I.A. Cold, Isaac Andreas Cold, 6.12.1716-13.4.1761, jurist. Født i Fredrikshald, død i Kristiania, begravet i Åkers k., 1852 flyttet til kgd. sst. C. blev student 1734 fra Helsingør, baccalaureus 1735, studerede 1735-38 ved forskellige tyske universiteter, bl.a. i Halle under Heineccius og Ludewig, ansøgte 1738 om at disputere for det ved Andreas Höjers død ledigblevne juridiske professorat ved Kbh.s univ. hvortil han konkurrerede 1740 sammen med bl.a. Peder Kofod Ancher og Henrik Stampe, s.å. dr.juris med dissertationen de juramento purgatorio (om renselsesed), 1741 prokurator ved højesteret og alle over- og underretter i Danmark og Norge, s.å. sekretær ved det juridiske fakultet, 1747 borgmester i Skien, s.å. professor juris i Sorø, 1759 justitiarius ved overhofretten i Norge. C.s forelæsninger synes at have opnået en vis udbredelse og foreligger i afskrifter i universitetsbiblioteket og Det kgl. bibliotek. I en henvendelse til Kofod Ancher af 1751 udkaster han tanken om dannelsen af et juridisk selskab med det formål at samle og udgive juridiske afhandlinger. Disse planer blev dog ikke realiseret. Som forfatter var han ikke produktiv. Foruden nogle anmeldelser i Büschings "Nachrichten" I, 1754 af H. Paus' "Samling af gamle norske Love" og III, 1757 af E. Hesselbergs "Juridiske Collegium" offentliggjorde han en disputatio De preecellentia marium juridka præ fæminis, 1749 (om mænds juridiske fortrinsstilling fremfor kvinder) og nogle taler fra sin Sorøtid, således Anniversaria restitutæ Academiæ equestris Sorance memoria die 27. Julii anni 1750, 1750; det af ham udarbejdede Kongelige Instruktioner for Høieste-Ret i Dannemark og Norge, 1753? blev "supprimeret efter højere Ordre" og først senere optrykt i P. F. Suhm: "Nye Samlinger til den danske Historie" IV, 1795 111-88.

Familie

Forældre: sognepræst, senere provst Johan C. (1683-1762) og Anna Maria Henriksdatter Morbach (ca. 1688-1773). Gift 1. gang 22.11.1747 i Kbh. (Petri) med Elisabeth Cathrine Nissen, født 16.10.1717 i Kbh., død 2.4.1751 i Sorø, d. af købmand, kirkeældste Peter N. (død 1749) og Anna Agatha Beckmann. Gift 2. gang 5.4.1752 i Kbh. (Helligg.) med Magdalene Thestrup, døbt 7.11.1732 sst. (Frue), begr. 16.2.1754 i Sorø, d. af professor Christian T. (1689-1750) og Karen Fogh (1709-47). Gift 3. gang 19.9.1755 i Odense med Anna Sophie Baar, døbt 30.7.1737 i Gerlev ved Slagelse, død 5.5.1783 i Hurum (gift 2. gang 1762 med magistratspræsident i Kristiania Hannibal Stockfleth, 1733-74), d. af regimentsskriver, senere amtsforvalter og etatsråd Jens B. (ca. 1703-88, gift 2. gang 1741 med Birte Catharina v. Bergen, ca. 1717-88) og Anna Ursin (ca. 1718-37). - Far til C. M. T. C.

Udnævnelser

Justitsråd 1755. Etatsråd 1759.

Ikonografi

Mal. af J. Horner, 1758 (bl.a. højesteret, Kbh.).

Bibliografi

Slægten C. i S. Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patriciske slægter, 1891 75-82, Th. Hauch-Fausbøll: Slægtshåndbogen I, 1900 105-07, S. H. Finne-Grønn i Norsk t. for genealogi III, Kria. 1926 250-56 og Jørgen Cold: Nogle oplysn. om den fra Norge stammende slægt C, 1930. G. L. Baden: Den danske og norske lovkyndigheds hist., 1809 91-95. H. Hjorth-Nielsen i Tidsskr. for retsvidenskap, ny r. V, Oslo 1926 91f. William Norvin i Sorø. Klostret, skolen, akademiet II, 2, 1931 209 og fl.st. Højesteret 1661-1961, 1961 især II 458.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig