Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ludvig Holberg

Oprindelige forfattere Tamm og FrDahl

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ludvig Holberg, Ludvig Schall Holberg, 8.6.1847-6.8.1913, jurist. Ludvig Holberg blev student 1865 fra Sorø, cand.jur. 1871, overretssagfører 1875, dr.jur. 1886. I sin virksomhed som sagfører i Kbh. beskæftigede han sig især med administration af formuer; ved hans pludselige død afsløreres betydelige uregelmæssigheder.

Som skribent betragtedes Ludvig Holberg som noget af en outsider blandt danske historikere og retshistorikere. Han debuterede med Engelsk Parlamentarisme belyst ved Kongemagtens, Ministeriets og Parlamentets forfatningsmæssige Stilling før og nu, 1884. Disse studier førte ham til beskæftigelse med dansk middelalderlig statsret, som han belyste i en række skrifter der vel vidnede om idéfylde og kombinationsevne og om mod til at se med egne øjne uden ængstelig hensyntagen til traditionel opfattelse, men som heller ikke skyede hypoteser eller vovede slutninger. I disputatsen Leges Waldemari Regis. Kong Valdemars Lov. Et Bidrag til Oplysning om Danmarks Statsret i det 13. Aarhundrede, 1886, fremsatte Ludvig Holberg den formodning at den såkaldte Abelske lov i virkeligheden stammede fra Valdemar Sejr, en opfattelse han fastholdt og forsvarede over for angreb navnlig fra H. Matzens og Kr. Erslevs side. En fortsættelse af dette værk er den komparative undersøgelse af Dansk Rigslovgivning. Forholdet mellem Vederlagslov og Rigslov. Rigslovene i Perioden 1241–1282, 1889.

Ludvig Holbergs kendskab til fremmed retshistorie og navnlig til kanonisk ret gav sig udslag i Dansk og fremmed Ret. Retshistoriske Afhandlinger, 1891, hvor han bl.a. påviste kilderne i kanonisk ret til Jyske lovs fortale, Konge og Danehof i det 13. og 14. Aarhundrede. Første Bind: Kong Erik Glippings Haandfæstning og Rigslove, 1895, og Kirke og Len under Valdemarerne. Retshistoriske Afhandlinger, 1899, hvor hans undersøgelser om danske len og om tidspunktet for den skånske kirkerets vedtagelse atter kaldte henholdsvis Kr. Erslev og H. Matzen frem. Senere historisk forskning har derimod stillet sig noget mindre kategorisk afvisende overfor Ludvig Holbergs teser om det middelalderlige Danmarks karakter af en lensstat.

Annonce

En søn Kai Caroc Schall Holberg, født 23.3.1877, død 19.3.1932, blev student 1896, opgav et påbegyndt jurastudium og debuterede 1903 med Viser og Vers. 1907 kom en række dyreskildringer i Zoologisk Have, 1914 Digte, 1927 Udvalgte Digte og1931 Vaabenhvile. Kai Holberg var i flere år knyttet til forlaget Danmark. Sine sidste år var han sekretær på Christiansminde hotel ved Svendborg.

Familie

Ludvig Holberg blev født i Skårup, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). Forældre: seminarieforstander og sognepræst i Skårup, senere sognepræst i Nørre Åby, landstingsmand Diderik August Holberg (1804–83) og Henriette Sophie Worsaae (1818–89). Fik fornavnet Schall ved bevilling 15.11.1906. Gift 26.5.1876 på Frbg. med Betty Juliane Sophie Mathilde Caroc, født 21.6.1852 på Sofiesminde, Skibet sg., død 9.3.1928 på Frbg., d. af gårdejer Johan Herman Rudolph Caroc (1822–1906) og Sophie Frederikke Friis (1829–1911).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1886 77. – Nationaltid. 6.8. og 18.8.1913. Berl. tid. 7.8. og 16.8. s.å. Frantz Dahl i Festskr. i anledn. af tohundrede års dagen for indførelsen af jur. eksamen ved Kbh.s univ., red. E. Reitzel-Nielsen og C. Popp-Madsen, 1936 217f. Aksel E. Christensen: Kongemagt og aristokrati, 1945 (fot. optr. 1968) 143f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ditlev Tamm, Frantz Dahl: Ludvig Holberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291369