Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Isi Foighel

Oprindelige forfattere HPu og MeHa
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Isi Foighel, 21.12.1927-12.9.2007, jurist og minister. Født i Chemnitz, Tyskland. Begravet på Mosaisk vestre begravelsesplads, København. F. kom til Danmark 1932, var elev i Carolineskolen, derefter i La Courvejens skole, og under opholdet som flygtning i Sverige 1943-45 på den danske skole i Göteborg. 1946 blev han student fra Schneekloths skole, 1952 cand.jur. fra Kbh.s univ., vandt universitetets guldmedalje 1956, blev 1961 dr.jur. (Nationalisering af fremmed ejendom, eng. udg. 1964). 1948-52 manuducerede F. i folkeret, blev 1952 lektor, 1964 professor i retsvidenskab, 1980-97 i skatteret ved Kbh.s univ. 1957-64 og 1973-74 drev han selvstændig advokatvirksomhed (landsretssagfører 1956). F.s spændvidde kan aflæses af hans videnskabelige produktion. Han skrev bl.a. Studiebog i folkeret, 1954 (sammen med Alf Ross), Indledning til formueretten, 1966, De europæiske fællesskaber, 1969 og Automobilforhandlerkontrakter, 1970 (sammen med H. Gammeltoft-Hansen). F. bestred talrige tillidshverv og sad i mange udvalg og kommissioner. Hans aktiviteter bevægede sig omkring en række centrale emner livet igennem: Det juridiske fags begrebsverden, udviklingsbistand, mindretalsproblemer og flygtningeproblemer. Hans indsats på de sidste to felter var præget af stærk personlig indlevelse der skyldes at han som jøde selv havde befundet sig i en flygtningesituation. En usædvanlig kombination af evner til at analysere et problem, forhandle sig frem til en løsning med sproglig præcision kendetegnede F.s virke på alle områder. Han spillede en betydelig rolle i forbindelse med den danske regerings beslutning om at åbne for indvandring af jødiske flygtninge fra Polen i slutningen af 60erne og deres opsugning i det danske samfund. Som formand for Dansk flygtningehjælp i tre perioder 1965-71 bidrog F. til at denne fællesorganisation af frivillige foreninger blev omdannet til et vigtigt redskab der øvede stærk indflydelse på formulering af dansk flygtningepolitik, og som bar hovedansvaret for dens praktiske gennemførelse.

F. øvede en væsentlig indsats som formand for kommissionen om hjemmestyre i Grønland 1975-78. Desuden var han formand for kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland 1975-91. Som medlem af et andet mindretal havde han dyb forståelse for baggrunden for det konfliktfyldte forhold mellem Danmark og Grønland. Det lykkedes F. at etablere et tillidsforhold både til grønlandske og syddanske politikere og embedsmænd, og hans forhandlings- og formuleringsevner lettede vejen for hjemmestyreordningens gennemførelse. F. forstod den menneskelige kerne bag ønsket om hjemmestyre. "Grønlænderne ønsker over for sig selv at få bekræftet deres eget værd" sagde han i en tale over Danmarks radio nytårsaften 1976, "og selv om ethvert menneske har sin egen umålelige værdi, er det vigtigt for et folk at det bevidstgøres, at det får ansvar for egen tilværelse og ikke vokser op under andres formynderskab". Kampen for menneskers ret til at være anderledes i Danmark var hovedtemaet i F.s virke. F. var 1967 bestyrer for institut for international ret og Europaret, 1968-73 medlem af konsistorium. 1972-73 var han formand for det mosaiske trossamfund.

1982-87 var F. skatteminister i Poul Schlüters regering og var 1984-87 medlem af folketinget for det konservative folkeparti. 1988-98 var han dommer ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg; samtidig var han 1991-95 formand for Danmarks radios bestyrelse. I 1998 blev han tilknyttet Det danske center for menneskerettigheder som seniorforsker. Hans engagement i menneskerettigheder, der gav ham tilnavnet "professor menneskeret", resulterede bl.a. i udgivelserne Kend din menneskeret, 1999 og Om grønjakker, Pedal-Ove og andre menneskerettighedsproblemer, 2005. Efter hans død afholder centret en årlig Isi Foighel-dag til minde om hans enestående bidrag til udbredelse af menneskerettighederne. 1999-2004 var han endvidere formand for bestyrelsen for Arktisk institut. Hans sidste udgivelse blev Miraklet i Danmark, 2007, om jødernes redning i Danmark 1943-45. F. blev tildelt den grønlandske fortjenstmedalje i guld 1990.

Annonce

Familie

F: Hania F. (1892-1979). Gift 1. gang 3.5.1953 i Kbh. med gymnastiklærer Vera Heckscher, født 24.2.1927 i Kbh., død 2003, d. af ingeniør Knud H. (født 1895) og Margit Salomonsen (født 1902). Ægteskabet opløst 1989. Gift 2. gang 28.12.1990 med Edit Moltke-Leth, født 8.3.1945, d. af civilingeniør Christian Beyer og Aase Nissen-Petersen.

Udnævnelser

R. 1972. R.1 1978. K.

Ikonografi

Tegn. af I. Opffer, 1966 (Fr.borg).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Herbert Pundik, Merete Harding: Isi Foighel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289563