Oluf H. Krabbe

Oluf H. Krabbe, Oluf Haraldsen Krabbe, 19.5.1872-19.4.1951, jurist. Født på Frbg, død på kommune-hosp., Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg). K. blev student 1890 fra Metropolitanskolen og cand.jur. 1895. I et par år havde han fuldmægtigstillinger ved embeder uden for Kbh., og fra 1898 var han ansat i landbrugsministeriet indtil han 1911 blev dommer i Kbh.s kriminal- og politiret, fra 1919 Kbh.s byret. 1920 udnævntes han til dommer i østre landsret. Sideløbende med sin virksomhed som embedsmand og dommer havde K. forskellige hverv som medlem af administrative udvalg, bl.a. tiendekommissionen, fæstelovskommissionen og skovlovskommissionen. For hans senere virke fik det særlig betydning at han i årene 1917–23 var medlem af den straffelovskommision som med udgangspunkt i Carl Torps betænkning af 1917 tilvejebragte grundlaget for den nye straffelov af 1930. I 1925 udnævntes K. til professor i strafferet ved Kbh.s universitet efter Torp. K. havde ikke haft udpræget interesse for teoretiske studier, men havde dog skrevet en del juridiske afhandlinger, bl.a. om landboretlige emner der havde tilknytning til hans praktiske virksomhed. Hans erfaringer som dommer og som medlem af straffelovskommissionen gav ham imidlertid gode forudsætninger for at varetage faget strafferet ved universitetet. Med støtte i et af Carl Rasting udarbejdet manuskript udgav han Borgerlig Straffelov af 15. April 1930, en kommentar som blev til stor nytte for praktikere og i mange år var lærebog ved universitetet, 1931 (4.udg. 1947). I 1939 udgav han Dansk Presseret; han havde i årene 1924–26 været formand for det udvalg der forberedte en ny presselov. K.s litterære produktion består i øvrigt af tidsskriftafhandlinger og foredrag; nogle af dem samlede han i en bog med titlen Betragtninger over Forbrydelser og Straf 1928 (2. udg. 1939). Han udgav desuden Carl Ussings afhandlinger og foredrag i bogen Carl Ussing i Skrift og Tale, 1935. K. gik af fra sin stilling som professor 1941. S.å. blev han udnævnt til æresdoktor ved Kbh.s univ. K. var blandt de jurister som kritiserede det i 1945 vedtagne straffelovstillæg om forræderi og anden landsskadelig virksomhed, og han blev medlem af udvalget til revision af denne lov og afgav en mindretalsudtalelse i udvalgets betænkning af 1946. K. var næstformand for den faste voldgiftsret 1927–43 og formand for Dansk kriminalistforening 1937–42.