Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Collett

Oprindelig forfatter TKj
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peter Collett, 4.7.1767-21.4.1823, jurist, forfatter, tidsskriftsredaktør. Født på Rønnebæksholm, død på St. Croix, begravet sst. Da faderen 1777 solgte Rønnebæksholm flyttede familien til Kbh. hvor C. 1783 blev indskrevet som privatist ved universitetet, og 1785 tog juridisk embedseksamen. Han blev protokolsekretær i højesteret 1790, assessor (dommer) i hof- og stadsretten 1793 og afskediget uden pension ved kongelig resolution af 30.9.1797. Han var tidsskriftsredaktør i Kbh. 1797-99, fik 1800 bestalling som prokurator på St. Croix og flyttede s.å. hertil, var 1817 skifteforvalter på St. Croix og medlem af skifteretten på St. Thomas og St. Jan. C. fik tidligt kontakt med det intellektuelle liv der ved slutningen af 1700-tallet udfoldede sig i København omkring tidsskriftredaktionerne og de selskabeligt-litterære klubber. I dette miljø som højest omfattede totre hundrede personer kom han i løbet af 1790erne frem i forreste række, dels gennem de venskaber han sluttede, bl.a. med Knud Lyne Rahbek, dels som redaktør af ugebladet Borgervennen og som indflydelsesrigt medlem af den toneangivende Drejers klub. Som skribent gjorde han sig ikke bemærket før han i forsommeren 1797 i Kiøbenhavnske lærde Efterretninger over fem numre offentliggjorde en mere end 80 sider lang anmeldelse af Michael Gottlieb Birckners skrift, Om Trykkefriheden og dens Love (1797). Anmeldelsen udkom også selvstændigt under titlen Forsøg til en Bedømmelse af Mich. Goul. Birckners Bog om Trykkefriheden og dens Love, (to oplag, begge 1797). C.s synspunkter angående grænserne for trykkefriheden var på enkelte punkter mere vidtgående end Birckners. Således mente han at det under visse omstændigheder skulle være en skribent tilladt at opfordre til vold mod regeringen, nemlig hvor der var tale om opfordring til opstand, hvorved han forstod en "Insurrection foretaget af det hele Folk eller dets Majoritet". Som utilladelig anså C. derimod opfordring til oprør, "som er Individers voldsomme Modsættelse imod de constituerede Magter". Som helhed var anmeldelsen dog ikke noget originalt indlæg i trykke-frihedsdebatten, men først og fremmest et velskrevet - og temmelig hårdt optrukket - sammendrag af Birckners synspunker. Bl.a. insisterede C. på embedsmænds ret og pligt til at ytre sig i offentlige anliggender.

Med Christian Colbiørnsen som den drivende kraft foranledigede C.s skrift regeringen til at afskedige ham under henvisning til at de deri på tryk fremsatte meninger var uforenelige med hans stilling som embedsmand. Afskedigelse af embedsmænd uden lov og dom var uhørt i Danmark siden Struenseetiden, og sagen vakte et voldsomt røre i og uden for de kredse C. havde personlig kontakt med. Det er betegnende for den sympati der samlede sig om ham, men ikke mindre for den forbløffende selvsikkerhed der prægede den intellektuelle elite omkring de ledende tidsskrifter og klubberne, at man ikke betænkte sig på at overlade C. redaktionen af Kiøbenhavnske lærde Efterretninger og medredaktionen af Minerva, umiddelbart efter at han var faldet i regeringens unåde. Ved dette tjente han, efter eget udsagn, omkr. 450 rdl. om året, og blev således holdt mere end skadesløs for tabet af sit dommerembede. Disse hverv varetog C. til trykkefrihedsforordningen af 27.9.1799 lammede den offentlige debat i Danmark. Samtidig med at han ophørte som redaktør opgav han også sin skribentvirksomhed, hvad der var et mindre tab. Efter en overgang at have ernæret sig i København ved at give juridiske manuduktioner opnåede C. 1800 bestalling som prokurator på St. Croix hvor han tilbragte resten af livet, tilsyneladende under udmærkede forhold. Han var endog så vel ved magt at han 1819-21 kunne tage til Europa og aflægge besøg hos sin familie i Danmark og Norge. - C. besad stort personligt mod. Dette kom ikke mindst frem i forbindelse med anmeldelsen af Birckners bog hvor han valgte at træde frit frem i stedet for, som det var almindeligt, at publicere sin artikel anonymt. Men dette berettiger næppe i sig selv til at gøre ham til en original skribent, som man undertiden har villet det. Hans ikke uvæsentlige betydning ligger i at han som følge af sin afskedigelse blev et vigtigt samlingspunkt for den offentlige opinion i 1790ernes slutning.

Familie

Forældre: godsejer, kommitteret i det Vestindisk-Guineiske rente- samt general-toldkammer, kammerråd Johan C. (1734-1806) og Else Elisabeth Jensen (1746-88). Gift 1. gang 21.9.1797 på Frbg. med Margrethe Caroline Holm, døbt 25.7.1766 i Kbh. (Slotsk.), død 22.2.1803 på St. Croix (gift 1. gang med kontorchef i admiralitets- og kommissariatskollegiet, kancellisekretær Adolph Fibiger, 1750-89), d. af koffardikaptajn Peter Hansen H. (1725-86) og Christence Morsleth. Gift 2. gang 21.10.1803 på St. Croix med Christine Sophie Constance v. Wickede, født 22.12.1777 i Lübeck, død 2.7.1830 på Frbg., d. af institutbestyrer Friedrich Bernhard v. W. (1747- 1825, gift 2. gang 1787 med Margaretha Elisabeth Hake, 1754-1800, gift 1. gang med pastor Carl Christian Noodt, gift 2. gang 1782 med grosserer Johan Balthasar Dencke (Dehnke), 1742-84) og Magdalene Augusta Dorothea Vanselow (1751-86).

Annonce

Ikonografi

Mal. af Jens Juel, gengivet i træsnit af H. C. Olsen, 1883.

Bibliografi

Bibliografi. Den politiske lit. i Danm., Norge og Slesvig-Holsten 1789-1799, ved Th. Kjærgaard og Erl. Kolding Nielsen, 1973.

Kilder. Forsøg til en bedømmelse af Mich. Gottl. Birckners bog om trykkefriheden og dens love, 2. opl. 1797 89-91.

Lit. A. Collett: Familien C, Kria. 1915 220-29. K. L. Rahbek: Erindr, af mit liv III-V, 1825-29 (se Chr. Grünwalds register hertil, 1953). A. S. Ørsted: Af mit livs og min tids hist. I, 1851 65f. E. Holm: Danm.-No.s hist. VI 2, 1909 668f. Jens Arup Seip i Norsk hist. t. XXXVIII, Oslo 1957-58 397-463.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorkild Kjærgaard: Peter Collett i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288515