O.A. Borum

O.A. Borum, Oscar Alfred Borum, 30.7.1894-7.2.1983, jurist. Født i Kbh. (Sion), død i Kbh. (Sions), urne på Frbg. kgd. B. blev student 1912 fra Henrik Madsens skole og valgte derefter juraen som studiefag, idet han dog de første år tillige beskæftigede sig med litterære og filosofiske studier. 1919 bestod han den juridiske eksamen med udmærkelse og efter en kortere tid at have været sagførerfuldmægtig blev han 1920 ansat som sekretær i justitsministeriet. 1923–24 foretog han en længere studierejse til England og Frankrig. Efter sin hjemkomst indtrådte han på ny i justitsministeriet, hvor han var ansat indtil han 1930 udnævntes til professor i retsvidenskab ved Kbh.s universitet, idet han dog i årene 1928–30 var konstitueret som dommer i Østre landsret og Kbh.s byret. 1927 erhvervede B. den juridiske doktorgrad på den store afhandling Personalstatutet efter dansk og fremmed Ret hvori han undersøgte, hvilke regler der efter dansk international privatret gælder med hensyn til en persons person-, familie- og arveretlige retsstilling i tilfælde hvor flere landes lovgivning kunne tænkes at komme til anvendelse. Hans behandling af dette centrale problem inden for den internationale privatret der var underbygget af dybtgående studier betød en værdifuld berigelse af den sparsomme danske internationalprivatretlige litteratur og gjorde ham selvskreven til ved Viggo Bentzons afgang at overtage dennes fag (person-, familie- og arveret). B.s senere litterære produktion omfatter i første linie hans lærebøger i familieret (Familieretten I, 1936; II, 1941, 2. udg. 1955), personret (Personretten, 1942, 4. opl. 1963), arveret (Arvefaldet 1949 og Arveretten, 1950) og international og intertemporal privatret (Lovkonflikter, 1931, 4. udg. 1957) der afløser Bentzons fremstillinger samtidig med, at de ikke mindst for den internationale privatrets vedkommende repræsenterer den første moderne retsvidenskabelige fremstilling af de pågældende emner. Desuden har han forfattet én række mindre afhandlinger af privatretligt indhold, herunder senest om emner inden for aktieselskabsretten. B.s litterære arbejder præges af grundighed og omhu og et sikkert judicium samt af den klare og gennemarbejdede form, hvori de fremtræder. I sin produktion er han lejlighedsvis kommet ind på undersøgelsen af almindelige retsgrundsætninger og retsproblemer (fx afhandlingen Aftalers Bestaaen under forandrede Forhold, 1939). Han er medudgiver af Juridisk Ordbog, 1934 (4. udg. 1977). Ved nedsættelsen af arveretskommissionen 1936 udnævntes han til dennes formand og havde som sådan en væsentlig andel i det i kommissionens betænkning af 1941 indeholdte forslag til en reform af arvelovgivningen. Forslaget blev ikke gennemført, men med arveloven 1963 der var et resultat af arbejdet i arvelovsudvalget af 1954, hvoraf B. var medlem, bar bestræbelserne for tilvejebringelse af en ny arvelovgivning frugt. B. har været formand for en række lovkommissioner, således bl.a. børnelovskommissionen af 1947, aktielovkommissionen af 1957 samt aktielovudvalget af 1964, hvis betænkning 1969 om en fællesnordisk aktieselskabslovgivning i vidt omfang danner grundlag for aktieselskabsloven af 1973. I sine seneste år som professor ved Kbh.s universitet varetog B. som fag selskabsretten. B. er æresdoktor ved universiteterne i Island og Uppsala. 1946–65 var han formand for Juridisk forening. 1964 hyldedes han i anledning af sin 70 års dag der markeredes med udsendelsen af et festskrift, med rette som "den, der gav det i vore dage så vigtige område, den internationale privatret, borgerret inden for dansk retsvidenskab".