Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

I. Heckscher

Oprindelig forfatter FrDahl
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

I. Heckscher, Isidor Heckscher, 2.11.1848-12.12.1923, jurist, nationaløkonom. Født i Ålborg, død i Stockholm, begravet sst. (Mos.). H. blev student 1866 fra v. Westens institut, 1872 cand. jur., s.å. volontør i justitsministeriet, 1874 sagførerfuldmægtig i Nykøbing F., 1875 prokurist i en bankierforretning i Stockholm, 1884 indtrådte han i Industrikreditaktieselskabet sst. hvor han forestod ekspeditionen af de udenlandske kontorforretninger og blev 1894 selskabets ombudsmand. 1896 udnævntes han til dansk generalkonsul i Göteborg og beklædte samme hverv 1900–22 i Stockholm. 1906 blev han medlem af kommissionen til omorganisation af Danmarks repræsentation i udlandet, 1908 af komiteen til ordningen af fondsforholdene på Stockholms børs. Navnlig den konsulære stilling havde H.s levende interesse; i første linje opfattede han den som en information om svensk næringsliv, og hans i embeds medfør afgivne oversigter og indberetninger til Grosserer-Societetet og udenrigsministeriet bærer vidne om et usædvanlig sikkert skøn over og en vel afbalanceret opfattelse af Sveriges økonomiske tilstand. 1885 var H. blevet dr. jur. ved Kbh.s universitet med afhandlingen Kreditsalget og Sælgerens Standsningsret. Handelsretlig Studie, efter at han tidligere havde offentliggjort forskellige bidrag til Ugeskrift for Retsvæsen og Nationaløkonomisk Tidsskrift, og han overkom også hele livet igennem trods et yderst skrøbeligt helbred ved siden af sin praktiske gerning at udfolde en omfattende litterær virksomhed. Han var en udpræget forskernatur og det må betragtes som et videnskabeligt tab, at de planer der på et givet tidspunkt var oppe om at knytte ham som professor i handelsret ved Stockholms højskole ikke blev realiseret. Han var elev af A. Aagesen (1826–79) og C. Goos og følte sig allerede derfor i modsætning til andre fra praksis udgåede juridiske skribenter ikke tilfredsstillet ved en overvejende konkret anskuelse af de retlige fænomener eller en iagttagelse af enkelttilfælde med en ensidig hensyntagen til de individuelle faktorer på almensætningernes bekostning. I sin doktordisputats tager han således sit udgangspunkt i det praktiske spørgsmål om sælgerens ret til at standse afsendte varer i tilfælde af køberens insolvens, men bag ved dette så han det erkendelsesteoretiske problem om køb og salg på kredit i almindelighed, og det specielle praktiske afsnit får da sit komplement i en almindelig undersøgelse af kreditsalgets begreb og betingelser og af dets fuldbyrdelse. Samme metode fulgte H. i sine efterfølgende afhandlinger som Om Anvisningen som Retsinstitut (Tidsskr. for Retsvid. II, 1889) og Om Begrebet Købmand i nordisk Ret (sst. XIV, 1901).

Med årvågen opmærksomhed fulgte H. bevægelserne og svingningerne i det moderne handelsog omsætningsliv, og han syslede stadig med de tvivls- og tvistespørgsmål veksel- og check-, nærings- og banklovgivningen i så rigeligt mål frembyder. På det syvende nordiske juristmøde i Kbh. 1890 forelagde han som forhandlingsemne afhandlingen Om Spekulationsforretninger og deres Bedømmelse fra Retsordenens Standpunkt der senere suppleredes med Nye Bidrag til Bedømmelse af Spekulationskontrakters Retsgyldighed (Tidsskr. for Retsvid. VIII, 1895) og i Zeitschrift für das gesamte Handelsrecht, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Tidsskrift for Retsvidenskab o.a. offentliggjorde han en lang række afhandlinger der viser hans nøje kendskab til praksis og til udenlandsk lovgivning og litteratur. I Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Retsvidenskab bragte han for årene 1893–1915 Meddelelser fra den svenske Højesterets Praxis. Også på nationaløkonomiens område udøvede H. en frugtbar forfattervirksomhed. Han tilhørte den liberale retning inden for samfundsøkonomien og stod betænksomt prøvende over for statsmagtens indgriben både i handels-, industri- og bankvirksomhed og i de sociale forhold i det hele. Han var medarbejder ved L. Rothschilds Handbok för köpmän, handelsbokhållare och kontorister I–II, 2. opl. 1903, og udgav en meget benyttet oversættelse til svensk af viscount G. J. Goschen, The theory of foreign exchanges med et tillæg om vekselkurserne i Sverige (1892, 3. opl. 1918).

Familie

Forældre: købmand, vekselmægler Marcus H. (1814–90, gift 2. gang 1863 med Frederikke Michelsen, 1829–1904) og Bertha Lipmann (1825–58). Gift 28.12.1878 i Stockholm med Rosa Meyer, født 25.7.1855 i Stockholm, 18.2.1944 i Uppsala, d. af forlagsboghandler, forfatter Philipp Joel M. (1826–61) og Beata Mathilda Rubenson (1830–90).

Annonce

Udnævnelser

R. 1898. DM. 1906. K.2 1912. K.1 1919.

Ikonografi

Barneportr. af David Jacobsen. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1886 62f. – Albert Heckscher og Josef Fischer: Stamtavlen Melchior, 1920 93. Fr. Dahl i Tidsskr. for retsvidenskap, ny r. V, Oslo 1926 262–66. – Breve til Marcus Rubin i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frantz Dahl: I. Heckscher i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290936