N.E. Bank-Mikkelsen

N.E. Bank-Mikkelsen, Niels Erik Bank-Mikkelsen, 29.3.1919-20.9.1990, forsorgschef. B.-M. blev student fra Akademisk kursus 1938 og cand.jur. 1944. Efter at have drevet journalistisk virksomhed og været fængslet af tyskerne blev han 1946 ansat i arbejds- og socialministeriet, fra 1957 som fuldmægtig. Han var tjenstgørende ved Østifternes åndssvageanstalts hovedkontor 1958-59 da han (-70) blev forsorgschef og formand for bestyrelsen for Statens åndssvageforsorg. 1970-82 var han forsorgschef i socialstyrelsen. B.-M. havde 1954-58 været sekretær for udvalget hvis betænkning dannede baggrund for åndssvageloven af 1959 og var således med til at lægge grunden for sit virke for åndssvageforsorgen der under hans ledelse moderniseredes og udbyggedes på grundlag af 1959-loven. Han gennemførte en decentraliseret forsorgsform under tværfaglig ledelse i samarbejde med forældreorganisationen Evnesvages vel. B.-M. var formand for eller medlem af en lang række kommissioner og udvalg og havde i kraft af sin enkle og klare argumentation om de politisk formulerede rettigheder for mennesker med handicap en betydelig indflydelse på den stigende forståelse i samfundet for handicapspørgsmål. I socialstyrelsen udvidedes hans virkefelt til andre forsorgsområder. B.-M. var ikke alene formand for åndssvageforsorgens centralt vejledende råd, men også for blindenævnet, døvenævnet, tunghørenævnet og revalideringsnævnet. B.-M. var en af fortalerne for udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg til kommuner og amter. Han var medlem af socialministeriets udvalg 1975 om denne udlægning og fra 1976 af det særlige gennemførelsesudvalg herom. Udlægningen skete 1980, og B.-M. var fra 1980 til sin afsked med udgangen af 1982 chef for socialstyrelsens særforsorgsudlægningsafdeling. I forbindelse med udlægningen 1980 oprettedes Det centrale handicapråd, og B.-M. har siden været chef for rådets sekretariat.

B.-M. har i alle årene deltaget i den offentlige debat som fortaler for den reelle gennemførelse af grundlæggende rettigheder for psykisk udviklingshæmmede til undervisning, bolig og arbejde mv. B.-M. har formuleret det såkaldte normaliseringsprincip hvorefter psykisk udviklingshæmmede bør have livsvilkår så nær det normale som muligt. Dette normaliseringsprincip har vundet international anerkendelse og indgår nu som et nøglebegreb i den internationale folkelige og videnskabelige virksomhed på området. B.-M. har været betydeligt efterspurgt i internationalt arbejde, og han har besøgt 40 lande hvor han efter invitation har fortalt om normaliseringsprincippets praktiske konsekvenser og belyst den danske forsorgsudvikling bort fra institutionalisering og henimod integration og normalisering. Dette har medført en betydelig international good-will for dansk forsorg. B.-M. har arbejdet som konsulent i Australien, USA, Israel og i flere europæiske lande og var WHO-konsulent i Saudi Arabien 1970-71. Han var med i arbejdet bag stiftelsen af den internationale liga af forældreforeninger for psykisk udviklingshæmmede. B.-M. var endvidere en af stifterne af Nordiska förbundet psykisk utvecklingshämning som han var formand for 1964-79 og præsident for 1979-83. B.-M. er medlem af det videnskabelige råd under JAMER (International Institute for Research and Advice on Mental Deficiency) i Madrid. Ved siden af sit hverv som chef for handicaprådets sekretariat er B.-M. formand for erstatningsrådet for besættelsestidens ofre og formand for bestyrelsen for indvandrerbladet Samspil. B.-M. fik Kennedy International Award 1968.