Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Andersen

Oprindelig forfatter KWaaben
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul Andersen, Poul Alfred Andersen, 12.6.1888-6.6.1977, jurist. Født på Midskovgård i Mesinge sg., Odense amt, død i Rungsted, urne på Hørsholm kgd. A. fik sin første undervisning i en grundtvigsk friskole og skulle oprindelig lære landbrug for at overtage fædrenegården. Da han længe havde vist boglige interesser blev han optaget i Odense katedralskole hvorfra han blev student 1910. Efter at være blevet cand.jur. 1916 var han en kort tid sagførerfuldmægtig hvorefter han 1917 blev assistent (sekretær) i indenrigsministeriet. Arbejdet i centraladministrationen vakte hurtigt A.s interesse for at foretage en videnskabelig undersøgelse af de retlige problemer der er knyttet til forvaltningens virksomhed. Med støtte af universitetsstipendier opholdt han sig 1920–22 i udlandet idet han navnlig studerede i Heidelberg og Paris. Efter sin hjemkomst afsluttede han afhandlingen Om ugyldige Forvaltningsakter med hvilken han 1924 erhvervede den juridiske doktorgrad (tysk udg. 1927). Umiddelbart efter disputatsen konstitueredes A. der s.å. var udnævnt til fuldmægtig i indenrigsministeriet som docent i retsvidenskab. Denne stilling bestred han ved siden af sit arbejde i ministeriet indtil 1928 da der blev oprettet et ekstraordinært professorat til ham i offentlig ret. 1934 fulgte han efter Knud Berlin i et ordinært professorat i hvilket han virkede til 1958. A.s indsats som universitetslærer og juridisk forfatter er først og fremmest knyttet til forvaltningsretten. Dette fag havde før A.s tid indtaget en beskeden plads ved universitetet og været genstand for en højst utilstrækkelig videnskabelig bearbejdelse. A.s disputats fik skelsættende betydning. I tilknytning til fransk og tysk forvaltningsret opstilledes grundbegreberne forvaltningsakt, nullitet og anfægtelighed, og der gennemførtes en undersøgelse af betingelserne for forvaltningsakters gyldighed. Fremstillingens systematik hvilede på en skarpt optrukken sondring mellem forskellige krav til forvaltningsprocessen og hertil svarende ugyldighedsgrunde (mangler ved formen, kompetencen, fremgangsmåden, indholdet osv.). Tyngdepunktet i afhandlingen er den af fransk teori inspirerede lære om ugyldighed på grund af ulovligt formål ("magtfordrejning"). A.s lære om ugyldige forvaltningsakter blev optaget i hans kortfattede lærebog Hovedpunkter af Forvaltningsretten I, 1930, og i den mere udførlige Dansk Forvaltningsret, 1936, (5. udg. 1965). Denne systematiske fremstilling omfatter også en række andre almindelige forvaltningsretlige emner såsom tilbagekaldelse og ændring af forvaltningsakter, administrativ rekurs, forvaltningstvang og domstolskontrol med forvaltningen. Den offentlige regulerings stærke vækst i 1900-tallet har skabt et stort praktisk behov for forståelse af den administrative virksomheds retlige normering, ikke mindst på de mange punkter hvor denne virksomhed ikke er lovbestemt. A.s videnskabelige indsats har været et pionerarbejde af vidtrækkende betydning for administrative og judicielle myndigheder, for praktiserende jurister og for det fortsatte teoretiske studium på området. Af A.s forvaltningsretlige skrifter skal yderligere nævnes Næringsretten i Hovedtræk, 1932 (3. udg. 1944), og Offentligretligt Erstatningsansvar 1938. Hertil kommer talrige tidsskriftafhandlinger.

1944 udsendte A. det første bind af en Dansk Statsforfatningsret. Det i 1946 indledte kommissionsarbejde med henblik på en ny grundlov bevirkede at fremstillingen ikke blev fortsat i den således påbegyndte form; men efter grundlovens vedtagelse 1953 udsendte A. 1954 under samme titel en samlet fremstilling af statsforfatningsretten, i hvilken dog enkelte tidligere behandlede emner var udeladt. Medens A. inden for forvaltningsretten havde hentet inspiration fra udenlandsk retsvidenskab (men også selv haft betydelig indflydelse på den teoretiske forvaltningsret i de andre nordiske lande) kunne han inden for statsforfatningsretten bygge på det grundlag der var givet med H. Matzens og K. Berlins tidligere fremstillinger. A.s statsret er dog et personligt præget og selvstændigt værk som bl.a. viser et indgående kendskab til den historiske og politiske udvikling. To historiske studier var i 1940 udsendt i bogen Grundtvig som Rigsdagsmand og andre Afhandlinger, som også rummede den betydningsfulde studie over Lighedsgrundsætninger i forvaltningsretlig Belysning. Til jubilæumsværket Den danske Rigsdag 1849–1949 bidrog A. med afsnittet Rigsdagen og Domstolene (V, 1953). Efter udgivelsen af den nye statsret modtog A. 1955 den Anders Sandøe Ørstedske hædersmedalje. To år senere udnævntes han til æresdoktor i Stockholm. – A. bevarede som professor en stadig tilknytning til praktisk administrativt arbejde. Hans omfattende teoretiske kundskaber, sikre dømmekraft og personlige autoritet gjorde ham fremragende kvalificeret til at løse administrative opgaver. Han var formand for ejendomsmæglerkommissionen 1932–63, for overfredningsnævnet 1945–59 og for taksationskommissionen i henhold til den københavnske byggelov indtil 1963. Hertil kom medlemskab af flere ankenævn inden for erhvervslovgivningen og af en række lovforberedende kommissioner. Fra hans virksomhed uden for offentligretlige arbejdsfelter som de her nævnte er der særlig grund til at fremhæve at han i mange år var medlem af direktionen for Carlsen-Langes legatstiftelse og formand for bestyrelsen for Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S. 1936–55 var han efor for Valkendorfs kollegium hvor han selv havde boet som student.

Familie

Forældre: gårdejer Anders A. (1859–1935) og Ane Knudsen (1865–1938). Gift 2.3.1917 i Roskilde med Bertha Sigrid Madsen, født 12.7.1891 i Tune, død 17.6.1974 i Rungsted, d. af gårdejer, branddirektør Hans Peter M. (1862–1954) og Johanne Madsen (1867–99).

Annonce

Udnævnelser

R. 1932. DM. 1939. K. 1948. K.1 1958. FM 1. 1968.

Ikonografi

Mal. af August Tørsleff, ca. 1968. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1924 123f. – Stig Iuul i Ugeskr. for retsvæsen 1956 B 17f og Juristen 1956 43f. V. Wedell-Wedellsborg og A. Vinding Kruse i Juristen 1958 421–25. Nils Herlitz i Nordisk administrativt t. 1958 143–50. Gustaf Petrén i Tidsskr. för Rettsvitenskap 1958 193–97. Max Sørensen m.fl. i Festskr. til P.A., 1958 (med bibliografi). Bent Christensen i Ugeskr. for retsvæsen 1968 B 193f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Waaben: Poul Andersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286051