Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Martin Hübner

Oprindelig forfatter FrDahl
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Martin Hübner, Martin Emanuel Hübner, 1723-27.4.1795, jurist. Født i Hannover, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Ass.). H. synes at have tilhørt en hannoveransk embedsfamilie. Om hans tidligste barndom vides meget lidt. I sit femte eller sjette år kom han til Danmark, blev 1741 student fra Fr.borg, 1742 baccalaureus, 1744 informator for J. L. Holsteins søn Christian, 1751 professor designatus i det filosofiske fakultet ved Kbh.s. univ., var 1752–54 på studierejse i Tyskland, Schweiz, England og Frankrig, blev 1759 hjemkaldt fra Paris af J. H. E. Bernstorff for at bistå den danske gesandt i England, var 1761–64 i London, blev 1761 virkelig professor, 1765 kommitteret i rentekammeret, var vicepræsident i landhusholdningsselskabet 1769–74, endvidere medlem af det norske videnskabernes selskab, af videnskabernes selskab i London og af Académie des inscriptions et des belles lettres i Paris. – Ved studier i marken, ved samtaler både med statsmænd, lærde og praktikere i Europas førende kulturlande havde H. erhvervet sig et omfattende kendskab til natur- og folkerettens systemer og en førstehåndsviden om handelens, industriens og landboforholdenes udvikling og vilkår. Den franske udenrigsminister, hertugen af Choiseul, ønskede 1759 at benytte H. som underhåndsforhandler om en særfred mellem Frankrig og England; hans ophold i London hvor han skulle give sin autoritative hjælp ved behandlingen af prisesagerne bar ikke synderlig frugt, men den danske regering benyttede i rigt mål hans på selvsyn beroende indsigt i Englands økonomiske og kommercielle forhold. H. har, sikkert med rette, fralagt sig forfatterskabet til den engelskfjendtlige anonyme brochure Le politique Danois ou l'ambition des Anglais démasquée par leurs pirateries, 1756 (2. udg. 1759, ny udg. 1805) der havde gjort ham suspekt i regeringens øjne, og at han, som P. Vedel mener, skal havde forsynet G. L. Staunton med materialer til det af denne udgivne mod Robert Molesworth rettede skrift The present state of Denmark, 1762 er tvivlsomt. Derimod har H. i De la saisie des batimens neutres, ou du droit, qu'ont les nations belligérantes d'arréter les navires des peuples amis I–II, 1759 (tilegnet J. H. E. Bernstorff) ydet Danmarks betydningsfuldeste og mest kendte bidrag til den folkeretlige litteratur; når H. om dets forgænger Essai sur l'histoire du droit naturel I–11, 1757–58, i et brev til Holstein selv taler om dets "Glimrende Lykke", er det i hvert fald for længst gledet til side og har, så vidt ses, aldrig spillet nogen nævneværdig rolle i den naturretlige teori. Men i det førstnævnte værk begrunder han som den første hovedsætningerne om, at neutralt skib dækker fjendtligt gods, og at neutralt gods er frit på fjendtligt skib, sætninger af en sådan livskraft at de efterhånden bragte Englands modstand til fald og endelig fik positiv sanktion ved Parisdeklarationen af 16.4.1856; andre udtalelser af H. fx om sammensætning af priseretterne vandt derimod ikke terræn, men blev indtil den nyeste tid blot betragtet som en drøm af en velmenende mand. Som professor ved universitetet var H. lidet aktiv; han udførte "det enestaaende Kunststykke" for at bruge H. Matzens udtryk i en årrække at være aktuel professor uden nogen sinde at holde en forelæsning; hans litterære virke her indskrænkede sig til nogle akademiske taler og småskrifter, Opuscula Latina tria I-III, 1772, o.a. Over sin velynder landhusholdningsselskabets første præsident J. H. E. Bernstorff holdt han en Sørge-Tale over Greven af Bernstorff (1772). – Justitsråd 1762. Etatsråd 1770. Konferensråd 1774.

Familie

Ugift.

Bibliografi

Pers. hist. t. 4.r.VI, 1903 52–71 (breve). Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis II, 1907 271–99 351f 366. – (P. Vedel) i Danske saml. IV, 1868–69 297–309. H. Matzen: Kbh.s univ.s retshist. II, 1879 92f o.fl.st. Fr. Bajer i Hist. t. 7.r.V, 1904–05 100–10. Samme i Revue d'histoire diplomatique XVIII, Paris 1904 406–24. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé VII, 1906 456f. Rikard Kleen: Kodificerad framställning i mellanfolklig rätt I, Sth. 1911 406f. Thorvald Boye: De væbnede neutralitetsforbund, Oslo 1912 123–38. Aage Friis: Bernstorfferne og Danm. II, 1919 117–35 o.fl.st. Fr. Dahl i Festskr. i anledn. af to hundrede års dagen for indforeisen af jur. eksamen ved Kbh.s univ., red. Erik Reitzel-Nielsen og C. Popp-Madsen, 1936 147f. Papirer i Kgl.bibl.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frantz Dahl: Martin Hübner i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291668