Højesterets domspraksis som retskilde.

Efter I.s død udsendtes dele af hans efterladte forelæsninger over hovedlinjerne af den europæiske retsudvikling (1970) i en form der i nogen grad bærer præg af, at manuskriptet ikke forelå i færdig skikkelse fra I.s hånd. Hans store administrative evner blev udnyttet både på selve universitetet og i en omfattende virksomhed i kulturelle og videnskabelige sammenhænge udenfor dette. 1946–56 var I. formand for universitetets stipendieudvalg og 1962 medudgiver af oversigten over Kbh.s univ.s legater. 1956–68 var han medlem af konsistorium og dettes referendar. 1954 blev I. medlem af Videnskabernes selskab, 1955 medlem af Carlsbergfondets direktion og 1963 direktionens formand. Han var tillige medlem af en lang række stiftelser, legatbestyrelser og kulturelle og videnskabelige selskaber. 1940–63 var han sekretær, senere kommitteret i lenskontrollen. Fra 1964 var han medlem af monopolankenævnet.

Familie

Forældre: komponist, senere domkantor i Roskilde Asger Juul (1874–1919) og Ebba R. G. H. Brask (1886–1953). Gift 20.7.1939 i Bjernede med Grethe Gerlach, født 11.3.1914 i Århus, d. af grosserer Poul G. (1888–1976) og Ida Margueritha Rasmussen (1886–1978; navneforandring til Bjørner).

Annonce

Udnævnelser

R. 1949. R.1 1956. K. 1963. K.1 1969.

Ikonografi

Mal. af Sigurd Lønholdt, 1968 (Carlsbergfondet), gentagelse (Carlsberg mus.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1940 153f. – O. A. Borum i Hist. t. 12.r.IV, 1969–70 512–16. Aksel E. Christensen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1970 161–71. Samme i Oversigt over vidensk.s selsk.s virksomhed 1969–70, 1970 97–106.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ditlev Tamm: Stig Iuul i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291847